Arbejdsfordeling

Bag rattet
Kommunistisk Politik 13, 2012

Forholdene var klare allerede ved min ansættelse for et halvt år siden:

– Du er ikke garanteret 37 timer om ugen, men normalt vil arbejdstiden svinge deromkring. Dog følger arbejdet skolernes rytme, hvorfor det ser sløjt ud i forbindelse med skoleferier.

Jeg og de øvrige seks chauffører, der udfører arbejdet i samme rytmer som skolerne, har været lidt bekymret for sommerferien. Det kunne jo munde ud i en lang tvungen sommerferie, som ikke kan dækkes af feriepenge. Efter en del grublerier fandt jeg en kattelem. Jeg foreslog min arbejdsgiver, at han afskedigede mig i ti uger. Derefter ville jeg gå på tre ugers ferie.

Overordnet set ville jeg ikke genere nogen. Tværtimod ville mine kollegaer få flere timer til fordeling på færre hænder, hvilket ville bringe dem tættere på en fuld arbejdstid.

Jeg vil i respekt for kravene om aktiv arbejdssøgning benytte mig af lidt mere fritid, og desuden glæde mig over at have elimineret en svag ugeløn.

Min arbejdsgiver er forpligtet til at betale tre G-dage, men får lettere ved at fastholde sit personale, da han i større grad kan efterkomme deres behov for en rimelig lønpose. Han undgår også udgifter i forbindelse med at skulle indfri kravet om mindst fire timers løn på en arbejdsdag – uanset eventuelle færre arbejdstimer.

Da tiden nærmer sig, formulerer jeg selv min opsigelse, hvilket min arbejdsgiver har det fint med. Den slags bureaukrati er han helst forundt. Jeg sørger for at indflette, at der står en plads ledig til mig senere på året.

Jeg er bekendt med, at jeg skal give fremmøde i hhv. a-kasse og jobcenter, kort efter min opsigelse er trådt i kraft, men ellers skulle jeg være fredet i tre måneder inden de obligatoriske opfølgningsmøder. Som nyfrisk arbejdsløs er man ’fredet’ i ni måneder – bortset fra opfølgningsmøderne – hvor man så er forpligtet til at søge arbejde, men i øvrigt ikke pålægges tvangsaktivering.

Så jeg møder frisk og frejdig op til møde hos den private ’aktør’ AS3 employment. Jeg er ved godt mod. Min situation skal lige afklares, hvortil min opsigelse er et godt kort. Jeg har jo egenhændigt formuleret den og derfor fået flettet en god passus ind: ”Det forventes, at der igen er arbejde til den opsagte fra og med 13. august 2012.”

Derfor forundres jeg over reaktionen:
– Kan du ikke få din arbejdsgiver til at melde helt klart ud, altså give en garanti for ansættelse?

Jeg forsøgte at forklare, at det er vanskeligt at få en arbejdsgiver til at melde så klart ud flere måneder i forvejen, men det hjalp lige fedt.

Så kom chokket:
– Jamen, så skal du jo i aktivering om tre uger. Det er et fire ugers kursus, hvor du lærer at skrive CV og ansøgninger.

Jeg blegner og går i sort på samme tid:
– Hvordan hænger det sammen? Sidst jeg var arbejdsløs, blev jeg ikke aktiveret i de første ni måneder.

Forklaringen er, at jeg ikke har opnået fuld dagpengeret siden sidst, hvorfor jeg i princippet fortsætter direkte fra min sidste periode, som netop varede ni måneder. Derfor står jeg nu direkte over for tvangsaktivering. Jeg forsøger mig med ideer til en jobplan, der først skal iværksættes, kort tid før mit ansættelsesforhold skal genoptages på ny, men uden held.

Det kan nok være, at jeg tog fat i min mobil, da jeg slap ud fra AS3 employment. Opringningen til min arbejdsgiver gav positivt resultat. Jeg vil i løbet af få dage modtage en ansættelseskontrakt med virkning fra 13. august. Jeg ånder lettet op med udsigt til at undgå dumme-kurset.

Netavisen 26. juni 2012