SF på den gale banehalvdel

Kommunistisk Politik 6, 2008

På den gale banehalvdelDe seneste år er SF gået stærkt frem og har fået mange nye medlemmer som udtryk for et generelt stigende politisk engagement, ikke mindst blandt unge og offentlige ansatte. En ny meningsmåling har for første gang givet flere stemmer til SF end socialdemokraterne, nemlig hhv. 20.9 og 20.2 pct. Venstre skulle som det største parti stå til 24,6 pct.

SFs markante fremgang er først og fremmest sket på bekostning af den øvrige opposition, socialdemokraterne, de radikale og også Enhedslisten. Hvor stabilt det er, vil vi få se. Det afhænger ikke mindst af SF selv og om dets handlinger er ligeså markante som formandens ord.

Vi kan stadig huske, at det for fire år siden var Marianne Jelved, der næsten ikke kunne få armene ned af begejstring for et historisk godt valgresultat. Siden måtte hun gå af i utide og se mandattallet halveret ved næste valg.

Men SF-fremgangen har sine egne særtræk og kan derfor ikke bare lade sig analysere ud fra formandens medietække. Den er først og fremmest udtryk for en venstredrejning blandt unge, der er blevet mere bevidste. De har ikke taget SF som det første og bedste parti, men har sympati for dets tilsyneladende modstand mod dansk krigsdeltagelse, for dets udtalte støtte til velfærd, en forbedret offentlig sektor og ikke mindst til de uddannelsessøgende og deres krav.

Men de er også havnet hos SF i manglen på åbenlyse alternativer på venstrefløjen, og ikke mindst Enhedslistens åbenlyse svagheder.

Socialdemokraterne er i de seneste meningsmålinger gået omkring 16 % tilbage i forhold til valgresultatet, mens SF er vokset 45%. Den samlede opposition er til gengæld kun vundet beskedent frem og kan stadig ikke mønstre et flertal.

En del af målingstyranniet er naturligvis uvidenskabeligt plat, og kan knap bruges til bestemmelse af placering på faktorindekset. Sidste år stod Ny Alliance for de ’dramatiske’ målinger, og en del af dette cirkus har i øjeblikket fundet sig til rette hos Villy Søvndal.

Eksperterne er inde i varmen igen og synes at mene, at det mest spændende er, hvordan de andre i oppositionen har det med SF. Hvad med Søvndal som statsminister? Kan de radikale leve med det? Mon socialdemokraterne er sure, fordi de giver flest stemmer til fremgangen? Spindoktorerne, hvoraf mange lønnes af Fogh, har travlt med at spekulere i modsætninger i oppositionen. Hvis de ikke findes, skal de nok blive skabt.
Og når man causerer om de magtesløse, går magtens mænd fri for granskning og kritik.

Under den nye Muhammed-krise, der ovenpå genoptrykkene af tegningerne i de fleste danske aviser igen er international med boykot af danske varer, afbrænding af flag og Fogh-dukker og vrede demonstranter, har Søvndal skiftet holdning. Nu er Jyllands Postens provokation ok og en frontlinje for demokratiet. Hån og spot kaldes ’de nødvendige tegninger’ og bliver fejlagtigt gjort til en sag mellem det ’gode’ demokrati og de ’onde’ religiøse fanatikere, selvom det står klokkeklart, at tegningerne bruges i sammenhæng med doktrinen om civilisationernes sammenstød som et generelt angreb på islam og muslimer.

Alle er naturligvis med på bølgen, når det handler om SF-formandens sure opstød mod religiøse.
Den virkelige politiske dagsorden handler ikke om Villy Søvndal, eller om SF har fået en god meningsmåling. Men kendte ansigter som Naser Khader og Villy Søvndal bruges og lader sig bruge, mens regeringen vedtager finanslove, og overenskomsterne står i sidste fase.

Det er kun en lille daglig ledelse i partiet, der har tegnet de seneste ugers konstante udmeldinger i pressen på spørgsmålet om religion og ytringsfrihed.
Søvndal har ifølge ham selv haft travlt med at fortælle om demokratiets overlegenhed:
Vi er nu for alvor der, hvor skillelinjen mellem mennesker der vil demokrati, frihedsrettigheder og et fredeligt liv i Danmark må tage afstand og distancere sig fra dem, der vil et religiøst diktatur uden frihedsrettigheder for individet. Anerkend demokratiets historiske overlegenhed, anerkend kvinders myndighed og ligestilling, anerkend fornuft og viden som grundlag for at møde andre mennesker. Så skal det nok gå alt sammen.

Søvndal bebuder en stor ’march mod fanatikere’ til sommer. Det ville i så fald være første gang, SF arrangerer en massedemonstration. Og så er formålet at splitte, ikke at fremme kampen mod krig, for velfærd og reelt demokrati. Det er ikke det rigtige initiativ, og har derfor vakt begejstring og misundelse hos Dansk Folkeparti.

SFs formandens tallerkendans er modtaget med begejstring af de borgerlige og socialdemokraterne, og med nogen misnøje i partiet. Det er næppe helt ude i hampen, hvis nogen skulle få den konspiratoriske tanke, at den positive omtale i den borgerlige presse og efterfølgende selvsving i meningsmålingerne skal ses i sammenhæng med den overordnede politiske dagsorden: at give folk fra Mellemøsten skylden for alt muligt. Der bliver simpelthen ikke plads i medierne til andre synspunkter.

Men så længe der er medvind i meningsmålingerne, er der ingen, der tør sige noget.

Netavisen 12. marts 2008


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne