EU’s klimapolitik: Kul, atomenergi og biobrændstof


Af Folkebevægelsen mod EU



 

 

EU's ny klimapolitik er en satsning på kul, atomenergi og biobrændstof, siger Rina Ronja Kari efter EU-Kommissionens foreslag om 40 pct. CO2-reduktion og bindende EU-mål på 27 pct. vedvarende energi i ny klimaplan for 2030.

EU-Kommissionen har i dag foreslået 40 pct. CO2-reduktion og bindende EU-mål på 27 pct. vedvarende energi i ny klimaplan for 2030.

Klimakommissær Connie Hedegaard har intet at være stolt over. Det nye mål for vedvarende energi i 2030 er kun 7 pct. højere end det, EU i forvejen har vedaget for 2020. Forslaget er udtryk for, at EU hellere vil satse på tvivlsomme energikilder som atomenergi, skifergas og biobrændstof.

Hvis vi skal undgå en global klimakatastrofe, som i øvrigt kommer til at ramme u-landene hårdest, så skal EU reducere sin CO2-udledning med 80-95 pct. 2050. Det har EU forpligtet sig på. Derfor er EU’s nye reduktionsmål på kun 40 pct. i 2030 simpelthen for slapt. I Folkebevægelsen har vi derfor støttet forslag i EU-parlamentet om, at EU bør nedbringe CO2-udledningen med 60 pct. i 2030.

Det er temmelig svært, at tage EU’s klimaplaner alvorligt, når EU, samme dag som man lancerer sine nye klimamål, godkender 404,6 millioner gratis udledningskvoter til Polens kulbaserede elsektor.

Se også

Udbredt skuffelse over EUs klimamål
Folkebevægelsen mod EU 23. januar 2014

Netavisen 23. januar 2014