Til kongres hos PCOT Tunesien (2)
Den palæstinensiske verdensstjerne Rim Banna ved afslutningsfesten på PCOTs første kongres
Stemningen i de fire dage, PCOTs partikongres varer, er svær at beskrive: Partimedlemmerne og sympatisører har igennem årtier levet i et diktatur, hvor sikkerhedstjenesten til hver en tid kunne banke på døren. Nu skal de og deres parti omstille sig til en ny situation. Ikke til ’normale forhold’, for noget sådant, eller noget der ligner, eksisterer ikke og har ikke eksisteret i al fald siden Ben Alis kup.
Tunesien og arbejdernes kommunistiske parti er i en overgangsfase mellem en gammel tid, der er jaget på porten, og noget nyt, som endnu ikke er etableret, og som det er uvist, hvad vil blive.
Den provisoriske regering har ikke indfriet løfterne om sociale forbedringer som bistand eller jobs til en million arbejdsløse i en befolkning på 12 millioner. Den har uden videre overtaget Ben Ali-regimets kvælende gæld til den internationale finanskapital, og forhandler om nye lån.
Antallet af strejker og sit-ins vokser over hele landet. Det kan udvikle sig til en ny opstand allerede inden valget til den grundlovgivende forsamling, som er fastsat til oktober.
En grundlovgivende forsamling, der skal udarbejde en ny demokratisk forfatning, var et af januarrevolutionens hovedkrav, som er kæmpet igennem af flere omgange, men det nuværende regime gør, hvad det kan for at gøre det til noget, der ligner en fiasko ved at besværliggøre valgdeltagelsen – bl.a. gennem en vanskelig vælgerregistreringsprocedure.
Der er flere mulige udviklingsscenarier for den tunesiske revolution, som drøftes på kongressen, som søger at ruste partiet til alle forhold. Hamma Hammamis beretning til kongressen trækker hovedfaserne op gennem flere årtiers kamp i illegalitet og de opgaver, der stiller sig i overgangsperioden, hvor partier skal kæmpe under legale forhold.
Tunesiske ungkommunister
Denne overgangssituation afspejles i den stærke og følelsesladede stemning på kongressen. I mange indlæg mindes en martyr grædende, vekslende med jubel over at partiet er kommet samlet og styrket ud af illegaliteten og en første etape af revolutionen, og med en stærk følelse af ansvar for at føre den til ende gennem alle vanskeligheder.
En stribe kommissioner, som nedsættes med kongresdeltagerne, udarbejder forslag til partiets politik i den nye situation: Nyt program, nye vedtægter, en ny demokratisk politik på alle områder for udviklingen af det tunesiske samfund i dag, som fremlægges til endelig vedtagelse på kongressen.
Diskussionslysten er enorm efter årtier hvor det var farligt at sige sin mening eller gå ind for en politik. Et nyt Tunesien tegnes. Der vedtages udtalelser om arbejdernes situation og rettigheder, om ungdom og uddannelse, kulturpolitik, om kvindernes stilling – herunder en hel stribe ligestillingskrav som lige arveret, retten til ikke at blive påtvunget ægtemandens navn, ret til barselsorlov og meget mere. En kvindeorganisation under partiets ledelse vil blive oprettet.
Ca. en tredjedel af kongresdeltagerne er kvinder. De er hærdet i kamp og taler selvbevidst og dristigt – både de unge og ældre. Kongresdeltagerne er heller ikke helt nye partimedlemmer, selvom tilgangen har været stor siden revolutionen. De har alle været med i den illegale kamp.
Kongressen afsluttes mandag den 25. juli, på den tunesiske nationaldag, med et festmøde og koncert i samme håndboldarena, hvor den blev åbnet. Det er en stor forløsning, jubelen er enorm, råbekorene vil ingen ende tage.
Den ny nationale ledelse, som kongressen har valgt, præsenteres. Hamma Hammami tiljubles, da han holder en kort tale. Han er blevet et symbol på den demokratiske revolution.
Han efterfølges af en sangerinde i verdensklasse. Palæstinensiske Rim Banna (*) er en af den arabiske verdens mest elskede kunstnere. Hun giver en lille koncert med sange fra de arabiske revolutioner, og ikke mindst fra palæstinensernes kamp. – Den tunesiske revolution var også palæstinensernes revolution, siger hun, og den fortsætter i Palæstina!
Sangen om en lille martyr, en palæstinensisk pige, som blev dræbt af israelske soldater, rykker i nervestrengene. Det er store følelsesfulde øjeblikke, der afløses af enorm revolutionær begejstring og nye kampråb for et frit Palæstina.
Næste generation ved afslutningsfesten på PCOTs kongres
Festmødet afsluttes med revolutionær tunesisk musik: PCOTs første legale kongres er slut – en gigantisk succes, som allerede har givet genlyd i den arabiske verden, hvor bl.a. Al Jazeera har rapporteret fra den.
Den har samtidig vist, at der eksisterer en stærk international revolutionær bevægelse, hvor Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer indgår som en hovedkraft.
(*) Rim Banna har sammen med Annisette indsunget en palæstinensisk vuggevise på CD’en ’Lullabies from the Axis of Evil’.
Se video fra kongressen fra Al Jazeera her
Se første reportage fra PCOTs kongres her
Netavisen 26. juli 2011
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
