Fattigdommen slår ud på RKI-skalaen

Næsten en kvart million stemplede som dårlige betalere, der ikke kan få kredit, mens prisen på daglige fornødenheder og velfærdsydelser stiger og stiger. Og udsigterne fremover er endnu mere dystre. Derfor er forhandlernes kapitulation ved OK-forhandlingerne i det offentlige særlig grim

Kommunistisk Politik 5, 2011

Antallet af skyldnere i RKI-registeret er rekordstort. Det gamle Ribers-kartotek, som virksomhederne søger oplysningerne om deres kunder i, er fyldt til bristepunktet, og overtaget af Experian, der kalder sig selv ’globalt den største virksomhed på markedet for kredit- og markedsinformation’.
Mere end 218.000 er registrerede som ‘dårlige betalere’.

Det er så mange, at direktøren for det globalt aktive selskab i Danmark slår alarm, hvorfor han foreslår nedsat en gældskommission. Angiveligt skulle formålet ved kommissionen være, at “komme de mest udsatte forbrugere til undsætning”.

Måske er det en finke, der røg af panden, når udtrykket “forbrugere” benyttes snarere end “borgere”. Måske er hele hemmeligheden bag “undsætningen” at bringe nogle menneskers gæld til virksomheder, der har solgt dem varer på afdrag, ud af verden eller i det mindste reducere den. I bedste fald kan nogle af skyldnerne igen blive i stand til at forbruge penge. Det er der jo andre i samfundet, der nyder godt af.

Under alle omstændigheder viser statistikken, at der er flere end nogensinde tidligere, der har fået stemplet ‘Dårlig betaler’. Tilsammen skylder de 11½ milliard kroner, hvilket er en stigning 27 pct. på bare ét år! Relativt set befinder de fleste sig i aldersgruppen 21 til 30 år. Det indikerer klart, at de unge ikke kan få tilværelsen til at hænge sammen, når der ikke er arbejde og indkomst til at understøtte stiftelse af kernefamilie og hjem.

Samlet set er lige godt fem pct. – hver tyvende – af den voksne befolkning registreret i RKI med en gennemsnitlig gæld på 52.918 kr. Hver tegner sig i snit for 2,75 sager, som det så smukt kaldes. De fleste er bosiddende øst for Storebælt.

Prisen på velfærd eksploderer

Fagforbundet 3F har afdækket, at prisen på ‘velfærd’ er eksploderet. To tredjedele mener, at velfærden er blevet ringere de seneste år, hvilket jo nøje hænger sammen med, hvor meget prisen på ydelserne er steget. Kun hver ottende mener, velfærden er blevet bedre.

Forbundets tidsskrift Fagbladet angiver nogke fakta. Så meget er priserne steget på ti år:

Busbillet: 46,7%

Vuggestue: 33,2%

SFO: 42,6%

Kloakvand: 81%

Ældremad: 34,6%

Posten: 47%

Renovation: 31%

Det er Analyse Danmark, der står bag undersøgelsen.

Dystre udsigter

Danmark er langtfra ude af den økonomiske krise. Sidste kvartal viste igen negativ vækst. Fyringerne fortsætter, i de senere måneder ikke mindst i den offentlige sektor. Nu er det ikke mindst kvindernes tur til at få sparket. I forvejen ligger ungdomsarbejdsløsheden stabilt alt for højt.

Og udsigterne for de kommende år er alt andet end lyse. Det har fået Den Danske Bank til at komme ud med kraftige henstillinger til deres publikum om nu at etablere en stram budgetstyring.

For friværdierne falder, og arbejdsløsheden banker på. Lønstigningerne i den private sektor er forvandlet til reallønsfald, og de offentligt ansattes overenskomster giver det største dyk i reallønnen i årtier.

På den anden side vil husholdningernes udgifter stige løbende i de kommende år. Renterne på lån vil stige, fødevarepriser og energipriser vil stige – og beskatningen vokser allerede under VK’s ’skattestop’ og vil øges kraftigt under den næste regering.

Disse udsigter sætter svigtet i relief fra de offentligt ansattes forhandlere, der har indgået aftaler om et betydeligt reallønsfald.

Netavisen 3. marts 2011