Offentligt ansattes OK: Kapitulation over hele linjen

Forliget på det statslige område blev, som VKO-regeringen med Hjort Frederiksen i spidsen havde lagt op til: Et stort reallønsfald. Efter hensigten skal det sprede sig. Men der kan og bør stemmes nej ved urafstemningerne.

Overenskomstfornyelsen 2011 er voldsomt domineret af det offentlige område, som tæller omkring 840.000 ansatte i stat, regioner og kommuner. De tre områder forhandler særskilt og til tider gennem forskellige faser. Det gør billedet meget utydeligt, og der er ikke lagt op til, at et enkelt felt vil danne ramme for de øvrige.

De mindre private områder, der også er omfattet af en overenskomstfornyelse, har i nogle tilfælde smagt arbejdsgivernes pisk i form af krav om 48 timers arbejdsuge – uden lønkompensation. Indtil sidste uge så det ud til, at de offentlige ikke skulle smage denne pisk, men det ændrede finansminister Claus Hjort Frederiksen så sent som sidste fredag.

Måske var det ekstra pression i sidste øjeblik. For i weekenden stod det klart, at forhandlerne havde accepteret reallønsfald og andre forringelæser. Dermed er tonen slået an, og faglige ledere som FOAs Dennis Kristensen melder ud, at det ikke er muligt at forsvare reallønnen. Det ser ud som kapitulation over hele linjen.

De faglige lederes ‘kampvilje’ fra foråret 2008 og de offentlige ansattes storkonflikt er forsvundet og afløst af tilfredshed med mindre end ingenting.

Kommunerne

På grund af lønudviklingen på det private arbejdsmarked, som de sidste tre år har været skammeligt lille, så ‘skylder’ de offentlig ansatte i lønposen, fordi de i samme periode er blevet reguleret efter en forventet højere stigning. På trods af at deres lønkroner dårligt nok har modsvaret prisstigningerne, så anerkender deres forhandlere, at deres løn sættes ned med 1,23 pct.

Det faktum er ikke engang til debat hos de omkring 530.000 berørte, der er ansat i kommunerne.

Det er mænds barselsret og kvoter af aktiverede på arbejdsmarkedet, der foreløbig har skabt de såkaldte knaster på det kommunale område, hvor man ellers har aftalt er være færdige med forhandlingerne den 18. februar – lige om hjørnet, så at sige. Der er opnået enighed om en senioraftale samt længere opsigelsesvarsler for tillidsrepræsentanter, men parterne er så langt fra hinanden, at det ikke har kunnet betale sig at mødes, erklærer de samstemmende.

Uoverensstemmelserne skyldes to ting: Kommunernes Landsforening vil dels ikke give mændene en større andel af den samlede barsel, som forældre i dag råder over. Det andet er, at de ansatte kræver, at en offentlig arbejdsplads maksimalt har én aktiveret med løntilskudskroner for hver fire ansatte.

– Der er fagområder, hvor det er nærmest er ved at blive rent løntilskud. Det er for eksempel rådhusbetjente, personale i svømme- og idrætsanlæg og pedeller. Vi har eksempler på arbejdspladser med 25 ansatte, men blot fem-seks stykker i ordinære stillinger. Vi har oplevet, at nogle bliver fyret i deres ordinære job for at blive genansat med tilskud, siger Dennis Kristensen, som forhandler på vegne af 200.000 FOA-medlemmer.

Regionerne

Det første forlig på det offentlige område kom for ca. en uges tid siden. Det skete inden for det regionale område, som indgik en aftale med FOA, der blandt andet indeholder spørgsmål om pension og arbejdstid samt en regulering af fridage. Aftalen er karakteriseret af, at begge parter gensidigt frafaldt en række krav, hvorfor det er få og mindre ryk, der er aftalt.

FOA’s formand Dennis Kristensen erklærer sig i situationen meget tilfreds med de opnåede resultater omkring pensionerne, idet de imødekommer forbundets bestræbelser på ligeløn.

Der mangler fortsat at blive aftalt en fordeling af de generelle lønstigninger.

Staten

I weekenden sprang statens område så i mål. Fagbevægelsens forhandlere accepterede et forlig, der åbenlyst indebærer en reallønstilbagegang for de omkring 180.000 ansatte. Over de kommende to år rejses lønnen med 3,15 pct., men i samme periode forventes priserne at stige med 4,5 pct.

Forhandlerne på det kommunale område og i regionerne har allerede signaleret, at resultatet vil smitte af på deres områder. Fagbevægelsens forhandlere bøjer alle nakken – og tager udgangspunkt i, at det er lønmodtagerne, der skal holde for og betale krisens regning.

Slaget er imidlertid ikke slået. Forliget skal til bedømmelse hos medlemmerne, og der er helt klart ingen begejstring at spore.

Forliget melder til gengæld ikke noget om ændring i arbejdstiden, hvor staten repræsenteret af finansminister Claus Hjort Frederiksen i 11. time rejste kravet om 48 timers arbejdsuge.

Netavisen 15. februar 2011