Kommunistisk Politik 21, 2011
Det er relevant at stille spørgsmålet, hvorvidt de kommende trepartsforhandlinger er en imødekommelse af fagbevægelsens krav oven på VK-regeringens ‘genopretnings’- og tilbagetrækningsreform? Begge dele blev forhandlet på plads med De Radikale, og den første blev tilligemed vedtaget.
S & SF har i regeringsgrundlaget respekteret gyldigheden af begge. Genopretningspakken betyder, at dagpengeperioden er halveret fra fire til to år, og at genoptjeningsretten er fordoblet fra et halvt til et helt år.
Tilbagetrækningsreformen betyder en drastisk forringelse af efterlønsordningen – herunder en senere tilbagetrækningsmulighed, ligesom pensionsalderen udskydes – for de yngste op til det 72. år.
Der var frem til valget store forhåbninger blandt hundredtusinder af arbejdere om, at S & SF ville rulle de værste dele tilbage.
Enhedslisten bidrog grundigt til dette fatamorgana. Da regeringsgrundlaget var på plads, vågnede danske arbejdere op til “realityshowet”: Thorning på Borgen. Begge reformpakker danner afsæt for RSSF-regeringens politik.
Det store spørgsmål har så været, hvorvidt regeringen har en kompensation i ærmet til dansk fagbevægelse. LO og forbundene har i hvert fald kastet deres æg i denne kurv. Mange fagforeningsformænd udtrykker også forhåbninger og ønsker:
- Forlængelse af dagpengeperioden
- Genoptjeningsperioden skal fastholdes på et halvt år
- Nyt aktiveringssystem for de arbejdsløse
- Længere opsigelsesvarsler
- Flere praktikpladser
- Bedre arbejdsmiljø
- Flere midler til uddannelse og efteruddannelse
LO og forbundstoppene mener ikke, at der er så højt til loftet. LO’s formand og en lang række forbundsledere er tværtimod villige til at inddrage spørgsmålet om længere arbejdstid og løntilbageholdenhed i forhandlingerne.
LO-formanden udtrykker nok et rimeligt realistisk udgangspunkt for niveauet til forhandlingerne:
– Medlemmerne forstår godt, at der ikke er plads til de store gaver. Vi ar i den grad brug for at få skabt nye job i Danmark, og derfor er vi nødt til at indrette os på en måde, så vi kan konkurrere med udlandet, mener fagbevægelsens formand, som jo også leder bevægelsens forhandlinger.
Han præciserer, at det indebærer såvel mulighed for øget arbejdstid som løntilbageholdenhed.
Danmarks måske mest venstredrejede forbundsformand, FOA’s Dennis Kristensen, udtaler:
– Vi var krisebevidste ved de sidste overenskomstforhandlinger, og det vil vi tilbyde den ny statsminister igen, hvis hun til gengæld kan veksle det til nogle andre goder som uddannelse og tryghed.
Helle Thorning Schmidt fastslog efter valget, at S-SF’s plan om 12 minutter længere arbejdsdag var taget af bordet, men det er åbenlyst, at en eller form for forlænget arbejdstid kommer til at spille en rolle, trods tilbagetrækningsreformens forlængelse af arbejdslivet.
Regeringen har også besluttet at nedsætte en særlig “produktivitetskommission”, som får til opgave at kulegrave produktiviteten på de danske arbejdspladser. Derfor er debatten allerede plantet i medierne: Hvordan kan de ansattes egne ideer hjælpe i den retning? Pludselige undersøgelser viser, at arbejdere har masser af spildtid hver eneste dag. Kommissionen skal levere varen: Udnyttelsen og udbytningsgraden skal sættes i vejret.
Til gengæld skal aflønningen ned!
Det sker i en situation, hvor det netop er påvist, at vi i Danmark i det seneste årti har haft den laveste lønstigning siden Staunings 30’ere! Vi skal helt præcis tilbage til 1936 for at finde så lav en lønstigning! Banke-banke på: Er der nogen hjemme i toppen af dansk fagbevægelse?
Når talen falder på jobskabelse, så skal vi også huske på, at dette var et blandt de mange løfter fra S-SF i valgkampen. Der blev snakket om 50.000 flere arbejdspladser, og fremrykningen af offentlige investeringer med ti milliarder var en afgørende medicin til at kickstarte udviklingen.
Ifølge formanden for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg, kan vi roligt spise brød til:
– Det er ikke noget, man bare får ved at trykke på en knap. Der er en lang tilløbstid på de fleste projekter, som først skal beskrives og så i udbud.
Det gør det ikke bedre, at kommunerne har “lukket” budgetterne for 2012. Der er i bedste fald lange udsigter til arbejdspladser. I værste fald betyder statsministerens signaler om, at kassen er tom, at der slet ingen fremrykning bliver.
Det er med andre ord hårde odds for dansk arbejderklasse, og det vil nok være en god ide, hvis man flytter fokus fra trepartsforhandlingerne til “Occupy Wall Street”-bevægelsen. Den kan man høste rigtig megen inspiration af.
Se også
Netavisen 18. november 2011
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
