Slagterigiganten Danish Crown rykker mod Tyskland og polske lønninger

Slagteriarbejderne på de danske svineslagterier sagde nej til lønnedgang i de næste fire år, og straks gik ledelsen i Danish Crown ud med trusler om nedskæringer i Danmark. Det hele handler om at skabe gode forhold for grisen i Danmark fortæller Fødevareministeriet og Projekt Månegris sammen med svinebedrifterne selv, men alt tyder på at ledelsen og landmændene meget hellere vil have grisene til at bo i Tyskland og betale arbejderne polske lønninger.

Danish Crown tjener gode penge på deres svineslagterier i Danmark, samlet er der et overskud på 1,2 mia. kr. i det seneste årsregnskab fra svineslagteridivisionen, der stadigt primært ligger i Danmark (se skema med antal slagtede grise).

Tendensen er klar: Der sker en gradvis flytning af slagteriarbejdspladser fra de traditionelle landbrugsområder i midt- og Vestjylland til store nye fabrikker i områder tættere på den jyske motorvej og tættere på grænsen til Tyskland. Mens de slagterier der lå ved grænsen er flyttet ned i Tyskland og Polen.

Mere end 3000 arbejdspladser i koncernen er forsvundet fra Holstebro og omegnskommunerne siden Danish Crown for alvor satte sig på det danske marked efter fusionerne i slutningen af 90erne.

Det går parallelt med udviklingen mod fortsat større og større bedrifter i den danske svine- og oksekødsproduktion. Antallet af koncernens andelshavere er halveret siden årtusindskiftet, mens antal svin sendt til slagtning er øget. Antal Svineandelshavere var i slutningen af regnskabsåret 11/12 opgjort til 3.334 med en stadig faldende tendens.

De senere år er koncentrationen blevet forstærket af den økonomiske krise og spekulation i fødevarer, jord og foderstoffer. Det betød for få år siden en periode med for mange svin, som nu er afløst af generel nedgang i slagtesvinsproduktionen i Europa, hvilket også har ramt Danish Crown i form af faldende tilførsler af slagtesvin.

I sommeren 2012 lukkede slagteriet Danish Crown derfor afdelingen i Esbjerg, og arbejdet blev bl.a. sendt til Horsens og syd for grænsen.

Forhandling om tysk mindsteløn

I Tyskland er mindstelønnen under halvdelen af udgiften til en dansk slagteriarbejder. HVor lønudgiften i Danmark ligger omkring 200 kr. i timen angiver Danish Crown selv deres lønninger i Tyskland til at ligge mellem 63 og 97 kr. i timen.

I den tyske valgkamps sidste dage kom der efter mange måneders dødvande tilsagn fra arbejdsgiverne om at genoptage forhandlingen om en mindsteløn for slagteriarbejdere på 8,50 euro i timen. Tallene er ikke direkte sammenlignelige mellem landene pga. forskelle i skatte- og pensionssystemer. Men det giver et meget klart indtryk af, at der er en kæmpe forskel på lønudgiften i de to lande.

Hovedforhandleren Claus-Harald Güster fra det tyske fagforbund NGG udtaler, at han håber at det nu efter årtiers kamp endelig vil lykkedes at indgå en aftale med slagteribranchen i Tyskland. En branche der er berygtet for manglende overholdelse af aftaler og arbejdsmiljøregler og desuden for at hente løsansatte via vikarfirmakonstruktioner i Polen, til langt under tyske lønninger på området.

En ny EU-vikarlovgivningen er i øjeblikket under behandling i EU landene. Den sigter på at bremse de værste tilfælde af misbrug og løndumpning ved som hovedregel at kræve ens forhold for fastansatte som for løsarbejdere.

Sagen om de manglende grise

Hovedargumentet for hvorfor de stakkels landmænd ville have arbejdernes penge – eller rettere låne dem for tid og evighed, hvilket lyder bedre – var ifølge Danish Crown og deres andelshavere, at man ikke har plads til at opfede svin i Danmark og bankerne ikke vil låne det forgældede erhverv penge til at bygge nye stalde.

Derfor er de blevet nødt til at eksportere mere end 8 millioner smågrise om året til opfedning og slagtning i udlandet, især Tyskland. Arbejdernes penge skulle gå til en fond der kunne skyde penge i landbruget og dermed sikre grise til slagterierne og arbejde til slagteriarbejderne.

Udvikling i eksporten af levende smågrise fik sidste efterår Fødevareministeriet til at gennemgå spørgsmålet, og de konkluderede i en rapport (se note) bl.a. at:

”I 2012 forventes eksporten af smågrise at stige til ca. 9,3 mio. stk. – en forøgelse på ikke mindre end 1,3 mio. i forhold til 2011. Denne forventede stigning i eksporten af smågrise er således af nogenlunde samme størrelse som det forventede fald i antal svineslagtninger.” !!

Altså er det nu opklaret: de danske svinebedrifter er selv skyld i, at der mangler svin til deres danske slagterier. Nedgangen svarede til en øgning i eksporten næsten sammenfaldene med at man lukkede i Esbjerg og begyndte at forhandle lønnedgang.

Nej til lønnedgang

Afstemningen om en lønnedgang over de næste fire år fik en kæmpe opmærksomhed og ikke mindst da de 6000 ansatte i 6 byer meget klart sagde nej til aftalen. Stemmeresultatet blev 1960 ja, og 2880 nej stemmer. Med omkring 80 procent stemmedeltagelse.

Der er tydeligvis forskel på de byer der har tenderet til ja, og dem der har et mere massivt nej. Men da alle stemmebokse blev samlet sammen og kørt til Horsens og åbnet ned i en fælles kasse findes der ikke et lokalt resultat hvor en afdeling efterfølgende kunne spilles ud mod andre.

Ansatte fortalte bagefter, at de havde stemt nej fordi de ikke havde råd til en lønnedgang, der ville ramme hårdere end de fleste måske regner med, fordi der er mange familier, hvor både kone og mand arbejder i firmaet.

En familie fortalte, at de samlet stod til at miste 36.000 det første år af de fire år med lønnedgang, hvilket ikke umiddelbart er penge de lige stod og havde tilovers. Blandt de polske ansatte på de danske slagterier var det heller ikke muligt at gå ned i løn, da flere holder en slags dobbelt husførelse, med et hjem både i Danmark og i Polen. Særligt de yngre ansatte med børn kunne ikke se hvordan det skulle løbe rundt, hvilket fik flere af de ældre til at stemme nej i solidaritet.

Det var kort sagt alt for mange penge at betale for et fromt løfte uden reel garanti om at bevare danske arbejdspladser. De ansatte fra andre fagforbund skulle ifølge aftalen også gå ned i løn, men havde ikke mulighed for at stemme.

Det er ikke første gang at slagterierne har været igennem diskussionen om lønkroner og produktivitet, og erfaringen er entydigt, at der kronisk bliver lukket arbejdspladser uanset om de ansatte følger kravet om løntilbageholdenhed eller hjælper ledelsen med ideer til højere effektivitet.

Det særlige denne gang er at et kravet om den meget store lønnedgang blev præsenteret af tillidsfolkene, med fanfare fra regering og fagforening og fanden og hans pumpestok som støtter sammen med trusler om fyringer fra ejerkredsen. Presset har været massivt.

Samtidig har der ikke været nogen egentlig organiseret modkampagne eller en synlig opposition. Resultatet kan derfor tages som udtryk for en grundstemning af utilfredshed blandt de ansatte.

Ledelsen af Danish Crown valgte efter afstemningsresultatet at forsætte truslerne om udflytning, hvilket fik Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU til at kræve at folketing og regering bør trodse EU’s indre marked og gøre det til en dårlig forretning, at flytte arbejdspladser til EU-lande med lavere lønninger.

note: Udviklingen i den primære svineproduktion og i slagteriindustrien

Læs også

Dansk imperialisme: Svinekoncerner overtager østeuropæisk landbrugsjord
Netavisen 1. juli 2013

Netavisen 23. september 2013