OK26 i Tyskland: Milliarder til oprustning, nul kroner til lønstigninger

Overenskomstforhandlingerne for mere end to millioner offentligt ansatte i de tyske delstater er kørt fast. Uden bindende løntilbud, med udsigt til nulmåneder og lange løbetider afviser arbejdsgiverne enhver reel imødekommenhed. Svaret fra de ansatte er klart: mere modstand, flere strejker – og et opgør med en politik, der finder milliarder til oprustning, men ingen penge til løn og velfærd. Mandag blev den offentlige transport lammet af strejker for overenskomstkravene. Mon ikke det er det samme billede, der tegner sig herhjemme, et elendigt resultat der kun kan ændres ved modstand mod det forlig der er på vej? 

Overenskomstforhandlinger i delstaterne: Intet tilbud, ingen fremskridt – ingen imødekommenhed fra arbejdsgiverne

Af Arbeit Zukunft

Overenskomstforhandlingerne vedrører mere end to millioner ansatte i den offentlige sektor i delstaterne på landsplan. Den anden forhandlingsrunde, der fandt sted den 15. og 16. januar i Potsdam, endte igen uden resultat.

Tarifgemeinschaft deutscher Länder (TdL) – arbejdsgiverforeningen fremlagde heller ikke i denne runde noget bindende tilbud. I stedet præsenterede den et såkaldt »uforpligtende forslag«, der ligger langt fra fagforeningens krav.

Ver.di-formand Frank Werneke kritiserede, at denne model reelt ville betyde, at der i forskellige perioder over flere måneder ikke ville være nogen lønforhøjelser. »Vi vil ikke underskrive en overenskomst, der ligger under niveauet for de allerede indgåede aftaler på kommunalt og føderalt niveau,« fastslog Werneke.

Ingen lønforhøjelser, lang løbetid, intet tilbud – svaret må være modstand

Efter afslutningen af den anden forhandlingsrunde erklærede Werneke: »Arbejdsgiverne forstår tilsyneladende ikke, hvor alvorlig situationen er for vores kolleger.«

Videre: »I stedet for et tilbud har arbejdsgiverne blot skitseret en såkaldt ›løsningskorridor‹.« Denne indebærer, at de planlagte lønforhøjelser skal fordeles over tre regnskabsår, hvor det første skridt tidligst kan tages i efteråret 2026. Dette ville igen betyde såkaldte »nulmåneder«. Desuden afviser TdL fuldstændigt fagforeningens mindstekrav. Derfor kan konsekvensen kun være at øge presset i de kommende dage og uger gennem yderligere strejker. Alle ansatte i den offentlige sektor opfordres til aktivt at støtte Ver.dis krav.

Milliarder til oprustning – ingen penge til lønninger?

Siden starten af overenskomstforhandlingerne på delstatsniveau har der været tydelig røre blandt de offentligt ansatte. Fagforeningens opfordringer til advarselsstrejker og protester møder stor tilslutning. At denne mobilisering fortsætter med at vokse, blev allerede tydeligt på den første dag af den anden forhandlingsrunde, da 3.000 ansatte fra Berlin og Brandenburg deltog i advarselsstrejker og en demonstration i Potsdam.

De offentligt ansattes protester er ikke kun rettet mod utilstrækkelige overenskomsttilbud, men også mod nedskæringer i sociale rettigheder og den massive stigning i militærudgifterne. På demonstrationer i mange regioner blev det understreget, at det er uacceptabelt at afsætte hundreder af milliarder euro til forsvars- og militære formål, mens levevilkårene for de ansatte i uddannelses-, sundheds- og socialsektoren forværres yderligere.

Et banner fra Ver.di-arbejdsgruppen ved Freie Universität Berlin, der blev vist ved demonstrationen den 16. januar i Potsdam, bragte denne sammenhæng tydeligt på spidsen: »Nej til nedskæringer og militærbudgetter«.

Uden pres ingen bevægelse – forberedelse til tredje forhandlingsrunde

Andreas Dressel (SPD), finanssenator i Hamborg og forhandlingsleder for delstaterne, udtalte med henvisning til fagforeningens krav: »I betragtning af de begrænsede budgetmidler er fagforeningens krav helt urimelige.« I et interview med Handelsblatt forsøgte Dressel desuden at provokere de ansatte: Den tyske økonomi kommer ikke i omdrejninger, samtidig med at delstater og kommuner lider under skatteudfald, stigende sociale udgifter og høje omkostninger i forbindelse med indkvartering af flygtninge. »Der er ikke plads til store lønforhøjelser,« sagde Dressel. Alligevel udtrykte han forventning om, at der kunne opnås enighed i februar.

Ver.di meddelte imidlertid, at man ville øge presset på arbejdsgiverne frem til tredje forhandlingsrunde, der skal finde sted fra 11. til 13. februar. Der er planlagt landsdækkende advarselsstrejker i forskellige områder af den offentlige sektor.

Resultatet af den seneste overenskomstforhandling må ikke gentage sig

I den overenskomst, der blev indgået i slutningen af 2023, trådte en permanent lønforhøjelse først i kraft efter tolv måneder. I de første tolv måneder modtog de ansatte kun en såkaldt inflationsudligningsbetaling på i alt 3.000 euro, der blev udbetalt i flere rater. Den permanente lønforhøjelse udgjorde fra november 2024 200 euro om måneden, suppleret med en forhøjelse på 5,5 procent fra 1. februar 2025. I alt skulle dette have udgjort mindst 340 euro om måneden. Af de i alt 25 måneder, som overenskomsten løb, blev der imidlertid kun udbetalt permanente lønforhøjelser i tolv måneder.

I protesterne blev det også påpeget, at inflationen i mellemtiden er steget til omkring 2 procent. De ansatte kræver derfor ikke kun nye lønforhøjelser, men også kompensation for tabene fra den forrige overenskomstperiode. På denne baggrund synes det åbenbart, at arbejdsgiverne igen stræber efter en langsigtet overenskomst, der i vid udstrækning vil neutralisere de reelle lønforhøjelser.

Oversat fra Arbeit Zukunft: Tarifrunde der Länder: Kein Angebot, kein Fortschritt – kein Entgegenkommen der Arbeitgeber