Død ved Folketinget

Af FSK


Et PS til diskussionen om Enhedslisten og støtten til SRSF-regeringen som ‘det mindste onde’

Det grundlæggende politiske argument om det mindste onde, om valget mellem pest eller kolera, har været flittigt brugt siden Enhedslistens mandater bragte SRSF- regeringen til magten.

Kan det ved enkelte lejligheder have sin berettigelse, så skurer det efterhånden i ørerne som det falske valg, der overlades til den dødsdømte: hænges eller skydes?

Politikere bevæger stadig landet mod mere kynisme og mindre solidaritet, nu med venstrefløjen ombord som garant for at ingen rokker båden.

Det står klart, at selv det mindste onde fra regeringen betyder en rasende fortsættelse af den neoliberale bølge, der har sit udspring i milliardærklubbens dunkle kamre.

Det danske borgerskab har i deres EU-kollegaers fodspor sejret ad helvede til i kampen mod deres egne befolkninger.

Kampen for at bevare profitterne i private rigmænds gemakker, retten til at knuse fagbevægelsen, udbytte arbejdsklassen, forurene jorden, forgylde monopoler og finansfyrster – alt er gået glat igennem. Alt for glat.

Det er i virkeligheden hasard, som dele af venstrefløjen i og udenfor folketinget har spillet med i. Ren idioti at holde på en regering, der på grund af dens reaktionære politik er dømt til at bryde sammen.

Krisen kommer nemlig til at fortsætte, og nye nedskæringer er de eneste ideer, der udspringer fra minimalstatstilhængerne og deres ‘røde’ pendenter som Søvndal og Sohn.

Den oppustede danske økonomi lovprises som stærk og sund og troværdig . Den er aldeles alt det modsatte, med en tidsindstillet ulykke, der risikerer at få udsigterne til job til at fortone sig langt forbi 2020.

Nede i Europa er der ingen hjælp at hente. Tværtimod er en påtvungen folkeafstemning om en bankunion måske på tapetet, før vi aner det.

Spørgsmålet om EUs indflydelse vil i det hele taget komme tydeligere op til overfladen for hvert eneste privatiserings- og nedskæringslov, der bliver præsenteret. Og dermed afsløre falskspillere og vagthunde, der giver indtryk af at gøre en forskel, mens forsørgelsesgrundlaget forsvinder for de fleste.

Dukker man hovedet, når magthaverne skråler og partipamperne bralrer, så er krisen udsigt til syv lange år med blodige knæfald. Uden at det på sigt vil redde arbejdspladser.

Det ægte alternativ til det mindste ondes logik er stå sammen med resten af Europas arbejdere og begynde at bekæmpe den arbejderfjendske politik der føres – uagtet hvad regeringerne hedder, og om de er valgt eller bare udpeget af EU.

Netavisen 26. november 2012


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater