Finanslov 2013: Med EU som guide og blå blok som sufflør

”Vi skal have sulten tilbage”

Finanslov 2013 fører ikke til arbejdspladser og nye jobs. Den fortsætter de sidste år nedskæringspolitik og lader offentligt ansatte, dagpengemodtagere og ’velfærden’ betale.

Kommunistisk Politik 21, 2012

 Danskerne har protesteret mod EU’s nyliebrale reformer: De videreføres af SRSF-regeringen med Enhedslistens stemmer

Hverken den ny SF-formand eller Enhedslisten fik omstødt blå bloks reaktionære dagpengereform, som er blevet gennemført af ’rød’ blok af Thorning-regeringen. De fik ikke engang sikret alle dem, der falder for dagpengereformen den 1. januar 2013, og slet ikke de titusinder, der falder senere fra uge til uge og måned til måned.

Den rummer ingen seriøse incitamenter til vækst og til at skabe nye arbejdspladser og flere jobs. Det hele er gået skævt for Thorning og Co.: Den højt opreklamerede kick-start af økonomien har ikke bragt Danmark ud af krisen, og de internationale konjunkturer tegner snarer til fornyet recession og negative effekter af eurokrisen og EU’s nedskæringspolitik, som også Thorning-regeringen sværger til og har forpligtet sig til.

Den offentlige sektor vil ikke blive genoprettet.  Massefyringerne fra 2009-10-2011 bliver ikke rullet tilbage. Nye fyringer kan forventes i mange sektorer. Og der rummes ikke store investeringer i infrastruktur, vedvarende energi og grønne arbejdspladser.

Blå bloks ’sundheds-skabende’ fedtafgift, hvis virkning på folkesundheden er mere end tvivlsom, fortsatte under SRSF, som supplerede den med en ’sundheds-skabende’ sukkerafgift. Begge er nu blevet skrottet efter krav fra arbejdsgiverne. I stedet øges de direkte skatter bl.a. ved at hæve bundfradraget. Både afgifterne og skatterne er med social slagside.

Finansloven er præget af talrige plastre over de katastrofale følger af den asociale nyliberale EU-politik, de skiftende danske regeringer og deres støttepartier følger. Og af fingeraftryk fra det ene og det andet parti, der skal sælge netop deres ’indflydelse’ på produktet til vælgerflokken. Ikke mindst Enhedslisten har benyttet sig flittigt af det.

Det ændrer ikke dommen over en ny reaktionær, asocial finanslov. En finanslov til gavn for kapitalen, til skade for velfærd, til skade for det store flertal. Ligesom sidste år, og de foregående år med Venstre-regeringer.

Den er endnu et skridt på vejen til gennemførelsen af den nyliberale EU-reform-politik, der skal barbere den danske ’velfærdsmodel’ ned til tysk og senere sydeuropæisk niveau. De store reformer af de offentlige budgetter er mere end godt i gang. Og mere følger efter.

Kampen om de næste asociale reformer begyndte i samme øjeblik, den ny ’røde’ (en joke!)  finanslov var indgået.

Venstre viser vejen frem

Oppositionspartiet Venstre blev ikke forligspartner og skyndte sig at lancere et krav om løntilbagegang og et massivt reallønsfald for alle danskere i overenskomstdækket arbejde: Ingen lønstigninger i de næste otte år frem til 2020, forkyndte Claus Hjort Frederiksen.

Tallet 2020 står som en skæringsdato. Selvom talrige nedskæringspakker er blevet solgt af Fogh- og Løkke-regeringerne som sikring af den danske velfærd for fremtiden og som en garanteret vej ud af krisen, er det nu skudt ud til en veksel på 2020’erne. Arbejdere og lønmodtagere skal betale.

Og arbejdsløse og folk på kontanthjælp og andre overførselsindkomster skal ikke bare betale. De skal også sulte:

– Det er et signal om, at vi har brug for, som nation og som individer, at få sulten tilbage – at have et større ansvar for vores eget liv. Vi skal have gjort op med den holdning, at det er bedre at være på passiv forsørgelse end at stå i opvasken på et hotel, sagde Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde i forbindelse med hans partis sommermøde den 10. august.

Partiet Venstre er altså sunket så dybt, at det kalder sult sundt for menneskene og landet. Det er en feudal filosofi og en kapitalistfilosofi fra før arbejderbevægelsens første gennembrud, der nu kommer på vej tilbage.

Hartz IV på dansk

Partiet glædede sig til at komme i forhandling med SRSF-regeringen om den bebudede kontanthjælps-nedskæringsreform. Den var også inde og vende i de følgende finanslovsforhandlinger, men står nu efter at føreren af blå blok forlod forhandlingerne tilbage som et kommende programpunkt for nye forhandlinger.

Venstre har siddet ved regeringsmagten i 10 år, mens en hidtil uset slagtning og udflytning af danske arbejdspladser fandt sted. Nu kritiserer partiet SRSF’s nye finanslov med Enhedslisten for ikke at skabe arbejdspladser og vækst.

Venstres nye recept efter det forlod statsministeriet er at bringe lønniveauet ned på tysk niveau. De danske lønninger skal skæres med 15 procent. Med hurtige slag (a la SAS) eller i flere omgange, eller både-og.

Det er en dansk HartzIV – den politik for reallønsfald (løntilbageholdenhed fra fagforeningerne mod at bevare arbejdspladser i Tyskland) og beskæring af dagpenge, kontanthjælp og offentlige ydelser, som den daværende socialdemokratiske regering gennemtrumfede i 2004 under omfattende masseprotester.

Den førte til at Tysklands dominerende rolle i EU blev cementeret, til svækkelse af konkurrenterne og de svage eurolandes bankerot, til udbredt fattigdom i Tyskland og en overdisciplinret arbejdsstyrke – og til Angela Merkel-regimet.

Uden fremtidsvisioner

Det danske borgerskab – den herskende klasse – har for længst opgivet at udarbejde en selvstændig national politik. Det har ingen fremtidsvisioner for udviklingen af det danske samfund.

Siden befrielsen fra den tyske besættelse har det konstant og i stadig større omgang tilsluttet sig de imperialistiske blokdannelser og kopieret de toneangivende imperialistmagter – USA, UK, Tyskland (igen), EU.

Det er tomt for ideer andet end profitsikring.

Dets regeringer – hvad enten de sammensættes af blå eller ’rød’ blok – bliver derfor kopi-regeringer, ekkoer af USA og Pentagon, Berlin og Bruxelles.

Finanslov 2013 understreger at det ikke er fra folketinget og dets partier, en ny fremtid og bedre fremtid for Danmark og danskerne vil komme.

Den vil derimod komme i kamp mod den totalt fejlslagne liberale politik, der har ført landet dybt ind i en fiasko af en nyliberal europæisk union ogh et utal af håbløse imperialistiske krige – på bekostning af selvstændighed og  velfærd og på det store flertals regning.

Se også

Finanslov 2013: Johanne og æren
KPnet 11. november 2012

Finanslov 2013 og kickstarten der kiksede
Kommunistisk Politik 17, 2012

Netavisen 13. november 2012