Tag skridtet: Spræng rammerne!

Strøtanker
Af Gerd Berlev

Kommunistisk Politik 18, 2011

Krisen brager om ørene på os, kurserne falder og falder. Grækenland er på randen af oprør. NATO-hovedkvarteret i Kabul angribes. Gadaffi  er ikke helt så slået, som det forlød i forrige uge.

I valgkampen kæmper Lars Løkke med det ene fordrejede regnestykke efter det andet i et sidste forsøg på at overbevise nogen om, at han har en god sag. Endog en lang række direktører har syntes at det var nødvendigt at indrykke en annonce for at reklamere for den såkaldte blå blok.

Når dette læses er valget overstået og der er indgået nye koalitioner for at ”redde velfærdssamfundet”. Ingen af dem vil kunne stille noget som helst op med de virkelige udfordringer. Krisen vil fortsætte. Uroen i Europa vil fortsætte. Krigene vil fortsætte. Arbejdsløsheden vil stige. Den fascistiske udvikling af samfundet vil fortsætte. Klimaet vil forværres.

Alligevel handler valget om 200 kr. mere eller mindre til pensionisterne og lappeløsninger som betalingsringen om København. Hvad kommer der ud af det? Måske at S-SF m.fl. kommer til fadet i en tid, hvor alt bliver værre. De kan så få skylden for alle ulykkerne og ryge ud igen ved næste eller næste valg.

Jeg spurgte engang min daværende chef, som var formand for De Konservative i Gentofte, om det var rigtigt at SD og Konservative (som var større end Venstre på det tidspunkt) indgik aftaler om, hvem der skulle vinde valgene, så SD var ved roret når der skulle forhandles overenskomster.
”Ja, det er klart”, svarede han.

Når jeg tænker visioner for samfundets udvikling, så handler det om at sprænge de rammer, der baster og binder os. De rammer, der forhindrer os i at udnytte al den viden og teknologi, der allerede i dag kunne fjerne sult og ændre hele vores energiforsyning til gavn for alle mennesker og livet på jorden. De rammer, der lader finansmarkedet spille kort om menneskehedens fremtid. De rammer, der betyder at krig er udviklingens svar.

Hvis ikke rammerne sprænges vil vi uvægerligt ende i den samme suppedas gang på gang. Derfor er det også samfundsundergravende at sætte spørgsmålstegn ved den private ejendomsret, ved det hellige arbejde, ved vækstens nødvendighed, ved nødvendigheden af giftstoffer, ved giftig produktion og forlange ret til kreativ udfoldelse, forlange plads til ro, forlange ret til ikke at stå til rådighed, forlange plads til livets udfoldelse.

Hvordan kan det kaldes demokrati, når det ikke er muligt at vælge? Kan vi vælge at produktionen skal være uden skadevirkninger? Kan vi vælge at livet er mere værd end profitten? Kan vi vælge at maden skal være giftfri, at luften skal være ren? Nej vi er bundet ind i lænker med regler og love, der sikrer mod den slags galimatias. Og er det ikke nok, så bindes vi med frygten for fremtiden, ja morgendagen.

Men da først ægypterne havde brudt frygtens mur, så kunne de smide diktatoren på porten. Lad os sammen tage et skridt ud i det uvisse og se, at vi kan.

Netavisen 23. september 2011


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne