Obama og de amerikanske missilskjoldsplaner:Tilbageskridt eller et skridt fremad?

Af Rick Rozoff

Har USA virkelig opgivet det såkaldte missilskjold – eller er der tale om justeringer?

Kommunistisk Politik 19, 2009

Den 17. september erklærede Det hvide Hus og Pentagon, Barack Obama og Robert Gates, at USA efter granskning af projektet vil opgive planerne om at udstationere 10 jordbaserede, kortrækkende missiler i Polen og en fremadrettet X-band missilradar-installation i Tjekkiet.
Udstationeringen blev forhandlet på plads med begge mulige værtsnationer af Bush-administrationen og blev forklædt som beskyttelse af USA mod påståede langtrækkende missilangreb fra såkaldte slyngelstater: Iran og Nordkorea.

Kortrækkende missiler i Polen ville kun være brugbare til forsvar af USA, hvis Iran besad interkontinentale ballistiske missiler, der kunne affyres henover det arktiske hav. Ingen seriøs person har nogen sinde antydet, at Iran havde evne eller ønske om det.

Den russiske NATO-ambassadør Dmitry Rogozin bemærkede i november sidste år, at amerikanske missiler i Polen kunne ramme hans nations hovedstad Moskva på 4 minutter,  ligesom de NATO-krigsfly, som siden 2004 har patruljeret himlen over Det baltiske Hav, kan nå Ruslands næststørste by, St. Petersburg, på fem minutter.  Ledende russiske politikere og militære embedsmænd har enstemmigt anklaget Washington for at have deres nation og strategiske styrker som mål snarere end Iran.

Meningsmålinger har konstant vist, at flertallet i Polen er imod udstationering af amerikanske missiler og de tropper, der følger med, på polsk jord. Målinger i Tjekkiet viser, at over to tredjedele er imod placeringen af missilradaren i deres land.
Store dele af den øvrige verden var også lettet over at læse i nyhederne, at USA skiftede kurs og gav afkald på planerne om at basere missilskjoldsfaciliteter i Østeuropa.

Det som  Washington har bekendtgjort er imidlertid ikke helt så ligetil.

Obamas og NATOs missilforsvar

Præsident Obamas udtalelse begyndte med følgende:
”Præsident Bush havde ret i, at Irans ballistiske missilprogram udgør en betydelig trussel. Og derfor er vi fast besluttet på at udstationere stærke missilforsvars-systemer, som kan tilpasses til det 21. århundredes trusler.”

Den anden sætning bekræfter den holdning til det såkaldte missilforsvar, som Obamas administration gentagne gange og urokkeligt har istemt, siden han kom til magten i januar: Et globalt kortrækkende missilsystem vil blive udstationeret, når og hvor det bevisligt vil være mest egnet til at tjene sit  formål på den mest omkostningseffektive måde. Det hvide Hus vil have mere bang for deres penge.   

Det underliggende motiv for et universelt kortrækkende missilsystem – baseret på land, til vands og i luften – er at sikre ubestridt amerikansk international militær overlegenhed ved at gøre USA og nøgle allierede uigennemtrængelige for gengældelsesangreb fra nationer som Rusland og Kina.

Obama sagde desuden:
”Jeg har godkendt de enstemmige anbefalinger fra min forsvarsminister og den fælles forsvarsstab om at styrke USA’s forsvar mod ballistiske missilangreb. Det nye skridt vil forsyne os med kapaciteten hurtigere, bygget på afprøvede systemer og tilbyde os et bedre forsvar imod truslen fra missilangreb end det  europæiske missilforsvarsprogram fra 2007”.

Der er intet tvetydigt i dette løfte. Obama lover et missilskjoldssystem, som ikke blot er mere effektivt, men også mere ambitiøst end det, som han netop har sagt nej til.

Den store ulempe ved jordbaserede missiler i Polen er, at de vil være faste udstationeringer. Rusland har i adskillige år advaret om, at man var forberedt på at opstille ballistiske missiler af Iskander-typen i Kaliningrad regionen, der grænser op til Polen, hvis Washington udstationerede missiler i landet.
Obama og hans forsvarsminister Robert Gates har foreslået et mere mobilt system, der er sværere at opdage, og som ikke så let kan blive overvåget og om nødvendigt neutraliseres.

Den amerikanske præsident pralede videre:
”Vi har gjort specifikke og afprøvede fremskridt i missilforsvars-teknologien, især med hensyn til land- og havbaserede kortrækkende raketter  og sensorer, der understøtter dem. Vores nye skridt vil derfor være at  udstationere teknologi, der er afprøvet [og] gøre det hurtigere end det tidligere program”.
Han foreslår altså et alternativ, der på ingen måde indikerer en opgivelse af hans forgængers planer.

Måske forholder det sig snarere modsat, idet han proklamerede en ”ny missilforsvars arkitektur i Europa, der vil give et stærkere, smartere og hurtigere forsvar af amerikanske styrker og USA’s allierede.  Det er mere omfattende end det tidligere program; der opstiller muligheder, der er afprøvede og priseffektive, og det indeholder og bygger på vores forpligtigelse til at beskytte det amerikanske hjemland imod langtrækkende ballistiske missil trusler; og det sikrer og forøger beskyttelsen af alle vore NATO-allierede”.

De sidste 11 ord er nøglen til at forstå, hvorfor USA forbereder at opgive tosidige arrangementer med Polen og Tjekkiet. Skiftet i politik ligger i betoningen og ikke i essensen. Det bebuder udvidelse og ikke indskrænkning af missiludstationeringsplanerne i  Europa.

Følgende fra Obama giver yderligere klarhed over situationen:
”Dette skridt stemmer også overens med NATOs planer og NATOs missilforsvarsbestræbelser og åbner mulighed for, at et øget internationalt samarbejde skrider fremad. Vi vil fortsætte samarbejdet med vore nære venner og allierede, Tjekkiet og Polen… Sammen er vi forpligtede til en bred vifte af fælles bestræbelser for at styrke vores kollektive forsvar og vi er bundet til den højtidelige forpligtigelse i NATO Artikel V om, at et angreb på én er et angreb på alle”.

NATOs Artikel V

At påberåbe sig NATOs Artikel V er at tale om krig. NATOs grundlæggelsesdokument fra 1949 beskriver det som følger:

”Parterne er enige om, at et væbnet angreb imod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som angreb på alle, og som konsekvens er man er enige om, at hvis et væbnet angreb sker, så vil alle – i udøvelsen af retten til individuelt eller kollektivt selvforsvar anerkendt i Artikel 51 i FN Pagten – hjælpe parten eller parterne, der er angrebet, ved at tage omgående aktioner, som man anser for nødvendige, inkluderet brugen af væbnet magt for at genoprette og fastholde sikkerheden i det nordatlantiske område gennem individuelle aktioner eller i fællesskab med andre parter.”

Referencen til FN’s artikel 51 var en indrømmelse til international lov under den kolde krig, og blev kasseret af NATO i 1999 med dets krig mod Jugoslavien.

Artikel V blev først taget i brug efter  11. september 2001 og benyttet til invasionen af Afghanistan og militære operationer henover Middelhavet og Det afrikanske Horn, der alle fortsætter den dag i dag, otte år senere, og i forhold til Afghanistan og Det afrikanske Horn er blevet drastisk  eskaleret de seneste år.

De seneste to år har ledende valgte amerikanske embedsmænd skreget op om anvendelse af Artikel V i forsvaret af Estland imod påståede cyberangreb og tilmed til fosvar af ikke-NATO medlemmer som Georgien og Israel. Råbene lød højlydt omkring Georgien under 5 dages krigen mod Rusland, som landet selv fremprovokerede i august 2008.  

Estland og Georgien kan på ingen måde påstås at være truet af Iran, og endnu mindre af Nordkorea og Syrien, så Obamas henvisning til NATOs Artikel V angår en anden nation, nemlig Rusland.

En større russisk nyhedsside reagerede på nyhederne af  17. september med denne betragtning:
 ”Da præsident Obama talte til pressen tirsdag aften (Moskva tid), talte han som ventet ikke om at skrinlægge eller opgive noget som helst, men om at adoptere et ’nyt missilforsvarsprogram’, baseret på ’afprøvede og omkostningsbesparende teknologi’ som bedre vil ’imødegå den nuværende trussel’. Det var, sagde han, ’mere ekstensivt’ end tidligere programmer, der involverede Tjekkiet og Polen”.

Samme kilde citerer Oksana Antonenko, en analytiker fra det London- baserede internationale Institut for strategiske studier, for at sige, at de tidligere planer for Tjekkiet og Polen ”ikke ville dække hele det europæiske territorium, og selv fra et amerikansk synspunkt var lokaliteterne ikke ideelle”.

Nyt system skal omfatte hele Europa

 I stedet vil udstationeringer blive fokuseret tættere på Iran: ”Israel eller muligvis Tyrkiet. Det er områder, hvor missilsystemer med de eksisterende muligheder vil være mere fornuftige”.

Vi har i tidligere artikler i denne serie undersøgt Washingtons planer om at udvide dets kortrækkende missilsystem til Israel, Tyrkiet og Balkan-staterne.
De strækker sig også til det sydlige Kaukasus.

En anden russisk nyhedsside citerer Dmitrov Polikanov, en analytiker ved Ruslands Center for Politiske Studier:
 ”Jeg formoder, at hvis der kommer flere erklæringer fra den amerikanske administration – som om flytning af havbaserede systemer tættere på iransk territorium, eller udtalelsen om, at det var gjort mere muligt at udstationere et missilsystem i Kaukasus – vil det naturligvis vække en del bekymring i Moskva”.

Obamas Pentagonchef Robert Gates, der er arvet fra Bush-administrationen, udtalte den 17. september, at ”de, der påstår, at vi skrotter missilforsvaret i Europa er enten misinformerede eller misfortolker det, som vi i realiteten gør”. Gates hævdede, at det nye system ”giver bedre missilforsvarsevne…, end det program, som jeg anbefalede for godt tre år siden”.

Altså: Forsvarsministeren har ikke indikeret noget kursskifte, men er mere sofistikeret version af hans tidligere planer.

Han udtalte yderligere: ”Vi har nu mulighed for at udstationere nye sensorer og kortrækkende missiler i det nordlige og sydlige Europa, der på kort tid kan give missilforsvarsdækning mod mere akutte trusler fra Iran og andre”.

Hvilke andre? Han omtalte specifikt, at udstationering af krigsskibe af Aegis-typen, udstyret med kortrækkende SM-3 (Standard Missil-3) ”vil give fleksibilitet til at flytte missiler fra et område til et andet om nødvendigt”.

USA har for tiden 15 destroyere og 3 krydsere udstyret med Aegis-kampsystemet og har inkorporeret Norge, Spanien, Australien, Japan og Sydkorea i det, der udvikles til en global, havbaseret, og hurtig at få på plads  missilskjoldsstruktur. USS Lake Erie, en ledsager-missilkrydser af Aegis typen, nedskød en amerikansk satellit i rummet i februar 2008 med et SM-3 missil, hvad nogle i Rusland betragter som den indledende salve for de amerikanske rumkrigsplaner.

Gates fremlagde ydermere planerne for næste generation af Star Wars systemer, da han udtalte: ”2. fase omkring 2015 vil involvere opstillede, opgraderede og landbaserede SM-3’ere”.

Hvis nogen tror på, at Washingtons nye planer betyder opgivelse og ikke raffinering af tidligere planer i Polen og Tjekkiet, var Gates så venlig at afsløre, at Washington allerede har startet forhandlinger med de to lande om at ”være vært for landbaserede versioner af SM-3 og andre komponenter i systemet.”
Intet er blevet sagt om at droppe USA’s plan om at udstationere 96 Patriot Advanced Capacity-3 (PAC-3) missiler i Polen. De er ”præcise nok til at udvælge, målrette og indstille sig mod krigshovedet på et indkommende ballistisk missil”.

Faktisk peger alle pejlemærker på, at flere PAC-3’ere er på vej til Europa for at blive integreret i et multi-anlagt missilskjoldsgitterværk over hele kontinentet.

Samme dag som Obama og Gates kom med deres erklæringer, udtalte NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen: ”Det er mit helt klare indtryk, at amerikanernes planer om missilforsvar vil involvere NATO som sådan i højere grad i fremtiden vedrørende etableringen af missilforsvaret. Jeg værdsætter det meget højt. Jeg mener, at det er helt i overensstemmelse med principperne om solidaritet i alliancen og udeleligheden af sikkerhed i Europa”. Rasmussen rettede især opmærksomhed på ”vore østallierede indenfor NATO-alliancen”.

Den tjekkiske udenrigsminister Jan Kohour sagde, at selvom USA ikke vil anlægge X-band missilradar i hans land, som det oprindeligt havde hensigter om, ”vil Tjekkiet være i stand til at tilslutte sig det nye system, som USA ønsker at skabe indenfor NATOs regi”, et nyt system, som ”er mere fleksibelt, mere effektivt og billigere” og ”beskytter hele Europa”.

Ny Star Wars-teknologi

Den tidligere chef for den russiske generalstab Leonid Ivanov blev citeret for en formodning om , at ”USA vil bruge militære satellitter og luftvåben med laservåben i stedet for radar og kortrækkende missilsystemer”.

Tidligere artikler i denne serie har behandlet Pentagons Airborne Laser (Luftbårne Laser, ABL) missilnedskydningsprogram, såvel som andre facetter af de globale og rumbaserede missilskjoldskomponenter. I august annoncerede Pentagons missilforsvarsagentur, at man succesrigt havde indsat et modificeret Boeing 747-400 prototype fly med laservåben og ”at det fandt, opsporede, koblede sig til og simulerede en nedskydning af et missil sekunder efter dens opsendelse. Det var første gang, agenturet har anvendt et ’instrumenteret’ missil til at konstatere, at laseren arbejder som forventet. Næste skridt vil være det første faktuelle forsøg på at nedskyde et ballistisk missil…”.

Kort tid efter denne afprøvning bifaldt Wall Street Journal det med følgende ord:
”Sammen med rumbaserede våben er Airborne Laser den kommende forsvarslinje. Det modificerede Boeing 747 antages at sende en intens lysstråle over hundreder af km for at ødelægge missiler i ’affyringsfasen’, før de kan frigive lokkeduer, og på et tidspunkt af deres bane, hvor de vil falde ned på fjendtligt territorium. Laseren komplementerer det hav- og jord baserede missilforsvar, der bliver ved at bevise sit værd i test. Aldrig har Ronald Reagans drøm om at konstruere et  missilforsvar – Star Wars – været så kort tid fra, og så tæt på, i det mindste teknologisk, at blive realiseret”.

Missilforsvarsagenturet gennemførte i år en rum- og missilforsvarskonference fra 17.-20. august, og i deres indlæg her præsenterede vicepræsidenten for Boeing Company og Greg Hyslop, generaldirektør for missilforsvaret, en skitse for et ” kortrækkende missil på 47.500 pund, der kan flyves til NATO- baser, evt. på Boeing-byggede C-17 lastfly, hurtigt stilles op på et 60 fods trailer-stativ – og bragt hjem, når det bedømmes sikkert”. Det ville betyde  ”global udstationering inden for 24 timer…”.

En næsten 50.000 pund tung mobil kortrækkende missilaffyringsrampe udstationeret inden for timer sammen med laservåben og SM-3ére ville passe fint med planerne om et fælles USA-NATO missilskjold for hele det europæiske kontinent med undtagelse af Rusland, Hviderusland og Ukraine, selvom den tidligere direktør for missilforsvarsagenturet, generalløjtnant Henry Obering, også i sin tid som dets leder omtalte Ukraine som mulig inkluderet i systemet.

Når USA’s præsident Barack Obama, NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen og Tjekkiets udenrigsminister Jan Kohout – tilsyneladende i enighed og praktisk talt på samme tid – taler om forøget missilskjoldssamarbejde mellem Washington og Bruxelles, så antydes dette systems fundament af Medium Extended Air Defense System.

MEADS er et fælles amerikansk-tysk-italiensk kortrækkende missilprogram til at opgradere de nuværende Patriot og Nike Hercules-systemer i Europa under NATO kommando og ”byde på muligheder, der overgår alle andre anlagte  eller planlagte luft- og missilforsvarssystemer. Det vil være let at opstille på alle operations-arenaer”.  Det omfatter fremskudte X-band radarer, 360 graders overvågnings radarer, missilaffyringsramper og den næste generation af kortrækkende Patriot-missiler.

”MEADS” kan let indopereres i andre forsvarssystemer… Det kan arbejde i forening med andre missilforsvarssystemer, inklusive Terminal High Attitude Area Defense system og det havbaserede Aegis missilforsvarssystem… MEADS…kan være i stand til at udgøre et konkret bidrag til Activ Layered Theater Ballistic Missil Defense system, som NATO’s planlæggere i øjeblikket er ved at udarbejde.”

I et forvarsel om nyheden af 17. september, anmodede Det hvide Hus om en bevilling på godt 600 millioner dollars til MEADS for det kommende år. ”Kongressen er indstillet på at støtte administrationens anmodning”.

The Times reagerede på nyhederne om Polen og Tjekkiet med en artikel, der i detaljer beskrev fremskridtene i Star Wars programmet, siden Ronald Reagan først annoncerede det i 1983. Den omtalte blandt andet Aegis-krigsskibene, som er  ”udstyret med SM-3 missiler, der er i stand til at nedskyde fjendtlige raketter, ligesom de systemer, der er anlagt på Fort Greely i Alaska og Vandenberg i Californien”  og ”en luftbåren laser, der kan ødelægge ballistiske missiler ved at ophede dem indtil de strukturelt slår fejl”, og anbragte disse nyskabelser fra det 21. århundrede i et bredere perspektiv:
”Amerikanerne har opstillet [verdensomspændende missilsporingsfaciliteter] på lokaliteter over hele kloden, og ikke mindst opgraderet det tidligt varslende radaranlæg på RAF Fylingdales i det nordlige Yorkshire og udstationeret X-band radarer i Japan og Israel.”

Hertil skal føjes den amerikanske missilsporingsbase i Vardø, Norge, små 70 km fra den russiske grænse, og en lignende facilitet på Thulebasen i Grønland.

Obamas og Gates’ udtalelser kan tilfredsstille dem, som, foretrækker et bredere og permanent missil nedskydnings system, som inddrager det meste af Europa og Nordamerika.

Hvis dette scenarie fortsat udmøntes, vil den befrielse og entusiasme, der mange steder i verden hilste nyhederne fra den 17. september vise sig at være kortlivet.

Originalartikel: U.S. Missile Shield Plans: Retreat Or Advance?

Oversat af Kommunistisk Politik fra Global Reseach 18. september 2009
Noterne er udeladt og artiklen let forkortet

Se også af Rick Rozoff på dansk

NATO’s militarisering af Europa: Slut med den nordiske neutralitet