Løbsk kriseøkonomi: Fogh-regeringen parat med ny krisehjælp til kapitalen

Fogh-regeringen har ligesom den islandske fremstillet sig som verdensmester i økonomi, mens den har lidt under alle nyliberalismens illusioner om de guddommelige markedskræfter, der af sig selv skaber ’naturlig balance’ i økonomien.

Der måtte ikke gribes med nogen form for statslig styring, men da krisen kom og kuldkastede Fogh-regeringens oppustede optimisme (men ikke dens selvglæde) stillede den 35 milliarder kroner uden betingelser til rådighed for bankerne, hvis spekulative dispositioner og lån har bidraget kraftigt til finans-, kredit- og likviditetskrisen.
Se
Krisen truer pension og privatbolig

Redningsplan virkede ikke

’Redningsplanen’ skulle sikre, at der igen kom gang i finansmarkederne og i kreditterne. Den har bare ikke hjulpet – på trods af regeringens løfter om det modsatte. Mange virksomheder er ramt af en akut likviditetskrise, og det rekordhøje antal konkurser ventes at stige yderligere.  
Bankerne vil nødigt låne penge ud, fordi de risikerer nye tab. De har travlt med at få dækket deres spekulationstab ind. Dermed uddybes likviditetskrisen.

Samtidig har den danske fastkurspolitk i forhold til euro’en betydet, at rentenedsættelser som økonomisk instrument ikke er blevet brugt. Udlånsrenterne er tværimod steget, mens ukendte milliarder kroner er blevet brændt af på at holde kronekursen oppe.

Da Nationalbanken endelig i sidste uge nedsatte den danske rente med den danske rente med 0,75 procentpoint slog det ikke igennem på renterne på udlån, der af Danske Bank og de øvrige storbanker kun nedstates med 0,25 procentpoint.

– Det betyder, at pengepolitikken mister sin effekt. Nationalbankens rentesænkning får ikke ligeså stor effekt som i en normal situation. Det svækker gennemslagskraften fra pengepolitikken hen til den ’rigtige’ økonomi – altså virksomhederne og forbrugerne, siger Jesper Rangvid, CBS-professor i finansiering, til Jyllands Posten.

Til gengæld har bankkasserne stået på vid  gab for spekulanter som Stein Bagger og IT Factory. Bankerne har lånefinansieret et kæmpemæssigt svindelnummer uden reel produktion. Alene Danske Bank har tabt 350 millioner. Det er afslørende for dømmekraften og grådigheden, at samme bank for ganske kort tid siden, før den nu fængslede Baggers flugt til Amerika, tildelte ham en personlig kassekredit på 50 millioner – på et tidspunkt kassen er smækket i for  mindre og selv større virksomheder og privatpersoner.

Bagger-sagen er symbolsk for danske kasinokapitalisme, for  den glade og ukontrollerede spekulantkapitalisme, Fogh-regeringen har fremmet, og nu fortsætter med at poste skatteydernes penge i.

Ny akut krisehjælp til kapitalen

Fogh-regeringens sidste store redningspakke har ikke virket efter sin angivelige hensigt.  Den kapitalistiske krise er løbsk, og kreditkrisen bliver stadig mere følelig. Derfor meddeler statsminister Anders Fogh Rasmussen, der indtil for nylig mente, at det største problem i dansk økonomi var mangelen på arbejdskraft, at kreditproblemerne er  ”den mest akutte udfordring i dansk økonomi”, som skal løses inden for få uger !

–  Vi får rapporter ind om, at også sunde og veldrevne virksomheder nu har svært ved at skaffe kapital. Det er vi nødt til at reagere på. Hvis långivningen fra pengeinstitutterne til erhvervslivet bliver indskrænket, kan det virkelig, virkelig komme til at trække konjunkturerne meget hastigt nedad, siger Anders Fogh Rasmussen til Børsen.

Derfor vil regeringen være klar med en nyt milliardtilskud til bankerne inden jul. Uden betingelser:

– Hvis staten skal være med til at løfte opgaven, så der igen bliver lånt penge ud til sunde virksomheder, så er det væsentligt at vi gør det ved at tilføre kapital, men uden at vi forsøger at bilde folk ind, at vi skal drive bankvirksomhed, siger økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen til Ritzau.

‘På visse betingelser’

I det kriseramte UK, som balancerer på kanten af islandsk bankerot, har labourregeringen advaret bankerne om, at de vil få gigantbøder, hvis de ikke ’behandler kunderne fair’ – dvs låner penge ud til ’sunde virksomheder’ – og ikke strammer lånevilkårne for (mindre) virksomheder og private. Et hidtil frivilligt ’etisk regelsæt’ for bankerne skal nu gøres til lov – og banker, der overtræder dette, skal kunne pålægges ’ubegrænsede bøder’ og andre sanktioner.

Socialdemokraternes formand kræver ikke nationaliseirng af bankerne, men hun vil godt være med til at pumpe nye milliarder i bankerne, men ikke længere helt uden betingelser:

– Det handler om at stille ansvarlig lånekapital til rådighed. Vi må finde en model, så staten får en privilegeret status i bestyrelseslokalerne. Det kan ikke nytte noget, at staten enten skal overtage de dårlige lån eller fuldstændig betingelsesløst skal stille ansvarlig kapital til rådighed, siger Helle Thorning-Schmidt til Ritzau.

Det er sådanne ’bløde’ skridt, Lene Espersen advarer mod, og betegner som statslig bankvirksomhed, og i øvrigt føler er en slags nationalisering.

Nationaliseringssnak

Den opportunistiske venstrefløj i Danmark sværger til gengæld til statsovertagelse og statsdrift  af bankerne som vejen ud af krisen. Både Enhedslisten, de trotskistiske partier og de revisionistiske partier som ’Kommunistisk Parti’ er fortalere for nationalisering af bankerne, den ene mere højlydt end den anden.
De ser dette, ligesom Lene Espersen, som et strategisk skridt i retning af socialisme.

Det er imidlertid ikke bare et urealistisk krav i dag, som fordrejer fokus for, hvad der er kernen i de revolutionære kræftes politik mod den kapitalistiske krise: at forsvare arbejderklassen og almindelige mennesker mod den kapitalistiske kriseudplyndring.
Parolen skaber også strategiske illusioner om muligheden af, at kapitalismen kan bringes til at virke imod kapitalismen selv, til fordel for de arbejdende og samfundet som helhed, og om fredelig overgang til socialismen, uden revolution.
Men nationalisering af bankerne vil kun komme på tale under kapitalistiske regeringer i en til det yderste tilspidset krisesituation – og da kun for at redde det kapitalistiske system.

‘Grøn’ trafikplan og skattereform

Fogh-regeringen, dansk verdensmester i økonomi, vil altså endnu engang give kapitalen krisehjælp på  skatteydernes bekosttning. Men det vil lige så lidt som den første forhindre, at Danmark bevæger sig dyberee ned i recession og ’få gang i hjulene’ igen.

Samtidig forbereder Fogh-regeringen nu tiltag næste år for at stimulere realøkonomien, hvis krisen skulle blive dybere end i dag. Det handler bl.a. om en ’offensiv’, og i starten ’ufinansieret’ skattereform og fremrykning af offentlige investeringer, herunder den såkaldte grønne trafikplan, Fogh og Co. nu er barslet med:

– Med skattereformen kan man slå to fluer med ét smæk. Ved at time det rigtigt kan vi konjunkturpolitisk underfinansiere en skattereform i startfasen, så man giver regulære skattelettelser, der pumper penge ud i systemet. Men det forudsætter så, at vi henter finansieringen hjem bagefter, for der skal være langsigtet holdbarhed i det, så vi ikke underminerer 2015-planen, siger Anders Fogh Rasmussen til Børsen.

Hvordan synes han selv, det går?

Se også

Krisepakker og klimaaftale: Krisen udnyttes af EU
Kommunistisk Politik 24, 2008

Netavisen 8. december 2008