Hvor ligger hunden begravet?

Bag rattet
Kommunistisk Politik 11, 2012

– Jeg forstår ikke, hvordan det skulle skabe flere arbejdspladser, hvis vi alle skal arbejde længere.

Udsagnet kom fra min bonussøn, som var til middag i de første dage i denne uge; – netop som 3-partsforhandlingerne var blevet lige lovligt seriøse. I hvert fald blev jeg få dage forinden mødt med følgende oplysning i Radioavisen:

“Regeringen og LO er enige om, at arbejdstiden skal sættes op. Det meddeles, at op til flere helligdage er i spil for en inddragelse.”

Mine oplevelser i efterkrigstidens prøveballoner, taktiske manøvrer og/eller manipulationer har som regel bestået i, at regeringerne er blevet enige med arbejdsgiverne i, at på grund af ‘denne for vort land så alvorlige situation’ er vi tvunget til at skære, fyre, forringe med meget meget mere. Derefter har LO-bosserne erklæret, at de ved 3-partsdrøftelser har opnået et forlig, der er ‘bedst mulige resultat’.

Taktikken er tilsyneladende ændret: Mens arbejdsgiverne og de blå blok står på en sidelinie erklærer ‘rød’ blok OG fagbevægelsens bramfrit, at de kræver merarbejde af arbejderne.

Det sker efter, at Thorning-regeringen har forringet pensionen og udskudt pensionsalderen. De har reduceret efterlønsperioden og udskudt ikrafttrædelsen for langt hovedparten. De har ikke villet tilbagerulle halvering af dagpengeperioden fra 4 til 2 år samt en fordobling af genoptjeningsretten fra ½ til et helt år.

Skattetrykket stiger og varerne og tjenesteydelser stiger med rekordfart – blandt andet takket være regeringens fedtafgifter, der vender den tunge ende nedad.

Det er ganske rigtigt en anden tid, vi lever i. For første gang i min levetid – så vidt jeg mindes, har forbundslederne åbent redegjort for, at de indgåede overenskomster i foråret er de rene minusoverenskomster med reallønsfald til følge.

Man må til tider knibe sig i armen i håbet om, at man vågner op i en “Tilbage til fremtiden IV”-film. Det kan simpelthen ikke passe, at reaktionen er blevet så bramfri og arrogant: Jo, det passer.

Det passer også, at de lyver hurtigere end en hest kan rende, hvorefter vi vender tilbage udsagnet fra min bonussøn. Det er jo løgn, når de hævder, at en opskruning af arbejdstiden vil betyde flere arbejdspladser. Al børnelærdom siger jo, at når nogen arbejder længere, er der mindre arbejde til de resterende. Også derfor har arbejderne ALTID kæmpet for lavere arbejdstid: I solidaritet med de arbejdsløse! I dag er 2 plus 2 altså ikke længere 4!

Når det gælder løgn, så er det såmænd ikke et specielt nyt fænomen, hvad angår politikere. Gennem de sidste år har ‘rød’ og blå blok postuleret, at vi vil komme til at mangle arbejdskraft. Det er nu tilbagevist. Det var ellers denne påstand, der banede vejen for pensions og efterlønsforringelserne.

Tidligere påstod de, at vi lider under en ældrebyrde. Igen en tilbagevist løgn. Den banede vejen for Nyrups forringelse af efterlønsordningen. Og så nævner vi slet ikke krigsløgnene. Hertil er spaltepladsen alt for lille.

– For min skyld kan de såmænd godt fjerne helligdagene, fortsatte bonussønnen.
Jeg lurede:
– Hvordan hænger det sammen med, at du er modstander af længere arbejdstid?

– Som ateist er jeg ligeglad med helligdagene. De skal bare ikke røre ved mine fridage.

– Der er da også en del fagforeninger, som er erklærede modstandere af, at regering, LO og DA vil fjerne helligdagene, kunne jeg supplere.

– Der er i hvert fald mindst én, som insisterer på, de bliver fjernet.
Jeg overvejede de kristelige, men opgav. Serven var tilbage hos bonussønnen:
– Malernes fagforening, sagde han med et smøret grin.

APK’s nyligt afholdte 5. kongres erklærer, at formålet med merarbejde er lønsænkning. De er helt bevidst om, at det ikke betyder flere arbejdspladser, men færre! De er sig også helt bevidst om, at frygten for at havne i arbejdsløshed vil tvinge lønnen i knæ.

Det er her hunden ligger begravet!

Netavisen 30. maj 2012