Kommunistisk Politik 4, 2011
De tysk-franske herrer i huset har præsenteret en ny pagt for menigheden. Eurolandene skal underkaste sig en fælles økonomisk politik eller udstødes. Det er en konkret plan for Europas Forenede Stater under tysk-fransk ledelse, baseret på den vaklende euro – og det største harmoniseringshop, siden eurozonen blev dannet. Den danske statsminister snakker nu om ’nødvendigheden’ af en ny folkeafstemning om euroen – men opinionsmålingerne er lige nu imod
Den økonomiske krise truer fortsat med at få euroen til at bryde sammen. Men blandt de nervøse europæiske stormagter er der enighed om, at den eneste vej ud af krisen er fremad mod en stadig tættere union, Europas Forende Stater på euroens grund.
Derfor følger man planen, der blev foreslået af EU’s økonomiske taskforce i efteråret 2010, hvor det blev vedtaget, at kuren for den økonomiske krise skulle være en harmonisering af medlemslandenes økonomiske politik samt at gøre stabilitetspagten og lånemekanismerne permanente.
Det sidste blev vedtaget med en såkaldt mindre traktatændring i december, der snart forventes lagt ud til ratificering.
Den fælles økonomiske politik blev overtaget af en tysk-fransk arbejdsgruppe, der fremkom med et ”hemmeligt” forslag på EU-topmødet den 4. februar.
Hemmelighedskræmmeri og sikkerhedsnet for euroen
Det tysk-franske forslag blev nemlig ikke lagt frem som et officielt EU-dokument. Og mystikken omkring dokumentet blev ikke mindre, da van Rompuy, EU’s præsident, over for EU-parlamentet benægtede, at det var lagt frem som et internt diskussionsforslag.
“Selv om der har været nogle dokumenter, der gik rundt, har der ikke været nogen forslag eller planer lagt på bordet i Rådet. Overhovedet ikke. Intet forslag overhovedet,” insisterede præsidenten.
Til gengæld fik både pressen og andre interesserede det ikke-eksisterende forslag udleveret.
Det var tilsyneladende også det, der skulle drøftes i de hemmelige forhandlinger blandt eurolandenes finansministre, der den 14. februar forsøgte at nå til enighed før det allerede indkaldte ekstraordinære topmøde for eurolandene den 11. marts.
’Eurogruppen’, som finansministrene i euro-landene kalder sig, fastlagde samtidig rammer for den såkaldte permanente redningsmekanisme for kriseramte eurolande. Den betegnes også som et sikkerhedsnet, men hedder officielt Den europæiske stabilitetsmekanisme. Den skal gælde fra 1. juli 2013 og give mulighed for at låne op til 500 mia. euro til lande, der kommer i krise.
Vi gentager: Op til 500 milliarder euro! For at ’redde’ kriseramte eurolande – hvilket vil sige finanssystem og banker, og ikke nødvendigvis de kriseramte landes egne.
Sådanne lån skal betales med drastiske nedskæringer i den offentlige sektor, for pensionister og alle på overførselsindkomster samt de offentligt ansatte.
Fælles økonomisk politik i seks hovedpunkter
Indholdet af Tysklands og Frankrigs plan for en fælles økonomisk politik – ’konkurrenceevnepagten’ – er seks hovedpunkter:
– Fælles pensionsalder.
– Stop for automatisk pristalsreguleringer af lønninger. Sandsynligvis også af overførselsindkomster.
– Harmonisering af selskabsskattesatser.
– Indskrivning af et loft for statsgældens størrelse i forfatningen. En såkaldt gældsbremse.
– Gensidig anerkendelse af uddannelser og eksamener.
– Fælles regler for de nationale finanstilsyn.
Den styrende mekanisme skal være eurolandenes finansministre, der skal ophøjes til en økonomisk skyggeregering, hvor afgørelser træffes med flertalsbeslutninger.
Økonomisk skyggeregering
En økonomisk regering står der ikke en lyd om i EU-traktatgrundlaget, men derfor kan de tilstedeværende jo godt drøfte det under tepausen. Og skulle en sådan økonomisk regering for eurozonen komme på plads i løbet af foråret, er der i første omgang også tale om en aftale uden for det officielle EU-system, der først senere vil blive foreslået som en åben del af dette.
Det var på denne måde, EU indførte stort set samtlige støre og mindre aftaler omkring det europæiske charter for rettigheder, politisamarbejde, åbne grænser og fælles militær osv., i første omgang med de villige stater.
Selvom en ny økonomisk skyggeregering altså nok formelt bliver adskilt fra EU, bliver gennemførelsen af konkurrenceevnepagten kædet sammen med etableringen af den permanente stabilitetslåneordning i 2013, hvis formål ikke mindst er at garantere de tyske banker deres spekulationsgevinster.
Men etableringen af en økonomisk skyggeregering i en eller anden form er simpelthen et krav fra Kansler Merkels regering for at stille med tysk garanti for de mange milliarder til lånekassen, der forventes at blive brug for i den fallerede europæiske økonomi.
Ud over eurolandenes indskud i puljen på 500 milliarder euro forventer EU’s økonomikommissær, Olli Rehn, at Den Internationale Valutafond (IMF) vil være klar til at bidrage med et halvt så stort milliardbeløb.
Også de EU-medlemslande, der står uden for euroen, kan bidrage til krisemekanismen på frivillig basis. Den danske finansminister Claus Hjort Frederiksen var med på en lytter på mødet og mener, at det er en solidarisk pligt for Danmark at være med til at ’redde’ euroen.
Dansk euroafstemning?
Både den danske statsminister Lars Løkke og klimakommissær Connie Hedegaard var ude med det gammelkendte argument om, at toget kører og Danmark står udenfor indflydelse. Derfor er det nu ikke de andre EU-forbehold, der skal holdes afstemning om. Det afgørende nu er få afskaffet kronen og indført den kriseramte euro.
En meningsmåling jævnede dog i første omgang den debat med jorden. Et rekordstort antal viste sig at være modstandere af dansk tilslutning til den fælles møntfod.
Helt sikkert er det, at en dansk regering – og det uanset partifarver – vil forsøge at luske en ny afstemning om et eller flere eller måske alle de danske forbehold til EU igennem, så snart en passende undskyldning viser sig.
Netavisen 16. februar 2011
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
