Grib chancen til at slippe af med Fogh og Co!

Leder
Kommunistisk Politik 21, 2007

Kick FoghAnders Fogh greb den første chance, han så for at udskrive et folketingsvalg, han ville kunne vinde med sin prøvede reaktionære konstallation af Venstre, Konservative og Pia Kjærsgårds tropper. Det kan de  den 13. november,  mener han. Det var ventet, at valget allerede var kommet ved folketingets åbning den 2. oktober, men de massive velfærdsdemonstrationer fik ham til at vente til den værste uro havde lagt sig.

Pia Kjærsgård har stærkt ønsket dette valg. Ikke bare har de seneste opinionsmålinger vist mulighed for, at konstellationen af de tre mest reaktionære partier i Danmark kan fortsætte ved magten, men også at Kjærsgård og Co. kan gå hen og få et godt valg, mens deres borgerlige rivaler fra Naser Khaders Ny Alliance er langt fra de første topplaceringer.

Fogh og Co. vil have fire år mere – angiveligt for at ’undgå økonomisk overbudspolitik’, som den første søgte begrundelse for valgudskrivelsen lød. Fire år mere til at fortsætte en reaktionær og asocial politik til fordel for kapitalen, for Danmarks rigeste og på bekostning af de svageste, de udrangerede – og det store flertal.

For at Fogh skal genvinde magten skal han selv optræde som en slags ’midterpolitiker’, nærmest en moderat konservativ socialdemokrat. Og taktikken for at vinde valget er klar, rollerne er fordelt mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Fogh har systematisk i den senere tid søgt at skjule og inddæmme sine mest upopulære politikker – som ved at trække tropperne hjem fra den tabte krig i Irak eller allersenest at give løfte om at forbedre de umenneskelige forhold for børn i asylcentrerne. Alligevel skal valget vindes med ny hetz – mod muslimer, mod Asmaa, mod ’socialistiske ballademagere’, mod ungdomshusaktivister o.s.v.  Spindoktorerne er i gang, medierne følger op, og Kjærsgårds internetofficerer har travlt med deres hadfyldte hjemmesider.

Skal regeringen bedømmes på sine bedrifter i forhold til, hvad det store flertal af danskere ønsker, vil den blive sparket ud med et plask, der kunne høres på den anden side af Atlanten. Derfor må den vinde en intens og følelsesladet valgkamp, der handler om noget helt andet end dens politik.
Den har millioner og atter millioner afsat til dette formål.

Blandt grundene til at Fogh udskriver valg nu er at han vil stå rustet til at trodse folkeviljen i vigtige politiske spørgsmål, som står på dagsordenen: Han vil stoppe kampen for bedre velfærd og kraftige lønløft i den offentlige sektor i forhold til forårets overenskomstforhandlinger, han vil undgå at udskrive en folkeafstemning om den nye unions-traktat, der skal erstatte den forfatning, som blev nedstemt ved afstemninger, og han vil fortsætte sin krigspolitik som nær allieret med Bush – nu først og fremmest med stadig flere kamptropper i den ulovlige krig og besættelse af Afghanistan. Et nyt mandat til Fogh og hans støtter vil være et mandat til mere krig, fremmedhad, diskrimination og velfærdsslagtninger – noget som Fogh, Bendtsen og Kjærsgaard forsøger at sælge som ’gode danske værdier’.

Det er en ubehagelig kendsgerning, at Fogh-regeringen og dens støtter kan gå hen og vinde valget. Det skyldes ene og alene den svage parlamentariske opposition, anført af socxialdemokratiet. De Radikale er blevet spaltet, Enhedslisten er i Asmaa-krise, socialdemokraterne har fået en ny formand, der ikke kan meget andet end sige hun kan slå Fogh, og LO har ingen.

Igennem de seneste to år har vi set  de største folkelige kampe og manifestationer i årtier – mod krig og den manipulerede Muhammed-krise, for velfærd til alle og ’flere hænder’ og ’mere i løn’ i den offentlige sektor. De københavnske unge har ført en sej, langvar ig og succesrig kamp mod en sammensværgelse fra alle de reaktionære og borgerlige kræfters side mod ungdomshusbevægelsen. Og alligevel har disse partier vendt sig imod disse folkelige bevægelser på adskillige punkter, eller stillet sig uden for dem – især hvis de ikke har kunnet manipulere med dem til egen gevinst.
De er ikke noget virkeligft alternativ til Fogh.

Alligevel: NU er chancen der. Det er  nu, der skal sættes en stopper for Fogh og hans 6-årige reaktionære regime.
Det er nu krigsforbryderne og hadprædikanterne og de asociale nedskæringskloner skal sparkes ud!

Netavisen 24. oktober 2007


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne