Dansk imperialisme i Afrika: Verdensbanken og Handelsministeriet har en plan

 

Verdensbanken forudser kommende fødevarekriser og sultkatastrofer i verden og har lanceret en ny strategi: ’Afrika skal brødføde verden’ (april 2013).  800 millioner hektar jord, ligger ’uopdyrket’ hen. Regeringen er helt med på idéen om at effektivisere og overtage Afrika

Christian Friis Bach, udviklingsminister, taler i kor med Verdensbanken og som en fuldblods imperialist. Han har også en klar strategi for, hvad der skal ske i Afrika. Det er nemlig ikke afrikanernes sag, men hele verdens. Afrikanerne truer faktisk hele verden med hungersnød, fordi deres landbrug er så ineffektivt! Mener ministeren.

I Afrika findes ifølge Verdensbanken 800 millioner hektar jord, der ligger uopdyrket hen. Med uopdyrket menes sandsynligvis vild natur eller græsning for dyr, der udgør fødegrundlag for mennesker, der ikke er bønder. Men i vestlig forstand betragtes det altså som ’uopdyrket’. Oveni det ’uopdyrkede’ areal skal også lægges al den jord, der dyrkes af de lokale bønder. Den del er det også Vestens ’problem’ at ’effektivisere’.

Det store problem for investorerne er, ifølge Friis Bach og sikkert også Verdensbanken, ejendomsforholdene, da jorden i Afrika ikke i almindelighed er en vare, der bare kan anskaffes. Der er ofte en kollektiv brugsret til jorden.

Christian Friis Bach siger:

”…jeg vil insistere på, at ejendomsretten til jorden bliver privat og individuel. Det er en helt grundlæggende betingelse for at vi kan udvikle landbruget”.

Med hvilken ret lægger en dansk udviklingsminister planer for, hvordan det afrikanske landbrug skal udvikles?

”…en central del af omstillingen er meget større og mere effektive brug, der bygger på udenlandsk kapital. På sigt er der rigtig mange mennesker, der skal flytte ud af landbrugssektorerne og ind i byerne… manglende jordrettigheder er på alle måder en stor barriere for udviklingen”.

Det er meget udspekuleret at bruge argumentet, at retten til jorden er livsvigtig – kun for at man på pæn juridisk vis kan afskaffe den igen.

Friis Bach har oven i købet den frækhed at skubbe kvindefrigørelsen foran sig som et forsvar for imperialismen i Afrika:

”Noget af det vi insisterer allermest på, er, at kvinder skal kunne eje og arve jord…for mig er det helt grundlæggende, at give kvinder lige rettigheder til jorden”.

Rov af jord

Christian Friis Bach siger meget tydeligt og lige ud hvad der er tanken med den ’ny strategi’: Store landbrugskoncerner stjæler eller opkøber jordlodder i Afrika, der samles til kæmpe arealer. Afrikanerne fordrives fra jorden og dyrkning af livsfornødenheder til selvforsyning ændres til dyrkning af ganske få afgrøder i monokultur med patenteret frø, helst genmodificeret, så kontrollen ligger hos 100 % hos firmaet. Jorden dyrkes med masser af kunstgødning og sprøjtegift.

Afgrøderne sælges på verdensmarkedet uden at de lokale indbyggere får nogen del i udbyttet. De kan enten tage til en by eller mine og søge efter arbejde eller blive lønarbejder på jorden til sulteløn. Når der er fødevarekrise og sult stiger priserne på verdensmarkedet.

Europæiske biobrændstof-investorer har overtaget over 6.000.000 hektar landbrugsjord i det sydlige Afrika (Mellemfolkeligt Samvirke 26. marts 2013). Biobrændstof-forretningen er en medvirkende faktor til overtagelse af jord i Afrika, til sult og til højere priser på mad.

70 % af verdens mad produceres i dag lokalt af småbønder. Et tal agroindustrien vil gøre alt for at ændre på. Med frihandelsaftaler, jordovertagelser, patent på frø, forbud mod ’protektionisme’. Med  kvindefrigørelse, civilisation og fremskridt. Og med våben, krig og soldater.



Mad omdannes til brændstof i stor stil i Afrika. Billede fra CrossedCrocodiles

Dansk frihandel i Afrika

Danmarks regering går stærkt ind for denne udvikling. Ikke kun Verdensbanken, men også Handelsministeriet har lanceret en ny strategi. De minder faktisk en del om hinanden.

Danmark skal rette sig mod de nye vækstøkonomier, og her bl.a Afrika. Først og fremmest skal der laves frihandelsaftaler med udviklingslandene så hurtigt som muligt.

Der skal både handles frit i landene, så vores varer kan udkonkurrere de lokale, og der skal startes produktion med danske penge. Der skal være fri konkurrence, og udviklingslandene må ikke kunne beskytte deres egne produktioner.

”Sammen med erhvervslivet skal der udarbejdes et dansk vækstinitiativ i Afrika med henblik på at øge danske virksomheders engagement på kontinentet”.

Investeringsfonden for udviklingslandene, IFU, har allerede en del erfaringer i Afrika fra Ghana, Zambia og Uganda. I mere end 40 år har IFU investeret med både store og små danske virksomheder i Afrika. Det gælder for eksempel A. P. Møller-Mærsk, FL Smidth, Novo

Nordisk, Haldor Topsøe, Dalhoff Larsen & Hornemann, Fan Milk, Victoria Pumps, Aidsfondet, Fibertex og mange flere.

IFU opfordrer danske investorer til at kaste sig ud i Afrika eventyret, og også danske pensionskasser er interesserede i det nye marked. De gode erfaringer fra Østeuropa skal videreføres sydpå. Så sulten kan afskaffes.
Danske investeringer med ’finansiel og militær tyngde’

Danmark har fastlagt 12 lande, hvor man skal være ”tilstede med politisk og finansiel tyngde” (Danida). Et af landene er Mali, hvor vi tilsyneladende også skal være til stede med militær tyngde. Ligesom Frankrig og en hel stribe NATO-lande. Og Kina for første gang med kampsoldater på et andet kontinent. Rivaler og samarbejdspartnere – alle under FN’s paraply.

Øvrige lande i fokus for Danmark er Niger, Ghana, Sydsudan, Etiopien, Uganda, Somalia, Kenya, Tanzania, Zimbabwe og Mozambique. Danmark skal udnytte ’sine gode forbindelser’ der er skabt gennem udviklingsbistanden. Den skal også gøres endnu mere handelsorienteret som led i den ’ny strategi’.

Imperialistisk fødevaresikkerhed og modstand

Et eksempel på hvordan man ønsker at bekæmpe hungersnøden, kan tages fra Elfenbenskysten 2012. Her var sket det, at de lokale salgspriser på ris var kommet ned under verdensmarkedsprisen, noget der var helt uacceptabelt for verdens rige lande.

G8 landene, repræsenteret af EU, fik en aftale i stand under det smukt klingende navn ’Ny alliance for fødevaresikkerhed’.
Aftalen blev indgået mellem G8, en række afrikanske regeringer og navngivne multinationale firmaer.

Elfenbenskysten lovede at reformere lovgivningen, så det blev lettere for udenlandske investorer at operere i landet til gengæld for et millionbeløb i dollars, samt lovning på investeringer fra de 8 udenlandske firmaer og deres lokale partnere på omkring 800 millioner dollars i udviklingen af store risfarme.

Resultatet som beskrevet ovenfor: Fordrivelse af småbønderne, skabelsen af et besiddelsesløst proletariat uden midler til at opretholde eksistensen.

Over hele verden kæmper lokale befolkninger imod jordovertagelser, mod tyveri af deres oprindelige genbank indenfor frø, der er udviklet gennem tusinder af år.  Særligt møder agroindustriens bestræbelser på at indføre patenterede, genmodificerede afgrøder stor modstand.

Det er en kamp mod multinationale firmaers overtagelse af landet og produktionen, for selvforsyning. Mod imperialismen.

Citater af Christian Friis Bach fra:

”Friis Bach går til kamp mod Afrikas høvdinge”
Politiken 9. juli 2013

Læs også

Dansk imperialisme: Svinekoncerner overtager østeuropæisk landbrugsjord
Netavisen 1. juli 2013

Ny handelspolitisk strategi
Regeringen maj 2013

EU-politik fører til jordtyveri i Afrika
Mellemfolkeligt Samvirke 26. marts 2013

The G8 and Land Grabs in Africa
Grain 11. marts 2013

Se klip fra film om dansk u-landshælp tilbage fra starten i 1962, et mix af mellemfolkeligt samarbejde og imperialisme

Gensyn med tidlig dansk udviklingsbistand
U-landsnyt 12. juli 2013

Netavisen 12. juli 2013