EU-forbehold igen til afstemning

Kommunistisk Politik 24, 2007

Statsministeren fremlagde i det nye regeringsgrundlag ”mulighedernes samfund” at de afkræver befolkningen en fornyet stillingtagen til de danske EU-forbehold fra 1993. Hvornår der bliver plads til den afstemning skriver regeringen ikke noget om, men det er underforstået at det helst skal ske inden forfatningen træder i kraft 2009.

Regeringen nægter til gengæld en folkeafstemning om den ny traktat, der ventes stadig på bestillingsarbejdet hos egne jurister der skal vurdere om der er afgivelse af suverænitet i grundlovens forstand. Beslutningen bliver lagt op til et nationalt kompromis mellem Ja partierne i det nyvalgte folketing, hvor kun få partier prøvede at rejse en EU-diskussion under valgkampen.

Forbeholdene har irriteret skiftende danske regeringer lige siden befolkningen stemte nej til unionen i 1992. Nejet blev bortvristet med en politisk manøvre hvor SF spillede en forræderisk rolle, med indgåelsen af ”et nationalt kompromis” (der blev godkendt af de øvrige EU-medlemmer som Edinburgh-aftalen) der førte til omafstemning og solgt under store løfter. Danmarks EU-forbehold var en nyskabelse, et resultat af panik både i det danske borgerskab og hos de europæiske stormagter.

For 15 år siden var der ikke mange der havde forudset at forbeholdene ville overleve så længe, nærmest fra dag et begyndte en massiv propaganda der stort set har lydt siden, om den store indflydelse Danmark mister ved at stå uden for, og alt det gode Danmark ikke må være med til.

Da folkeafstemningen om forfatningen løb ud i sandet begyndte den EU-positive loge af partier at rejse diskussion om forbeholdene igen. Optil den planlagte afstemning om forfatningen var den diskussion nemlig blevet udskudt til en fjern fremtid. De Radikale stillede sig frem med et forslag om at der skulle gennemføres en fornyet undersøgelse af forbeholdenes skadelige virkninger af Dansk Institut for Internationale Studier.

Junibevægelsen foreslog en uvildig undersøgelse fordi: I bestyrelsen for DIIS sidder de tunge ministerier, og alle udredninger godkendes af bestyrelsen. Der kan således ikke blive tale om en uafhængig og uvildig undersøgelse af undtagelserne i dette regi.

Op til den 2. euro afstemningen i år 2000 bestilte folketinget en lignende rapport fra Danmarks Udenrigspolitiske Institut. DUPI-forskerne skrev, at situationen med de danske EU-forbehold var på vej til at udvikle en tilstand, hvor Danmark kunne karakteriseres som et egentlig B-medlem.

Analysen var engang at forbeholdene på den ene side virkede som de var tænkt, altså sikrede ret til danske særstandpunkter på en række områder, men på den anden side at det ikke var helst de områder som man havde forestillet sig. F.eks. fordi at politisamarbejdet i den periode fungerede gennem en selvstændig mellemstatslig samarbejdsorganisation og endnu ikke var bygget ind i en EU-traktat, forbeholdet havde ikke sikret at Danmark stod udenfor.

Med forfatningstraktaten føjes strafferetten og politi-samarbejdet fuldt og helt ind under EU, derfor vil Danmark 1. januar 2009 stå udenfor disse områder, hvis der ikke i mellemtiden har været en afstemning.

Mens De Radikale gerne vil af med alle forbehold, så har SF særligt slået til lyd for at komme af med forsvarsforbeholdet. I forbindelse med angrebet på Irak gik SF på banen med en klar støtte til et stærkt Europæisk forsvar som en modvægt til USA. Holger K. Nielsen daværende formand sagde dengang:

”Min støtte til et europæisk udrykningskorps skal ses i sammenhæng med, at vi får en fælles europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der ikke er pantsat i Washington. Et skridt på vejen er, at vi udvikler den institutionelle struktur omkring EU’s udenrigspolitik.”

Synspunktet blev gentaget af Villy Søvndal i Folketingets genåbningsdebat sidst i november:
Vi vil gerne have, at Danmark kan indgå i militære aktioner, og derfor er der grund til at se på forsvarsforbeholdet”. Der er stort set åben støtte til EUs imperialistiske ambitioner.

Åbningsdebatten afklarede om ikke andet at SF er villige til at indgå i et nyt ”nationalt” kompromis der skal justere hele pakken med EU-forbehold. Der får ingen konsekvenser for regeringen at den springer over en folkeafstemning om forfatningen.

I første omgang har regeringen ikke lagt åbent frem hvad den konkret foreslår så naturligvis gik folketingsdebatten med det samme over i spekulationer om hvordan proceduren skal skæres, skal vælgerne spørges ved fire separate afstemninger, eller skal det hele sættes på et bræt. At en afstemning er nært forestående er der dog ingen tvivl om.

Alt andet lige betyder regeringens varsling af en forbeholdsafstemning, at den teoretiske mulighed for en traktatafstemning går mod nul. Hvilket er så meget mere udemokratisk fordi afskaffes forbeholdene så betyder den forfatning så meget desto mere for Danmark.

Se også:

Magtspillet omkring den nye forfatning

Ingen suverænitetsafgivelse? –
Bestillingsopgave fra regeringsjurister

Netavisen 8. december 2007