Ledige hænder

Faglig Kommentar
Kommunistisk Politik 23, 2008

Meningsløs tvangsaktivering og mistænkeliggørelse som dovent folkefærd er de arbejdsløses hverdagskår. Tiden kalder på krav og skridt, der kan fremkalde det retfærdige selvværd.

I flere måneder har pressen jævnligt båret overskriften Aktier i frit fald.
Det er langtfra altid, at borgerpressen har dækning i artiklen for overskriftens påstand, men det må i den grad siges at holde stik i forhold til den ovennævnte. De vildt kunstigt opskruede værdier på ikke bare boliger, men også værdipapirer, valutaer med mere er bristet. Der er simpelthen ikke dækning for dem.

Hvordan kan boliger stige i værdi, når ikke så meget som en eneste sten er blevet vedligeholdt endsige forbedret? Det er simpelthen ikke holdbart. Boblen er bristet: Huspriser, aktier med mere er fortsat i frit fald på trods af milliardstore redningspakker, som bankernes kunder og almindelige skatteborgere er udset til at skulle betale regningen for.

Der er god grund til at diskutere, hvem magthaverne og erhvervseliten har udset sig til at skulle betale spekulanternes profithøst gennem adskillige år. En væsentlig ledetråd fremkom som overskrift i Erhvervs-Bladet for en uge siden: Beskæftigelsen i træindustrien er i frit fald.

I et kapitalistisk samfund følges samfundsøkonomiens og beskæftigelsens nedtur ad.
Alene i træindustrien i Vestjylland er ledigheden 14 gange så høj som sidste år. I den forløbne uge forventedes det, at mellem 200 og 500 yderligere ville miste jobbet. Det bliver kun værre:

– eliminate_duplicates(‘readmore1’); paginate_list(‘readmore1’, 10); Beskæftigelsen i træindustrien styrtdykker i denne tid, og udviklingen har næppe kulmineret, mener industrigruppeformand Flemming Andersen, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, TiB.
Lokalt vurderer fagforeningen, at man inden årets udgang når op på ti pct. arbejdsløshed:
– Det er kort og godt en katastrofe, udtaler formand Poul Boye Nielsen.

Træindustrien i Vestjylland er ikke et unikt eksempel på, at krisen vil blive forsøgt tørret af på arbejdere. Anders Holm, antropolog, som har forsket i arbejdsløshed og behandlingen af de arbejdsløse, vurderer, at arbejdsløsheden ved udgangen af 2009 vil firedobles – altså til omkring 200.000 dagpengemodtagere. Hertil skal så lægges kontanthjælpsmodtagere og tvangsaktiverede, som han korrekt – og i modsætning til de officielle statistikker – medregner til de arbejdsløse.

Disse fakta sætter regeringens OG oppositionens snak om mangel på arbejdskraft i relief. Anders Holm omtaler slet og ret ”mangelen på arbejdskraft” som en myte. Politikerne er udmærkede klar over dette, men myten skulle bringes til torvs for at lægge underlaget for en reaktionær arbejdsmarkedsreform, der i den grad vendte brodden mod de arbejdsløse. Netop den stigende arbejdsløshed var årsagen til, at reformen hastede så meget, at Fogh-regeringen fremrykkede den med et år.

Reformen led skibbrud, og godt det samme, men det betyder ikke, at de arbejdsløse er fredet. De kan se frem til at blive endnu mere jaget vildt, end de er i forvejen, når beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen gennemtrumfer sin vilje om at lægge jobcentrene ud i kommunalt regi.
Det kan lyde som et bureaukratisk skridt uden betydning, men tag ikke fejl. For år tilbage lå den vigtigste jobformidling hos fagforeningernes a-kasser, hvilket betød, at den enkelte arbejdsløse blev behandlet med respekt og fik anvist job, der tog højde for individuelle ønsker, ligesom a-kassen kunne sikre, at medlemmer som stod for at stødes ud af dagpengesystemet, kunne prioriteres højt.

Siden har dels statens jobcentre og dels private firmaer overtaget arbejdsanvisningen. Det har været en klar forringelse, men har trods alt fungeret i et vist samarbejde med a-kasserne og frem for alt efter centrale retningslinjer, der var til at håndtere.

Når nu Claus Hjort Frederiksen vil uddelegere det til 90 kommuner, vil behandlingen af de arbejdsløse blive ulige mere tilfældig efter den enkelte kommunes syn og politik på det felt. Samtidig indebærer det en yderligere undergravning af organisationsprocenten, som i forvejen i mange år har været drastisk nedadgående. Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen har følgende kommentar:

– Man smider ansvaret for de forsikrede ledige over i kommunerne. Spørgsmålet er, hvor attraktivt det bliver at være ledig i kommunalt regi. Ad bagvejen bliver det til en trussel mod a-kasserne og dermed fagforeningernes rolle. Vi kan få svenske tilstande, mere end 600.000 svenskere har forladt a-kasserne, det er virkelig noget, der batter.

Allerede i dag bliver de ledige hænder af myndighederne betragtet som et dovent folkefærd, som man kan skalte og valte med. De bliver mistænkeliggjort og udsættes for meningsløs tvangsaktivering. I løbet af en treårig dagpengeperiode kan man komme i tvangsaktivering i fem gange et halvt år. ”Arbejdsprøvningen” kan bestås med UG med kryds og slange alle fem gange – men kun med det resultat, at man stødes på kontanthjælp. For virksomhederne er der tale om ekstremt billig arbejdskraft, som blot skrottes efter endt ”arbejdsprøvning”. Specielt er offentlige institutioner stormisbrugere af ordningen.

De ”ledige hænder” har brug for synliggørelse i fælles kamp med de titusinder af fyringstruede og de hundredtusinder fortsat ansatte, der i årevis har fået trykket løn og arbejdsforhold gennem dårlige overenskomster.

I 80’erne eksisterede faktisk en sådan bevægelse. Giv den få luft igen med de nye former, som tiden kalder på!

Netavisen 18. november 2008