Kommunistisk Politik 24, 2010
Det er ikke uventet, at de offentlige arbejdsgivere til forårets overenskomstforhandlinger kræver, at de ansatte skal gå ned i realløn. Det er langtfra overraskende, at de bruger krisen som en vigtig årsag til nedgangen, selvom det er kommunerne, der har spekuleret i schweizisk mønt og andre valutaer. Det er de offentliges accept af roulettespillet i bankerne, der har bidraget til kapitalens finanskrise – og ikke de ansatte.
Det er til gengæld en kendsgerning, at der i de offentligt ansattes overenskomster er indskrevet en klausul, der følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det har sin fornuft, når der er opgangstider, idet lønnen derved er sikret et lønhop, men klausulen rummer fejlagtigt ikke en garanti mod lønnedgang. Dette tjener også de offentlige arbejdsgiveres krav om reallønsnedgang.
Det nye består i, at de ansattes forhandlere på forkant også tager udgangspunkt i en nedgang!
Forhandlingsudvalget i Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte – KTO – er af ledelsen sendt i byen med otte generelle krav, der tilsammen ikke vil sikre reallønnen. Kransekagefiguren i KTO’s forhandlingsudvalg, Anders Bondo Christensen, begrunder det meget klart:
– Det er vigtigt, at alle parter har realistiske forventninger til forhandlingerne. Vi anerkender, at der lige nu er en stram økonomi, som vi forholder os samfundsøkonomisk ansvarligt til.
Man kan på Christiansborg høre VKO hviske:
– De viser samfundssind. Det afdækker ansvarlighed over for krisen. Det er vores vej.
De mere end 500.000 ansatte i kommuner og regioner bliver med sikkerhed sorteper!
Det mest markante og røde forbund i KTO – Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) – mener også, at det bliver vanskeligt at fastholde reallønnen, hvorfor de har anerkendt rammen. FOA er til gengæld svært utilfreds med, hvordan den bliver udmøntet, idet de havde krævet en større vægt af lønkroner til de lavest lønnede på bekostning af de højere lønnede akademikere.
Den mest naturlige alliancepartner for FOA ville være 3F, som også gerne havde oplevet en mere solidarisk profil, men er betydeligt mere stiltiende med utilfredsheden.
Nu er løbet i hvert kørt. Kravene er skudt af, og mon ikke Kommunernes Landsforening (KL) har modtaget dem med kyshånd? KL har ikke overraskende også krævet mere fleksibilitet – eventuelt i form af en 40-42 timers arbejdsuge.
Forhandlingerne, som for den mere end en halv million berørte bliver ført bag hermetisk lukkede døre, startede med en udveksling af kravene for to uger siden. Det første reelle forhandlingsmøde skal påbegyndes senest i midten af december.
Netavisen 9. december 2010
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
