Fogh på den grønne gren

Af Kaj Rudi Rasmussen
Kommunistisk Politik 23, 2008

Anders Fogh søger op på en grøn gren som beskyttelse mod den altopslugende økonomiske flodbølge.

Mens den kapitalistiske tsunami hærger kloden rundt, reagerer det lille land Danmarks lille statsminister Anders Fogh Rasmussen ved at bukke dybt og bede til, at han kan ride stormen og den kommende flodbølge af. Han vil ride på den grønne bølge med vinden og solens energi som hjælp, og som medlem af den lille sekt af sidste dages hellige, der blindt tror på det frie marked som vidundermedicin, fornægte den økonomiske tsunamis eksistens til det sidste.

Premierminister Gordon Brown i England er dog mere direkte. Han bekender sig til troen på en lysende fremtid for kapitalismen. Han spår dog en kortvarig kapitalistisk krise, men åbenbarer for alle, at ”de kommende tyve år vil der blive fordoblet vækst. Der vil blive dobbelt så store muligheder for virksomheder til at lave gode forretninger”.

Fogh forsøger i sin desperation at sætte en ny dagsorden i sit folks hoveder. Det er jo nu, vi skal sætte fuld damp på Danmarks vækst, og det skal gøres ved at satse på omfattende miljøproduktion. Heureka! Hvis man ikke kendte ham fra andre sammenhænge, ville man jo tro, at han var klar til den lukkede afdeling på en af landets miserabelt underprioriterede sindssygehospitaler. Og det havde da heller ikke været værd at nævne, hvis jeg ikke havde ham mistænkt for at have en skummel og skjult dagsorden med galskaben.

En skummel dagsorden

Men hvad kan hans skumle dagsorden dog være? I betragtning af at han ikke kom igennem med planerne om at forringe de arbejdsløses dagpenge, og at han har svære problemer med at skrue en skattereform sammen, der kan blive vedtaget til foråret, og idet han ikke endnu har fået held til at få Villy Søvndal og SF til at acceptere endnu et valg om euroen, må man sige, at han ikke har så meget succes i sprøjten for tiden:

Men måske kan jeg vinde på gyngerne, hvad jeg har tabt på karrusellerne, og indforskrive de manglende skattet ved at kræve dem som miljøafgifter. Disse skatter kunne jo så bruges til mere socialhjælp til mine venner, de allerrigeste i Danmark, har Fogh måske tænkt.
Det gør det da ikke bedre for ham, at flertallet af vælgerne bliver stadig mere i tvivl om, hvorvidt de skal satse på ham og hans regering ved et kommende valg. Intet tidspunkt er et godt tidspunkt for ham at få et valg på.

Derfor vil han med sin regering også få svært ved at gennemføre yderligere angreb på befolkningens tilkæmpede goder for at komme sine venner de høje herrer og mestre til hjælp. Og da disse venner i Finansrådet, bestyrelserne i de største danske virksomheder og pengetanke taler dårligt om hans lederskab i den aktuelle situation, må han da have det ret svært.
Har Fogh mon fået den oprørske tanke, at hans venner kapitalherrer hvisker i korridorerne om at skifte ham ud med en anden person? Eller måske med en socialdemokratisk ledet regering? Med Helle Thorning-Schmidt i rollen som præsident Hillary og Søvndal som vicepræsident Obama?

Stor vært ved stor konference

Alligevel trøster Fogh sig måske med, at han dog stadig skal være vært ved den store miljøkonference i København om et år. Men mulighederne for at få en succesfuld konference om miljøet er tilsyneladende også blæst omkuld af de tiltagende hårde kapitalistiske storme. Fra alle betydelige lande og kapitalcentre melder man miljødebatten død. Kampen for at redde sit eget kapitalistiske skind er det alt overordnede. Og det vil det være i år fremover.
”Men så skal vi da også have fornyet gang i miljødebatten,” forlyder det.

Mens statsministeren drømmer om at redde sig og sine, raser den kapitalistiske tsunamis storme stadig hårdere. I USA har de allerede drevet hele staters befolkninger fra hus og hjem. Island og Ungarn ligger underdrejede og er ved at synke. Finanshuse styrter i grus verden over, fabrikker og arbejdspladser, sundheden og den sidste rest af en kapitalistisk afart af velfærd, beboelser, moral og anstændighed er allerede ved at blæse omkuld.

Tsunamiens ofre bliver stadig flere, inden den virkelige flodbølge af kapitalismens velsignelser kommer ind over os. Bølgen bliver større for hver dag, og det er svært at undervurdere den, selv om mange endnu gør det.

Mon ikke statsministeren hører om den nye opvågnen og interessen for Marx og Lenin, for hvad socialismen i virkeligheden er?

Denne interesse følger med de kapitalistiske storme og ødelæggende flodbølger. I årene fremover vil også Fogh kunne bemærke efterdønningerne, masseforarmelsen, protesterne, strejkerne, demonstrationerne og folks tanker, der bevæger sig væk fra kapitalismen som den naturlige samfundstilstand mod socialistiske tanker og mål.

Udviklingen af en ny magtfuld revolutionær bevægelse vil skylle ikke kun gennem Europa og Danmark, men også gennem resten af verden. Verdens folk vil bestræbe sig på at finde en ny fremtidssikret samfundsform, socialismen.

Netavisen 19. november 2008


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne