Af Ungdomshus-aktivister fra 80′ erne
Ungdomshusaktivister fra 80erne har taget initiativ til en demonstration og koncert for Ungdomshus nu i dag på nedennævnte Grundlag:
I starten af 80’erne rejste en ny ungdomsbevægelse krav om selvbestemmelse og selvforvaltning og initivgruppen for et Ungdomshus opstod. Her handlede det om at aktionere, lære at tage ansvar, solidaritet og der var plads til forskellighed. Mange unge kunne nemlig ikke finde sig til rette under socialdemokraternes altdominerende og kontrollerende ungdomspolitik, hvor initiativer og spontanitet hurtigt kvæles i paragrafer og reglementer.
Du har ikke en chance – ta den!
Bevægelsen voksede hurtigt og der blev sat tryk på kravet om et ungdomshus med en række besættelser, der imidlertid blev mødt med aggressive og brutale politirydninger, som da aktivister havde barrikaderet sig inde i Schønning & Arve fabrikken, der herpå blev pumpet fuldt af tåregas.
Efter en lang række aktioner og besættelser, der både rystede og morede byen, måtte overborgmester Weidekamp til sidst bøje sig for presset og forærede i 1982 jagtvej 69 til de unge.
25 års selvbestemmelse og selvforvaltning
Siden har mange tusinder fra en hel generation haft unikke oplevelser i ungdomshuset, det har været en uddannelse i at begå sig blandt andre unge og nå frem til beslutninger gennem et besværligt men også givende koncensusdemokrati, at opstille idealer og forsøge at efterleve dem i praksis, udleve ungdommens energi, behov for fællesskab og rebelleren. 69 har også været stedet hvor man kunne være sig selv, eksperimentere og træde ud af de roller og ideer om korrekthed og normal opførsel, der skabes i samfundets forbrugs- og individfikserede kultur.
Dertil kommer et hav af kulturelle tilbud: musik, teater, gøgl og folkekøkken, vel og mærke til priser hvor alle har kunnet være med. Giganter på den danske rockscene som Sort Sol og DAD har trådt deres barnesko i ungdomshuset, en ung udgave af den senere verdensstjerne Björk spillede der i 1986, Nick Cave har været forbi og hundredvis af andre bands danske som udenlandske, kendte som ukendte.
I de seneste år har der været flere aktivister og brugere end nogensinde før, inklusive firserne hvor BZ-bevægelsen var på sit højeste. Jo mere grotesk er det, at det netop er blevet ryddet nu. I mange år var den stående rekord eftersigende omkring 800 betalende til en Voxpop koncert i 80’erne, til sammenligning var der 1800 betalende til Fæsten sommeren 2006. De seneste år har brugerne forgrenet sig til også at omfatte dele af reggae og hiphop miljøerne og mange rigtig unge, helt ned til 12-14 års alderen. Der var netop startet sodavandsdiskotek, fordi ældre aktivister ikke mente at det var passende, at de helt unge troppede op til arrangementer hvor der blev drukket alkohol og derfor i stedet kunne henvise dem til at komme igen når der var sodavandsdisk.
Men alt dette er fortid, eller er det – gu er det ej – det skal fandme være løgn.
Det er ikke kun de unge der lige nu har fået frataget deres værested, fælles liv, ja kort og godt en del af deres identitet og som siden 1. marts har følt et stort tomt lammende hul i maven. Det samme har alle vi der med et slag fik knust et stykke af vores fælles historie.
Weidekamp sagde, da han netop var pensioneret, at det værste i hans overborgmester tid var BZ-bevægelsen – Ritt Bjerregård går nu direkte i hans fodspor. Ritts hårde kurs, har fjernet et hus men har samlet en bevægelse – en bevægelse der ikke giver op før et nyt hus er vundet og som nu smelter sammen med kampen for at bevare Christiania. Bevægelsen er stærk og slagkraftig med langtrækkende forgreninger der står imod og udfordrer den normalisering Ritt & co. har gjort til sin vision for København.
København har brug for et Ungdomshus
Os aktivister fra firserne står sammen med de unge når vi kræver at der SKAL være et Ungdomshus i København. Byen har brug for den mangfoldighed og udfordring som 69 stod for. Der skal være plads til en sådan ungdomskultur – alle storbyer har den, den kan ikke bare udryddes. Lad os blot opstille et lille regnestykke, hvad ville egentligt være klogest for bystyret – politisk og ikke mindst økonomisk: at de unge har et ungdomshus hvor de kan udfolde sig, og hvor der i virkeligheden er mere fredeligt end omkring de fleste barer i indre by og hvor hårde stoffer er 100% bandlyst; eller at der nu er en meget stor rastløs gruppe unge uden tilholdssted, der vil blive ved og ved med at demonstrere, aktionere, besætte huse og som trækker på store og kostbare politimobiliseringer.
Det var de tomme tønders buldren da Ritt og Bondam under valgkampen proklamerede København som “mangfoldighedens metropol”. For Ritt & co. stopper mangfoldigheden når det ikke er dem der har kontrollen og afstikker rammerne, de kan ikke acceptere at andre er forskellige og vil gøre tingene på en anden måde. Det er velkendt gammeldags stivnakkethed, konservatisme og centralisme, i modstrid med tidens trend. For et sundt samfund siger ikke nej til nytænkning, innovation og mangfoldighed.
Nu har Ritt & co. startet en lavine af begivenheder. Det er naivt at tro at deres nej-politik fjerner behovet og kampen for fristeder. Kampagnen for et nyt ungdomshus er i fuld gang og bliver stadig stærkere.
Kæmp for det du har kært!
tænk sæl – ta sæl!
1-2, 1-2-3 Ungdomshus nu i dag!
Netavisen 23. april 2007
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
