Fra starten er VK’s seneste pensionsangreb blevet mødt med modstand. Alt tyder på et valg, som er ud til at blive det første i årtier, hvor den økonomiske ulighed kommer til at spille en væsentlig rolle. LO’s konference i Odense 2. februar kan blive et startskud til markant faglig modstand.
Løkke Rasmussen annoncerede VK’s efterlønsreform i nytårstalen, og har nu fremlagt den i konkret form, hvad der kun har øget protesterne.
Som forventet indeholder den et solidt angreb på såvel efterløn som folkepension. Alle under 57 år ved udgangen af 2010 vil få forringet såvel efterløn som pension.
Efterlønsperioden nedtrappes gradvis, så hvis man er under 45 år er der ingen efterløn. Pensionsalderen for samme gruppe varierer alt efter alder fra 68 til omkring 73 år.
Er man fyldt 45 kan man som 67-årig trække sig tilbage med 1 års efterløn, hvorefter man kan vælge pension i en alder af 68.
Reformen indeholder forslaget om indførsel af en “seniorførtidspension” som et angiveligt nyt og positivt element i det nedbarberede pensionssystem.
Statsministeren har med denne forsøgt at manipulere debatten med udsagn om, at seniorførtidspensionen kombineret med den resterende efterløn vil betyde en forbedring. Alene det faktum, at seniorførtidspensionen vil være en ordning, man kan søge om – i modsætning til efterlønnen som er et krav – skyder dette udsagn ned.
Plan tyve-tyve
Reelt set er reformen en “opsigelse” af Velfærdsforliget i 2006, som Socialdemokraterne lagde stemmer til, og som allerede har gennemført alvorlige forringelser af efterløn og pension, som modstanden også er stor imod. Det er et straffespark for den parlamentariske opposition at betragte forliget som værende ophævet; men det har S-SF ikke ønsket.
En kommende regeringskoalition bestående af netop S & SF med støtte fra De Radikale er da også grundlæggende enige med den nuværende regering i, at landets økonomi skal klares ved, at skrue op for arbejdspresset. Enigheden rummer også en gensidig forståelse af, at hver bloks forslag i sig selv er utilstrækkeligt, så de erklærer indbyrdes, at modpartens forslag er “spændende”.
Mens dette hundeslagsmål om metoden til at nedslide arbejdskraften kører for åben skærm, har Løkke Rasmussen bebudet, at regeringen til marts eller april vil fremlægge sin samlede økonomiske plan for årene frem til 2020, som han har døbt “Plan tyve-tyve“. Det lyder som en fælles karakteristisk af blå og ’rød’ blok.
Timingen tager givetvis hensyn til at give de konservative mulighed for at slikke deres sår efter personsagerne og profilering af en ny formand. Venstre har brug for et stærkere Konservativt Folkeparti inden et valg.
Valgtema: Ulighed
Alt tyder på, at Løkke med sin efterlønsreform har lagt sig fast på sit valgtema, og i hvert fald har han malet sig op i et hjørne, hvor der ikke er nogen vej ud.
Temaet og debatten siden regeringslederens nytårstale har sat fokus på nogle af ulighederne i “Familien Danmark”. Omfanget af nedslidningen af arbejdskraften frem til det fyldte 60. år er tydeligt blevet afdækket, ligesom det faktum, at nedslidningen rammer skævt i den forstand, at ufaglærte og håndværkere slides betydeligt mere og før ned end for eksempel akademikere og funktionærer.
Den sociale skævhed er blevet sat på landkortet, hvilket i den kommende valgkamp vil få en betydelig større tyngde end de foregående mange år, for ikke at sige et par årtier. Hvilket ikke er så mærkeligt et stykke inde i en barsk og stadig mere mærkbar økonomisk krise for husholdningerne.
Denne vinkel bliver understøttet af, at den etablerede fagbevægelse for første gang i lige så mange år er rykket tæt sammen i modstanden til VKO-blokken.
LO’s holdning
LO har med den ny formand Harald Børsting markeret sig tydeligere ved optakten til dette valg. LO tager helt klart parti for S-SF’s ” løsning” med en arbejdstimes forøgelse om ugen; men som noget nyt distancerer de sig til Løkkes efterlønsreform:
– Reformen har voldsomme og mærkbare konsekvenser for de LO-lønmodtagere, der allerede har planlagt at forlade arbejdsmarkedet efter et langt og hårdt arbejdsliv, siger Harald Børsting.
Han underbygger det sådan:
– Indtil i dag kunne en 53-årig jord- og betonarbejder trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet om syv år. Nu skal han arbejde fire år mere. En 54-årig sosu-assistent skal nu blive tre år mere på arbejdsmarkedet.
Forslaget om seniorførtidspension betegnes af LO som en lappeløsning, der tilsidesætter efterlønsmodtagernes retskrav til efterløn.
LO-Ungdom skærper retorikken. Konsulent Morten Skov Christiansen betragter reformen som en krigserklæring med den danske ungdom:
– Jeg har lige været ude på en teknisk skole. Eleverne kan ikke overskue udsigten til at arbejde, til de er 70 eller 72 år. De skal alle arbejde i fag med stor fysisk nedslidning og tilhører derfor den gruppe, der kan få brug for efterløn.
– Vi har en arbejdsløshed, der er lige så høj som i 1970’erne, og 200.000 unge får ikke en uddannelse efter folkeskolen. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at antallet af langtidsledige mellem 25 og 29 år er firedoblet på to år.
Stormødet 2. februar: Et startskud?
LO har indkaldt til et stormøde onsdag den 2.februar i Odense, hvor langt over tusinde tillidsfolk og fagligt aktive ventes at deltage. Det støttes også af forskellige mere fagligt synlige organisationer; – herunder også Fagligt Ansvar, Byggefagenes Samvirke og OK-Initiativet.
– Jeg håber, det det bliver startskuddet til en omfattende bevægelse imod regeringens overgreb mod efterlønnen og den omfordelingspolitik, det er udtryk for. Efterlønsindgrebet er ikke kun et overgreb mod de ældre, men alle lønmodtageres velfærd. Der et klart forsøg på at øge arbejdsudbuddet og dermed presse lønningerne, siger Anders Olesen, formand for Byggefagenes Samvirke, til Modkraft.
Anders Olesen lægger også luft til S-SF’s arbejdstidsforøgelse:
– En forlængelse af arbejdstiden er absurd i en situation, hvor der er 200.000 registrerede arbejdsløse og 800.000 mennesker helt uden for arbejdsmarkedet. Og en systematisk beskæftigelsesindsats og offensiv mod arbejdsulykker vil kunne overflødiggøre forslaget om længere arbejdstid helt, siger Anders Olesen.
Ikke desto mindre er det et stort spørgsmål om LO vil stille sig i spidsen for en egentlig massemobilisering og bringe protesten ud på gaderne for at fremtvinge et valg – eller om man vil nøjes med annoncekampagner og lignende. For en aktiv protest kan også finde på at afvise S-SF’s plan om merarbejde og pege på en tredie vej for de arbejdende: Hverken forringelser eller højere arbejdstid – men at tvinge de rige til at betale.
Netavisen 31. januar 2011
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
