Fogh: 2 års dagpengeret

Leder, Kommunistisk Politik 2008

Under røgsløret flere i arbejde håber regeringen at have lagt EU kniben bag sig. Det sker på vanlig vis i forblommede og ikke helt konkrete vendinger. Men der er ikke noget at tage fejl af hvad indholdet er i den debat der nu sættes i gang og som regeringen inddrager i kommende 3 parts forhandlinger mellem regeringen, DA og LO. Målet er uden tvivl en ny afkortning af længden i dagpengeretten og forringelse af satserne og gøre dagpengebeløbet og dagpengeretten fleksibel afhængig af indtægten. Med en klar bundlinje som rammer de lavestlønnede ledige hårdest.

Storbedrageren og liberalisten Fogh har ellers op til valget 2007 rejst rundt og udtalt at dagpengene ikke ville blive rørt og lovprist det danske ”flexicurity system”, og for få måneder siden udtalte Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører i Folketinget: ”Det, vi har sagt er, at vi ikke piller ved dagpengebeløbets størrelse, og at vi ikke piller ved dagpengeperiodens længde.”
Forslaget ligner til forveksling den liberalistiske tænketank CEPOS forslag til at begrænse dagpengerettens længde og gøre den ”fleksibel” ved at sætte dagpengeretten ned til 2 år for de lavestlønnede til en lavere sats og korte dagpengeretten ned til 1 år for de højestlønnede til en højere sats.
Socialdemokraterne har meldt sig på banen og imødekommer Foghs ønske om opgør med det nuværende dagpengesystem og er villige til at ”se på andre modeller”. 3F kørte sidste uge al skødt i stilling mod regeringen, men da socialdemokraterne nu er med lyder det mere sagtmodigt at “Det er med megen omtanke, at man skal pille ved et system, der hviler på solidaritet, og hvor de stærke er med til at løfte de svage.”
Selvom formanden for 3F Poul Erik Skov Christensen stiller sig forundret an, er det en kendsgerning at Socialdemokratiet masser af gange har været med til at forringe dagpengene.

Fogh´s udmelding har taget låget af en Pandoras æske hvor velvillige ”eksperter” og politikere meget timet melder sig på banen og taler om stivheden i det danske arbejdsmarked og at det hele presses frem af manglen på hænder.
Med et Danmark på økonomisk nedtur og med forventede øgede fyringer og virksomhedslukninger skulle man synes at behovet for flere hænder ville blive stærkt reduceret. Men det er ikke fyringer der er regeringens og erhvervslivets problemer. Tværtimod har der for nylig været bekymrende udmeldinger fra erhvervslivet om at arbejdsløsheden ikke er tilstrækkelig stor, medførende et stort lønpres!
Med samme argumentation åbnede regeringen i foråret for yderligere udenlandsk arbejdskraft, på trods af at et stigende antal danske bygningsarbejdere går ledige.

Politikerne kan ikke skjule, at det manøvren går ud på er at forringe den danske arbejdsløshedsforsikring mest muligt. I dag er det under overskriften på grund af for få aktive hænder. Når krisen sætter ind er yderligere forringelser nødvendige af hensyn til konkurrenceevnen.
Samtidig eksploderer mad og energipriser for arbejdende og arbejdsløse. Prisstigninger der allerede har spist de usle overenskomstreguleringer de offentlige ansatte fik ved deres seneste overenskomster.
Kapitalen remse om ”spænd livremmen ind” er uforandret. I opgangstider ”spænd livremmen” under påberåbelse af at sikre og fastholde opsvinget, i krisetider ”spænd livremmen” under påberåbelse af at komme ud af krisen.
Borgerlige og socialdemokratiske løsninger som gør arbejderklassen og den arbejdende befolkning tyndere og kræver et fælles modsvar på kapitalens bekostning.


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne