Digte mod magt: Stop hetzen mod Günter Grass!

Kommunistisk Politik 8, 2012


Da Jyllandsposten i sin tid offentliggjorde de provokatoriske Muhammed-karikaturer stod højrepolitikere med daværende statsminister Fogh Rasmussen i spidsen i kø ’for at forsvare ytringsfriheden’.

Günter Grass (f. 1927)

Den nuværende NATO-generalsekretær forholder sig derimod fuldstændig tavs, når det gælder den 84-årige tyske forfatter og nobelpristager Günter Grass, der er blevet erklæret ’persona non grata’ i Israel og har fået indrejseforbud.

Günter Grass har nemlig i sin høje alder begået et digt, der kritiserer Israel. Eller rettere: Som kritiserer den tyske stat for at forsyne Israel med atomubåde, der kan affyre de forbryderiske atombomber, som Israel ugeneret af USA, EU og ’verdenssamfundet’ har opbygget et større lager af – og som truer Mellemøsten med et atomragnarok. Akut som en mulighed i forbindelse med det militære overfald på Iran, som Israel ønsker og planlægger.

Læs digtet

‘Hvad der må siges’
Politiken

Den zionistiske lobby har haft travlt med at erklære Grass for ’antisemit’, som han forudså i digtet, og bruge den kendsgerning imod ham, at han som 16-årig blev rekrutteret til SS i 2. verdenskrigs sidste tid. Det er et rigtig ’dårligt digt’, erklærer litterære feinschmeckere på det danske parnas.

En person som Søren Espersen (DF), notorisk krigsmager og islamofob, der var blandt dem, der skreg højest om ’ytringsfrihed’, da Jyllandsposten provokerede, forsøgte at stemple Grass som uomvendt nazist og fordømte ham for at ytre sig mod Israel.

Günter Grass’ digt er et samvittighedsdigt og ingen provokation. Det er også et nødvendigt opgør med et tysk politisk dogme efter Hitler-tiden om, at ’tyskere’ ikke har ret til at ytre sig og kritisere Israel.

Grass’  digt har skabt blæst – men det er ikke det første i sin art. Langt fra.

Den tysksprogede jødiske digter Erich Fried (1921-88) levede i eksil i England efter sin flugt fra Østrig i 1938.

Erich Fried (1921-1988)

Efter seksdages-krigen i 1967 skrev Erich Fried  digtet ’Hør, Israel’


Hør,  Israel!


Da vi var de forfulgte
var jeg en af jer
Hvordan kan jeg være det
når I bliver forfølgerne?

Jeres længsel var
at blive som andre nationer
som myrdede jer
Nu er I blevet som dem.

I har beskrevet dem
som var grusomme mod jer
Lever deres grusomhed
nu videre i jer

 Oversat af Kommunistisk Politik

Digtet ’Hvad det handler om’ blev skrevet kort før Frieds død i 1988

Hvad det handler om

Det drejer sig i øjeblikket ikke om
hvornår det var
at undertrykkerregeringen
i Israel
forvandledes
til en forbryderregering
Men det drejer sig om
ikke blot klagende eller forbavset
at ryste på hovedet
over disse forbrydelser
men om endelig
at fortage sig noget imod dem

Det drejer sig ikke om
hvad man er
muslim, kristen, jøde, fritænker:
Et menneske
der er et menneske
kan ikke tie
overfor det som sker

Oversat af Erik Stinus

Erich Fried blev på baggrund af sin egen erfaring med ekstreme regimer en af de hårdeste kritikere af zionismen oig dens blanding af teokrati og racisme. Med god grund modtog Fried store litterære udmærkelser.

Grass og Fried beviser, at et digt også i vor tid kan slå hårdt, når det rammer den forbryderiske magt.

Netavisen 11. april 2012


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne