“Genopretningsplan” også et felttog mod faglig organisering

Kæmp for den faglige organisering: Vi skal kende vores besøgelsestid, hvis stumperne skal reddes.

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 12, 2010

Kald det lige genopretningsplan én gang til. VKO søger at sælge deres sorte politik ved brug af løgne og bedrag: Det er til Danmarks bedste. Desto senere vi indfrier vores gæld, desto dyrere bliver det. Sådan er det jo også, når vi modtager rudekuverter på privaten.

Der gælder overhovedet ikke sådanne sammenligninger. Gælden er ikke stiftet af menigmand. I givet fald hæfter han/hun selv for den over for sin bank. Gælden, som Løkke og Co. snakker om, er stiftet af politikere, banksektoren, spekulanter med mere. Det er Overdanmarks økonomi, der er udset til en genopretning på Underdanmarks bekostning.

Når man ser på indholdet af genopretningen, tager det jo ingen tid at konstatere, at det hænger sådan sammen: De rige har netop modtaget en flot skattelettelse – og nu må vente en stund, indtil de nye skattelettelser blæser ind på kontoen.

Arbejderne får et loft over fradraget på faglige kontingenter, hvilket for en husstand kan være rigtigt dyrt. Dagpengeperioden halveres, hvilket ikke bare er dyrt, men for mange vil betyde en ruinering. Hertil kan så lægges, at børnepengene begrænses til maksimalt 30.000 om året.

Det er alt sammen en politik, der betyder endnu flere tvangsauktioner og ruinering. Det skal man ikke være økonomisk vismand for at regne ud. Tværtimod. Med andre ord er det ikke en plan for at komme gennem krisen. Det vil med sikkerhed forringe købekraften og dermed fastholde Danmark i en skruestik af overproduktion – produktion til fyldte varelagre med flere konkurser til følge, højere arbejdsløshed og endnu ringere købekraft.

Den reformistiske model for samme nyliberalisme – fremsat af S & SF – med en times yderligere arbejde om ugen rammes af nøjagtig de samme argumenter: Hvor skal den ekstra produktion opmagasineres, når hylderne i forvejen bugner? Hvad forestiller disse folkesocialister og socialdemokrater sig i grunden? Med en aktuel arbejdsløshed på 230.000 samt flere andre hundredtusinder, der er sat uden for arbejdsmarkedet i form af kontanthjælp, forskellige aktiveringsordninger m.m., så skal den resterende arbejdsstyrke arbejde en time mere om ugen.

Nogle vil mene, at de må have spist søm. En opskruning af arbejdstiden er den sikreste garant for en øgning af nedslidningen og en udvidelse i antallet af førtidspensionister.

Det er fuldstændig berettiget, at LO-toppen harmes over VKO’s plan, som de har stemplet som den krigserklæring, den er. Man sidder så tilbage med en dyb forundring over den måde, LO-toppen fører krig på. Situationen indbyder til protestdemonstrationer og arbejdsnedlæggelser med sigte på mobilisering til generalstrejke.

I stedet afventer Harald Børsting stadig et kommende Folketingsvalg, der kan skabe et taburetskifte. Det er Underdanmark, der betaler prisen for nølet. I samme moment virker det, som om Børsting og Co. lægger alle æggene i samme kurv: S/SF-regering. Hvis Børsting søger det gamle ægteskab med tætte bånd til Socialdemokraterne udvidet med folkesocialisterne, så gør han i nælderne. Heri har FOA’s formand Dennis Kristensen ret: Det vil udelukkende skræmme medlemmer væk fra LO-familien. Det er jo at skyde sig selv i foden. Overlad dog angrebet på den faglige organisering til VKO.

De klarer det desværre alt for godt. Genopretningsplanen er nemlig ikke bare en gevaldig økonomisk lussing til Underdanmark. Det er også et ideologisk felttog mod den faglige organisering, hvilket kan få uoverskuelige konsekvenser. Der er efterhånden rigtig mange, der rejser spørgsmål ved fagbevægelsens berettigelse.

Halveringen af dagpengeperioden gør det ikke bedre, men værre endnu vil loftet for skattefradraget på det faglige kontingent gøre livet surt for mange. En del vil søge over i de gule “fagforeninger”, heriblandt kristelige, hvilket ifølge pressen vil betyde en besparelse på 50 kr. om måneden, mens andre måske vil vælge at droppe medlemskab totalt – men måske nøjes med medlemskab af en a-kasse. Dette vil med VKO-planen have en større økonomisk betydning.

Det er skræmmende tænkning. For år tilbage havde Danmark den måske højeste organiseringsgrad i verden. Den er simpelthen på solid rutsjetur nedad.
Der er ingen grund til at klappe i hænderne over Socialdemokraternes nedtur i fagbevægelsen. De mister såmænd maksimalt deres fede pamperlønninger, men arbejderklassen mister sin organisering. Den er værd at tænke over for de progressive kræfter. Vi kan her med rette benytte udtrykket: Vi må kende vores besøgelsestid.

Redningsplanen må knyttes sammen med diskussioner om den kommende bevægelses platform. Der kan ikke mobiliseres på den nuværende topstyrede politik, der er totalt EU-fikseret, for krig og imperialisme. Situationen kalder på forummer, sammenslutninger, der tager et helt anderledes og radikalt afsæt. Utilfredsheden må udtrykkes, komme til orde og synliggøres. Båndene mellem arbejdende og arbejdsløse, kønnene imellem, forskellige brancher med meget mere må bygges og styrkes.

Det er en sej sag. Det er en lang vandring og stor udfordring, men det er vejen frem.

Netavisen 8. juni 2010