Bankpakke 2 skal redde røven på Danske Bank og A.P. Møller Mærsk

Peter StraarupMærsk MacKinney Møller

Bankpakke 2 har som hovedformål at redde Danske Bank ud af en krise, der er langt dybere end hidtil kendt. Det var ikke de kriseramte småbanker, det drejede sig om, sådan som forligspolitikerne fra Dansk Folkeparti til Socialistisk ditto lod forstå. Helle Thorning-Schmidt og Søvndal stillede op for storkapitalen – for Straarup og Mærsk.

Danmarks største bank er et usikkert papir, der led gigantiske tab i 2008, og har nedskruet fremtidsforventningerne dramatisk. Det reelle underskud var på omkring 1 milliard kroner mod et overskud på ca. 15 mia i 2007. Der forventes et muligt tab på 18 mia. på udlån i 2009.

De officielle regnskaber var betydeligt værre end forventet, da de blev fremlagt den 5. februar. Den virkelige krise for banken er holdt godt og grundigt skjult for offentligheden, mens politikerne arbejdede. Følgelig raslede også aktierne ned, og kreditvurderingsselskabet Standard & Poors har nedjusteret bankens ’kreditværdighed’.

Danske Bank står nu forrest i køen for at lægge beslag på 26 milliarder kroner af den samlede pakke på knap 100 mia., der blev hastebugseret gennem folketinget tidligere på måneden – før Danske Banks katastrofale tal blev offentliggjort. Også Realkredit Danmark, som ejes af Dansk Bank, søger om 2 mia. i skatteyderpenge.

Det er demed skatteyderne, der skal redde Danmarks største bank fra en mulig fallit på grund af dens spekulationer og usikre udlån. Selve bankdriften giver overskud, og Danske Bank har strammet renteskruen på udlån voldsomt, men kan alligevel ikke klare sig uden statsstøtte.

I en kommentar til Bankpakke 2 – Bankpakkerne: Penge ned i et bundløst hul (KP3,2009) – konstaterede Kommunistisk Politik, at Bankpakke 2 blev ’nødvendig’, da der i løbet af efteråret 2008 kom tydelige tegn på, at Danmarks største bank, Den Danske Bank, er i alvorlige vanskeligheder med tab på flere milliarder og kunne rive hele den danske sektor med sig.’

Den vurdering er bekræftet af forløbet. Berlingske Tidendes finanskommentator Jens Christian Hansen skrev i en kommentar ved offentliggørelsen af Danske Banks minus:

Hvis det har været tvivl om det før, blev det en kendsgering i dag. Landets største og hidtil mest magtfulde bank, Danske Bank, er afhængig af andres hjælp for at komme igennem den værste finansielle krise siden 1930’erne.

De to bankpakker, som politikerne på Christiansborg har drysset ud over den hårdt ramte danske banksektor, er i høj grad blevet besluttet for at holde hånden under Danske Bank.

Banken, som har A.P. Møller – Mærsk, som største aktionær med 22 procent, vil snarest muligt gå den tunge vej til finansminister Lars Løkke Rasmussen og bede om et lån på 26 mia. kr. Det er stort set det samme, som hele den samlede skattepakke, der netop i disse dage er til hidsig diskussion på Christiansborg og rundt om i det danske samfund. (KPs udhævning)

Det er uvist, hvad der ville være sket, hvis bankpakkerne ikke var kommet, men med de udmeldinger bankdirektør Peter Straarup i dag sender ud, kan man konstatere, at Danske Bank har hængt i med det yderste af neglene. 2008-resultatet er markant dårligere end børsmarkedet havde ventet – i den forbindelse kan man dog med grund klandre et analytikerkorps for at skyde så meget galt, som det har været tilfældet.”

(Se Kommentar: Staten holder hånden under Danske Bank business.dk)

Og politikerne, der har bistået med bedraget! Bankpakke 2 er en redningsplan for Danske Bank og dens storaktionær A.P. Møller – Mærsk, som efter bankens regnskabstilståelser nedjusterede forventningerne til 2009 med tre – fem milliarder kroner, men allerede har stukket snabelen dybt ned i statskassen.  

Danske Bank fyrer nu 350 medarbejdere – og lader kunder og skatteyderne betale for spekulationerne. Til gengæld får direktør Peter Strårup, der har slidt hårdt gennem hele 2008, to ekstra månedslønninger for anstrengelserne.

Politikens kommentator Niels Lunde skrev i Torsdag morgen svinger historiens pendul for Peter Straarup om sammenhængen mellem Danske Bank og A.P.Møller Mærsk- før sandhedens time for banken:

” Siden Landmandsbanken som banken hed i 1920erne, sank i knæ, har Danske Bank været et fundament under dansk erhvervsliv i tæt samspil med landets suverænt mest magtfulde virksomhed A. P. Møller – Mærsk. Personsammenfaldet mellem de to virksomheder og med bryggeriet Carlsberg har været den dominerende magtfaktor i erhvervslivet i generationer.

I tidens løb har mange gættet på hvad hemmeligheden var. Hvori bestod de tætte bånd mellem disse tre virksomheder?Båndene var jo ikke til at få øje på, bortset fra Esplanadens aktiepost i Danske Bank. Hvor var den hemmelige forbindelse?

Svaret ligger i virksomhedernes fælles kultur. Deres fælles værdier. Erhvervslivets tungeste navne har krydset ind og ud mellem de tre virksomheder: Arnold Peter Møller, Mærsk Mc-Kinney Møller, A. W. Nielsen, Tage Andersen, Knud Sørensen, Poul J. Svanholm, Jess Søderberg og senest Nils Smedegaard Andersen.”

“Den dominerende magtfaktor i erhvervslivet” – og i dansk politik!

Se også

Staten: Bankernes sugardaddy
KP1, 2009

Netavisen 6. februar 2009


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne