Sneboldens retning

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 19, 2007

SOSU’erne gjorde det i forsommeren
Børneinstitutionernes ansatte har for nylig gjort det i København
Retningen for kampen er udstukket
Lad 2.oktober blive startskuddet

Vi kan ikke blive mange nok den 2.oktober!
Fra faglig og politisk side benyttes udtrykket sneboldeffekt. Fra samme side kalkuleres med 100.000. Der kan og bør komme mange flere. Vi får se.

Landet over markeres protesterne mod Fogh-regeringen under hovedparolen: Nej til forringelser – Ja til velfærd! I flere byer arrangeres fordemonstrationer, der i stjerneform mødes et centralt sted.

Det største forventes naturligt nok at blive på Christiansborg Slotsplads kl. 16.30.
3F oplyser, at mere end 80 pct. af deres afdelinger har været repræsenteret ved gadefremstød tirsdag den 25.september.

Fagligt Ansvar har arrangeret debatmøde med de tre såkaldte arbejderpartier med det formål at vække drømmen om det gamle arbejderflertal, og derved mobilisere til protesterne. SOSU-hjælpere og –assistenter har med deres etablerede netværk indkaldt til en fordemonstration på Københavns Rådhusplads allerede kl. 11 om formiddagen.

Efter deres succesrige landsomfattende og markante ugevise lange strejker i forsommeren har netop den 2.oktober været et pejlemærke, der skulle fastholde deres hovedkrav: Mere i løn og bedre arbejdsforhold. Elev og Studenterbevægelsen arrangerer ligeledes fordemonstration kl. 15.30 på Rådhuspladsen.

Det er store grupper, der er ramt af Fogh’s politik og ønsker andet sat i stedet.

Det er samtidig 35-årsdagen for Danmarks folkeafstemning om tilslutning til det daværende EF, der – som kritikkerne hævdede det – i dag er blevet en Union: EU med en kommende traktat, hvor det danske folk igen forsøges manipuleret og bedraget. Denne gang er det slet ikke givet, at folket får mulighed for at give sin røst til kende.

Der benyttes mange metoder i mobiliseringen. Det springende punkt er imidlertid retningen.

– Hvad skal den store bevægelse bruges til? Er det naturligt at spørge om.
– Er målet at sikre Helle Thorning Schmidt ministertaburetter? Et rødt kabinet? Eller skal der reelt rykkes på det store flertals krav og behov for velfærd.
3F er ikke særlig præcise:
– Vi tager afstand fra regeringen, når de bruger penge på skattelettelser frem for velfærd. Derfor deler vi de invitationer ud til fest på Christiansborg – en demonstration mod regeringen, siger Jane Korczak, næstformand i 3F.
– Vi vil have folk til at snakke om ulighed. Danmark er ikke altid så sukkersødt, som vi hele tiden får at vide. Der er mange, der kender nogen i deres omgangskreds, der er ramt af uligheden, siger den anden næstformand Steen Andersen.

– Vi siger fra. Vi vil noget andet end regeringen. 3F vil i stedet mere omfordeling af vores rigdom og goder.

Det upræcise er måske i virkeligheden meget præcist. Mangelen på de konkrete løftestænger i velfærden afspejler nok snarere, at der ikke er is men luft i maven. Formålet med at bringe 100.000 på gaden er at få Helle Thorning som statsminister. Så må tiden vise, hvordan hun stiller sig til skattestop på det tidspunkt.

Fagligt Ansvar – stiftet omkring et halvt år efter Fogh’s tiltræden – har været pænt anonyme i lange perioder; men har nu kastet sig på banen med endnu et forsøg på at genoplive illusionen om, at det røde kabinet vil sikre guld og grønne skove. Til det formål har de for nylig gentaget deres kunststykke ved at samle en repræsentant fra S, SF og Enhedslisten i et panel, der skulle udstråle fælles vilje til et rødt kabinet.

Kirsten Brosbøl (S) fandt sin naturlige rolle i panelet, hvor intet tilsagn til projektet blev afgivet. Det blev heller ikke skudt ned, og hvorfor skulle en socialdemokrat, der har brug for stemmer dog også gøre det? Løfter skortede det imidlertid ikke på:

– Vi har meldt ud, tiden er ikke til skattelettelser men til massive investeringer i velfærd. Nogen mener det er ude i hampen med velfærdsrettigheder. Men er det virkelig ude i hampen at kræve ordentlige skoler, daginstitutioner og sundhedsvæsen? Prisen er, at der ikke er plads til skattelettelser, sagde Kirsten Brosbøl.

Med et kort vue ud over landets socialdemokratisk ledet kommuner over de sidste par år er det vanskeligt at finde nogen, der ikke har svunget sparekniven på netop de felter, som Kirsten Brosbøl nu hævder er socialdemokratiske mærkesager. Den ledende figur Ritt Bjerregård, overborgmester i København, kan tale med om det.

Senest har ansatte i Københavns børneinstitutioner netop vist vejen mod den socialdemokratiske omsorg: Strejke.

I forsommeren viste SOSU-hjælpere og –assistenter vejen.

Der er intet positivt i at manipulere bevægelsen i retning af det parlamentariske bogstavrytteri.

Såfremt hovedparolen: Nej til nedskæringer – Ja til velfærd, skal have kød og blod, så er det op til arbejderne at sætte magt bag kravene. Det skaber sympati, solidaritet og mobilisering.

Netavisen 26. september 2007