Rådighedspligt

Bag kassen: Fra arbejdspladsen og udenfor
Kommunistisk Politik 9, 2011

1. marts måtte jeg atter gå den tunge gang til a-kassen med det formål at blive sat i kø med andre hundredtusinder uden arbejde. Her blev jeg belært om rådighedspligten:

– For at modtage dagpenge skal du være aktiv arbejdssøgende! Det betyder, at du mindst én gang om ugen skal bekræfte, at du er aktiv arbejdssøgende på Jobnets hjemmeside. Du skal naturligvis også opsøge virksomheder med henblik på at søge arbejde.

Fint nok. Jeg kendte betingelserne fra andre ledige perioder, men den sorte VK-regering har også ændret en hel del ved dagpengelovgivningen, som nu er den største efter skattelovgivningen! Så det er kun fint med lidt orientering, så man ikke gør i nælderne. Jeg fik da også af a-kassemedarbejderen overrakt en del orientering i henholdsvis pjeceform og en stak A4-papirer.

Jeg erfarede senere, at det primært handlede om mine pligter som arbejdsløs. Men skidt; så havde jeg det også på skrift, hvis jeg skulle blive i tvivl!

Jeg fartede samme dag videre til jobcentret, hvor jeg jo også skulle registreres. Her fik jeg læst og påskrevet samme lektie, og jeg fik også udleveret reglerne på skrift – igen.

Jeg har siden været meget omhyggelig med at opfylde rådighedsreglerne. Et lille sidestep får hårde økonomiske konsekvenser. Derfor mødte jeg da også frisk og frejdig op til det første orienteringsmøde i a-kassen knap tre uger senere.

Jeg havde endda været rimelig flittig med jobsøgningen, hvor jeg tilmed havde skabt en god kontakt til et firma med handicapbefordring. Den flinke arbejdsleder mente, at de i løbet af et par måneder kunne få brug for flere chauffører:
– Du skal blot lige tage dette EU-kursus på en uges varighed.

Han forsynede mig med lille A5-folder, hvor der på forsiden var en tydelig annonce, der bekendtgjorde, at kurset kostede 530 kr. Glad var jeg, fordi jeg vidste, at jeg i den første periode af min ledighedsperiode har krav på tre ugers videreuddannelse – ganske vist med en maksimumsudgift på kr. 3.500 pr. uge, men der var jo ingen ko på isen med dette billige kursus.

Min a-kassevejleder var da også tydeligt begejstret over min iver og anbefalede mig straks at tage kontakt til TUC, som varetager uddannelserne. Som sagt så gjort. Jeg skulle dog først lige tilbageholdes i to timer sammen med 40 andre nyledige, idet vi – igen – skulle belæres om rådighedsreglerne. Dog var der én ny information, jeg ikke var klar over:

– I får ikke dagpenge, hvis jeres barn er syg!
Selvfølgelig underforstået, at man melder afbud til et møde af den årsag. Så kan vi lære det!

Nuvel, jeg kontaktede TUC, hvor en skrap og meget kortfattet kvinde i den anden ende af røret oplyste mig om, at kurset koster 7.500 kr. Jeg mente jo så, at det måtte være et andet kursus, idet jeg refererede til den lille folder:
– Så har du ikke læst det med småt, lød det arrogant.

Jeg har ved efterstudier erfaret, at der ikke er angivet andet beløb. Jeg var ganske vist ikke uforberedt, da medierne havde dækket sager, hvor arbejdsløse chauffører ikke havde mulighed for at opdatere sine kvalifikationer. Således belært om statens benspænd for arbejdsløses mulighed for opkvalificering kunne jeg fortsætte med at opfylde mine forpligtelser over for rådighedsreglerne, hvilke indeholder en del fælder.

Vi blev på a-kassens informationsmøde orienteret om muligheden for supplerende dagpenge:
– Hvis I får arbejde på deltid, er det vigtigt, at I får en frigørelsesattest. I modsat fald har man ikke krav på supplerende dagpenge.

Det kan man jo så sige er fair nok, da man jo skal stå til rådighed for et fuldtidsjob, når man modtager dagpenge. Det skulle vel heller ikke være et problem i disse tider at få en arbejdsgiver til at give en frigørelsesattest – og slet ikke offentlige arbejdsgivere. Men ak, det kunne sagsbehandleren afvise:

– Det er vigtigt at sikre jer, idet f.eks. Rødovre og Tårnby kommuner ikke udsteder attester!

Arbejdsløse skal stå til rådighed hele døgnet, mens arbejdsmarkedet er lukket land.

Se også
Jobcentret
Kommunistisk Politik 10, 2011

Netavisen 19. maj 2011