EU vil sende 11 mia. euro til Ukraine som en ”hjælpepakke” til det ukrainske folk. Men størstedelen af pengene står til at ende i lommerne på kul- og atomkraftværker samt storforurenende danske svinebønder
Det er uacceptabelt siger Rina Ronja Kari, MEP og spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU
Rina Ronja Kari
EU stats- og regeringsledere har vedtaget en indfrysning af midler tilhørende den afsatte ukrainske præsident Viktor Janukovitjs.
Herudover har Kommissionen præsenteret en såkaldt hjælpepakke på 11 milliarder euro til Ukraine, som er blevet solgt som en stor hjælp til det ukrainske folk.
Konflikten i Ukraine er kompliceret og der er mange interesser på spil. Desværre er EUs indblanding også i den grad styret af egne interesser, hvilket bliver endnu tydeligere, når vi ser på deres såkaldte hjælpepakke, konstaterer Folkebevægelsnes spidskandidat ved EU-parlamentsvaget den 25. maj.
I en pressemeddelelse siger hun:
- Alt tyder desværre på, at EU’s hjælpepakke ikke kommer ukrainerne til gode, men derimod ender som erhvervsstøtte til f.eks. danske svinebønder, der ejer storforurenende fabriks- og staldanlæg i Ukraine.
- Det bliver ikke mindst kul- og atomkraftindustrien, som eksporterer energi til EU, der vil modtage en stor del af pakken på 11 milliarder euro. Men den almindelige ukrainer får ingen glæde af EU’s tiltag.
- På trods af de fine skåltaler fra Helle Thorning og de øvrige EU-ledere handler det her ikke om at forbedre vilkårene for det ukrainske folk. Pengene vil ikke tilfalde den jævne ukrainske befolkning, men den politisk-økonomiske elite, der i en årrække har tiltusket sig værdierne i samfundet. Det handler først og fremmest om at sikre EU’s geopolitisk interesser.
- Ukraine har helt sikkert brug for hjælp, men at bruge EU-skatteyderkroner på svinebønder, kul- og atomkraft er mere en fornærmelse af ukrainerne end en egentlig hjælp.
Baggrund
Fem af de 11 milliarder euro bliver givet som lån fra den Europæisk Bank for Genopretning og Udvikling (EBRD). Rapporter viser imidlertid, at det ikke er uproblematisk. Bl.a. fordi EBRD’s investeringer går til finansiering af atom- og kulsektoren samt infrastruktur til at eksportere energien til EU.
Penge bruges med andre ord til at finansiere energiforsyning fra tvivlsomme energikilder til EU.
Dertil kommer, at EBRD i februar bevilligede lån på 35 millioner euro til Danosha, som er datterselskab til et dansk holdingselskab, Azson, til at udvide grise produktionen. Danosha anklages af miljøorganisationen, National Ecological Centre of Ukraine, for at være en kæmpe miljøsviner og for at være involveret i landgrabbing
Rina Ronja Kari på nettet og på facebook
Netavisen 8. marts 2013