OK-konference med kniven for struben

Kommunistisk Politik 21, 2009  

‘

Det var med kniven for struben, at OK 2010-initiativet i mandags varmede op til næste års overenskomstfornyelse på  det private område. 

Omkring 100 tillidsfolk fra hele landet havde valgt vejen forbi BJMF’s lokaler i Trekronergade i Valby, København. Konferencen var lagt til rette med et program fra 10 til 14.30, hvilket på forkant afskar en hel del repræsentanter fra arbejdspladserne. Hovedparten af deltagerne var da også ansatte eller valgte fra fagbevægelsens forbund eller fagforeninger. Der manglede ikke udsagn om, at denne gang havde man lært at OK2007 og været på ture rundt på arbejdspladserne og samlet OK-krav ind – og der blev fra talerstolen opfordret til vilje og gå på mod, men optimismen var svær at få øje på. 

Hensigten med initiativet er til gengæld helt rigtig Hvis der overhovedet skal rykkes noget ved den nuværende faglige situation, så skal initiativet ikke overlades til LO-toppen eller forhandlingslederne i CO-Industri. På den led bygger initiativet på årtiers erfaringer med tværfaglige initiativer udenom forbundsledelserne. Det er ikke blevet mindre nødvendigt efter, at overenskomstperioderne siden 1998 er udvidet til 3-årige perioder.

Netop forårets overenskomstfornyelse spiller traditionelt en central rolle for det øvrige arbejdsmarked, der oftest ”kopierer” de principielle og vigtige forandringer. Under det private område plejer Dansk Industri og arbejdernes organisation – CO-Industri, som rummer 240.000 medlemmer – at sætte dagsordenen for de øvrige. 
 
Hvad forhandlingslederne tænker sig 

Børge Frederiksen, forhandler fra netop CO-Industri, var til konferencen indbudt til at holde et oplæg, hvilket giver et fingerpeg om, hvor forhandlingslederne allerede nu har tænkt sig at lægge vægten. Han gav da også sine bud på en række krav, der skulle rejses: 

• Funktionæroverenskomster skal gælde, selvom mindre end halvdelen er organiserede.
• EU-direktiv om ligeløn skal implementeres
• Anciennitetsgrænser for forskellige tillæg mv. skal halveres; men afskaffes for pension
• Ved fyring skal opsigelsesvarslet dækkes af dage med løn og ikke af feriedage
• Ret til fratrædelsesgodtgørelse; hvilket i sit indhold betyder, at løntabet skal godtgøres ved overgang til dagpenge
• Halvdelen af opsigelsesvarslets tid kan bruges til uddannelse
• Mindstelønnen skal følge stigningstakten for gennemsnitslønnen (4,5 pct. årligt) 

Det danske arbejdsmarked i sin helhed står i en historisk meget klemt situation, hvor mere end 100.000 i løbet af blot et år er ramt af arbejdsløshed, udflagning eller ekspropriering af virksomheder til udlandet, samt et voldsomt, løntrykkeriet fra arbejdsgivere, der med grov underbetaling udnytter udenlandsk arbejdskraft. Hvor løn, dagpenge og alle former for overførselsindkomster svækkes kraftigt i deres værdi af købekraft. Og hvor arbejdstempoet er stærkt stigende for dem, der er i arbejde, hvoriblandt mange går ned fysisk eller mentalt. 

 Set i det lys forslår kravene ikke. 

 
Social dumping: Et andet fokus 

Konferencens omdrejningspunkt blev kampen imod ’social dumping’, som er i gang med at underminere de danske overenskomster. Hvad skal der til for at der sikres overenskomstdækning på trods af de mange opfindsomme forsøg på at undgå overenskomster og hvordan skabes en fælles forståelse af, at det er samme sag trods de mange forskellige måder, det skal løses på i de forskellige overenskomstområder. Der var enighed om at dette var hovedkravet, men hvordan det skal forklares og udmøntes står stadig hen i det uvisse. 

Konferencen fik vendt fokus til nogle andre tungere felter end CO-Industris mand trak op. Ikke mindst fik diskussionen et vigtigt omdrejningspunkt for arbejdere på skiftehold, natarbejde og andre ubekvemme arbejdstider. Ved sidste overenskomstfornyelse for 3 år siden, gjorde netop store arbejdspladser med denne problematik opmærksom på sig selv. Med iværksættelse af en omgangsskrue konfliktede de over flere uger.

Det blev anslået, at omkring en halv million i dag arbejder på ubekvemme arbejdstider og 175.000 på skiftehold.

Der udspandt sig også  en diskussion over temaet: Arbejdsgiverne benytter frygten for arbejdsløshed til at underminere aftaler og overenskomster, belyst bl.a. ved Danish Crown, Århus, der netop har meldt ud at der skal skæres 600 mio. på lønomkostningerne. Det må der klart gøres op med. Det er sammen med ’social dumping’ en bombe under OK-systemet.

Som Børge Frederiksen lagde op til blev holdningen at ikke længere opsigelsesvarsler men hårdere straf til arbejdsgiverne ved fyringer. I dag gælder flexicurity modellen på det danske arbejdsmarked som en væsentlig krumtap. Problemet er, at der er masser af fleksibilitet; men kun ringe sikkerhed (- mod afskedigelse). Danmark er et af de lande i Europa, hvor arbejdsgiverne har lettest ved at slippe af med arbejdskraften. 

Konferencen endte med eenstemmigt at vedtage en fremlagt udtalelse, der blandt andet afviste ”enhver snak om lønnedgang”. I stedet kræves 10 kr. mere i timen til lærlinge, markant forhøjelse af minimallønnen, arbejdstiden skal reduceres og stop for overarbejde, stop for social dumping og højere dagpenge nu.  
Endelig indeholdt udtalelsen følgende passage: ”Hvis vi ikke får genskabt dækning ved arbejdsløshed, så må kravet om andre opsigelsesordninger på forhandlingsbordet”.

Alt i alt et lille skridt på  vejen. Tilbage står det omfattende arbejde for at mobilisere arbejdspladserne. 

Konferenceudtalelsen i sin helhed kan læses her

Netavisen 20. oktober 2009