Import af polakker – eller krise

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 1, 2007

Der er mange ting, der har karakteriseret den danske sommer. Heriblandt to: regnvejr og turister.
De mange polske nummerplader skyldes imidlertid ikke polske turister, men håndværkere og andre arbejdere fra Polen, der i stadig større omfang emigrerer til udlandet. Det sker i et sådant omfang, at polske firmaer overvejer at hente arbejdskraft i Mexico.

”Polen, den største økonomi i Centraleuropa, vurderer, at helt op til 1,5 millioner lønmodtagere er udvandret, siden landet med de 38 millioner indbyggere blev optaget i EU i 2004. De fleste er taget til England eller Irland, men også Danmark oplever en markant tilstrømning af polakker,” oplyser Kristeligt Dagblad.

– Det er en alvorlig trussel mod den økonomiske vækst, og den risikerer at underminere økonomien fuldstændig, siger Krystyna Iglicka, der er arbejdsmarkedsekspert i Center for Udenrigsstudiers tænketank.

Samtidig med at masser af dansk industri truer med at flytte produktionen til Østeuropa, så har EU påført Polen et inflationsproblem. Der tales om ni pct. lønstigninger, hvoraf det er uvist, hvor meget der bliver spist op af prisstigninger. Polen har i hvert fald fået lov at smage EU’s lyksaligheder. Der ses også nummerplader fra Estland, Letland og Litauen. De har også smagt sødmen.

Det er vanskeligt for titusinder af danske unge at se fidusen. De søger febrilsk efter en uddannelse eller en arbejdsplads (nu snakker vi ikke boliger). Der er hverken uddannelse eller job til de unge – eller kun lousy job. Der er ganske enkelt i årevis skåret ned på de faglige uddannelser. Skandaleminister Tørnæs lovede med den ene hånd, at erhvervslivet ville oprette flere lærlingepladser, mens den anden hånd reducerede mulighederne væsentligt for at færdiggøre uddannelsen på skolerne.

Det var kun den ene hånd, der trådte i funktion.
Det er også vanskeligt for de omkring 900.000 på dagpenge eller enden offentlig ydelse at se fidusen. De gider ikke arbejde, bliver man ved at hævde, men der er ikke arbejde – uanset hvor meget arbejdsgiverne råber i skoven på, at der mangler arbejdskraft.
Det har hele tiden været vanskeligt for alle arbejdende at se fidusen i en import af arbejdskraft, der ikke var sikret samme overenskomstmæssige forhold som dem selv. Skriften på væggen var og har hele tiden været tydelig nok: De skulle bruges som løntrykkere.

Det er alt sammen fundet sted i en årrække af flæskefed højkonjunktur. Aktionærer har oplevet velmagtsdage med super luksus. Direktører har opnået rekordhøje optioner. Der har ikke været og er ingen grænser, for Overdanmarks overforbrug.
Vil Overdanmark så også betale, når nedturen kommer?
Nej! Den kommende økonomiske krise skal igen tørres af på Underdanmark: øget arbejdsløshed, reallønsfald, kollaps på et totalt kunstigt opskruet boligmarked, der vil tvinge titusinder af personer på tvangsauktion – i en større skala end Schlüters kartoffelkur.

– Kommer nedturen overhovedet? vil mange spørge. Nogle spørger: Hvornår?
Den kan meget vel være lige om hjørnet! Det kan være det kunstigt oppustede boligmarked i USA, der udløser krisen. DR oplyste i mandags:
”Uroen på det amerikanske boligmarked bliver ved med at sende panik igennem de finansielle markeder.

De tyve største aktier i Danmark – OMXC20 – fik i går det største fald i 14 måneder, da det gik 2,6 procent tilbage. Og Wall Street led også det største enkeltstående tilbageslag siden februar.
S&P 500 lukkede tre procent lavere i 1.453, mens Dow Jones Industrial lukkede 2,8 procent lavere i 13.271. Teknologi-indekset Nasdaq Composite lukkede 2,1 procent lavere i 2.556.”
Den Europæiske Centralbank postede ikke mindre end 750 milliarder kroner ud i lån til de europæiske banker. Den Amerikanske Centralbank fulgte trop og sendte 24 milliarder dollars ud i lån, mens den japanske centralbank sendte mere end otte milliarder dollars ud på det finansielle marked.

Kapitalen skubber krisen foran sig. Når den endelig udløses, er den så meget voldsommere.
Krigsforbryderen Bush har forsøgt at tale aktiemarkederne til ro, men det havde kun en kortvarig effekt.

I vores lokale andedam går det ikke bedre: Økonomien har det grundlæggende dårligere, end det umiddelbart ser ud til. Der er aftagende eksportvækst, industriens forventninger er faldet kraftigt i år, og forbrugernes forventninger er også faldet.

Konsekvensen kan blive, at Danmarks normale aftagermarkeder vil vende blikket mod de østeuropæiske lande, hvis det bliver for dyrt eller for vanskeligt at købe dansk. Dansk Erhverv gør i en analyse opmærksom på, at Danmarks markedsandele i både Tyskland og Storbritannien i forvejen er faldet siden 2002.

Det bliver en dyr fornøjelse at være fattig.

Netavisen 16. august 2007