SF og de danske forbehold

Kommunistisk Politik 2, 2008

Hvem er det der ønsker at de danske EU-forbehold fra 1993 skal væk? Det er ikke Hr. og Fru Jensen, det er faktisk kun en lille elite af unionister.
Adgangen til EU’s klub af kernelande går for et lille land gennem fuld deltagelse i euroen, og rets- og militær samarbejdet. Det er omkring kernelandene Tyskland og Frankrig, at den virkelige magt befinder sig – og det er det eneste lyksalige sted at være, når man sværger til EUs grundtanke om en stadig snævrere union til erstatning for den danske grundlov.

Selvom forbeholdene ikke i praksis har haft nogen væsentlig betydning for den mængde EU-lovgivning som Danmark gennemfører i Folketinget, og har heller ikke har virket som en bremse for Danmarks engagement og deltagelse i EU-halløjet. Alligevel er eliten stadig misfornøjede over ikke at kunne være med omkring områder, hvor meget af den vigtigste udvikling kommer til at foregå i EU i de kommende år. Derfor pyt med demokratiet – en ny omafstemning er fastlagt.Ved at vide hvem der har interesser i fuldstændigt dansk medlemskab af EU, kan man også definere hvem der ikke har gavn af at afskaffe forbeholdene.

EU producerer dagligt store mængder af direktiver, der alle sammen betyder, at magten flyttes fra Folketinget til Bruxelles. EU-programmet de første måneder af 2008 giver rigeligt af eksempler: Fuldstændig harmonisering af kemikalielovgivningen; et stof godkendt i et land er automatisk godkendt i resten af EU. Yderligere stramning af reglerne vedr. statsstøtte til ”public service medier”. Endelig aftale om hvordan landene skal opfylde målsætningerne vedr. klimaændringer og vedvarende energi. Stiftelsen af et fælleseuropæisk teknologisk institut. Fælles straffelovgivning for trafikforseelser. ’Ligestilling’ og ’børns rettigheder’ klares også.

Sådan har unionsmaskinen kørt i over 50 år. Alligevel kan næppe en eneste positiv udvikling til fordel for arbejderklassen tilskrives EU-samarbejdet. Fordi den overordnede politiske idé er dikteret af kapitalismens magthavere, en lille junta af gigantiske monopolfirmaer og pengetanke.

Hvad er det SF har gang i, når de er gået ind i forhandlinger med Fogh og Co. om en ny afstemning om forbeholdene? I følge Villy Søvndal er det, fordi at EU er flinkere og mere miljøvenligt end USA, og derfor skal EU også have et militær – og Danmark skal være med, så militæret kan få lov til at rydde miner i samarbejde med EU. Langt ude – og det pure opspind:

– Danmark gennemfører i dag humanitær minerydning i 14 lande rundt om i verden. Udenrigsministeriet har i dag bekræftet overfor Folkebevægelsen mod EU, at den militære EU-undtagelse på ingen måde forhindrer dansk indsats for humanitær minerydning, siger Folkebevægelsen mod EU i en pressemeddelelse. ’Humanitær minerydning’ er et påskud for et nyt forræderi mod flertallet fra SF side, hvor formand Søvndal følger direkte i forgængeren Holger K. Nielsens spor med et nyt ’nationalt kompromis’ mod demokratiet.

SF er i EU-spørgsmål gang på gang afsløret som et parti, man ikke skal fæstne alt for megen lid til.

Blandt SFs valgløfter var at man ville sende den ny forfatningstraktat til folkeafstemning – den der blev underskrevet i Lissabon før nytår, og som regeringslederne manipulerer ihærdigt og magtforvridende for at undgå bliver bedømt af folkene. Indtil videre er det kun irerne, der får lov til at stemme. I Portugal overvejer man det stadig – og både den britiske labour-regeringschef Gordon Brown og den franske højrepræsident Sarkozy har lagt pres på premiereminister Jose Socrates for at bremse alle afstemningstanker.

I Danmark har man til gengæld Villy Søvndal og SF. Søvndal har tilbudt Anders Fogh Rasmussen og tilhængersiden at guide den sikkert igennem en afstemning om forbehold. Metoden er at botanisere i dem. Sidst man prøvede at fjerne et af forbeholdene – det om euro’en i år 2000 – tabte tilhængerne, som de gjorde i 1992 ved afstemningen om Maastricht-traktaten.

Flertallet mod euro’en findes stadig, og en afstemning om alle forbeholdene samlet ville betyde nederlag for tilhængerne. I stedet skal kun ’det militære’ og ’det retslige’ sættes til afstemning, har SF anbefalet – og Fogh har hørt. Til gengæld vil SF ikke længere kræve en afstemning om det aktuelle: den ny Lissabon-traktat, som i sit kerneindhold er identisk med den pompøse forfatningstraktat, både hollændere og franskmænd har sagt nej til, da de fik lov at sige noget som helst.

Det er så den ny rævekage, det ny ’nationale kompromis’ mod demokratiet: Kronen bevares, den ny forfatningstraktat ratificeres uden folkeafstemning, og resten af forbeholdene skrottes ved en taktisk afstemningsmanøvre, der skal forhindre en folkeafstemning om det mest centrale: Lissabon-traktaten, ’reform-traktaten’ – den ny forfatningstraktat.

Regeringen fremsatte den 9. januar et lovforslag til Danmarks ratifikation af EU’s nye traktat. Førstebehandling sker den 24. januar. Endelig vedtagelse forventes i løbet af foråret.

Netavisen 16. januar 2007