Irerne skal stemme om finanspagten – Danskerne vil også

Presset fra irerne blev så stort at regeringen modvilligt udskriver en folkeafstemning

Kommunistisk Politik 5, 2012

Den irske premierminister opgav den 28. februar sin modstand mod at udskrive en folkeafstemning om  EU’s nye finanspagt og meddelte, at nu ville irerne få lov at stemme om den.

Premierminister Enda Kenny (Fine Gael ) er hårdt trængt og udsigten til et ødelæggende nederlag ved et kommende valg fik en afgørende indflydelse på beslutningen om folkeafstemning.

Unionspolitikerne og den europæiske elite har længe frygtet resultatet, hvis folk fik lov til at stemme om den nyliberale og suverænitetskrænkende finanspagt. Grækerne må ikke stemme om deres ’hjælpepakker’, ingen må stemme om finanspagten, mener EU-demokraterne.

Men selv om Enda Kenny nu har bøjet sig og vil lade irerne stemme om pagten, har han alligevel tænkt  sig at underskrive den ved topmødet 1.-2. marts sammen med de fleste andre EU statsoverhoveder. Sådan som det også er Helle Thornings plan.

I  januar 1999 skiftede Irland møntenhed fra irske pund til Euro. Den store nedtur begyndte reelt der, men Irland blev i den følgende periode fremhævet nærmest som en model for EU, kaldet ’den keltiske tiger’.

Den økonomiske krise efter det opskruede boom har ramt irerne meget hårdt. Arbejdsløsheden blev tredoblet på nogle få år, og Irland har befundet sig i depression siden 2008.

I juni 2008 sagde irerne nej til Lissabon-traktaten med 53,4 pct., af stemmerne. På trods af omfattende krav  om folkeafstemninger også i andre lande var irernje de eneste, som ’fik lov’. Til gengæld sagde de Nej på alle Lissabon-modstanderes vegne.

EU fortsatte imidlertid ratifikationsprocessen af Lissabon-traktaten, som om det irske Nej ikke havde været der. Og en omafstemning med en række irske undtagelser (efter den danske Maastricht-model)  i oktober 2009 førte til accept af Lissabon-traktaten.

EU-eliten er alvorligt bekymret for,  at irerne til endnu engang vil  sige nej til en traktat. Derfor har den gjort rigtig meget for at undgå lige præcis en irsk folkeafstemning. Og i øvrigt også en dansk.

Således har dDen tyske europaminister Michael Link over for The Irish Times indrømmet, at finanspagten ligefrem var udformet sådan, at den kunne overflødiggøre en irsk folkeafstemning:
”Vi prøver på at designe alting der er på bordet på en måde, som er okay i rigsadvokatens og den irske grundlovs øjne, så en folkeafstemning ikke er nødvendig.”

Men afstemningen kommer altså.Og det vil styrke kravene om folkeafstemning i andre lande. Hvorfor skal danskerne så ikke også stemme om finanspagten?

Også den danske regering og unionspartierne kan presses.

Netavisen 29. februar 2012