News på dansk

Leder
Kommunistisk Politik 22, 2006

Hans Scherfig skrev ofte og veloplagt om presse og ytringsfrihed. I årevis var han landets skarpeste mediekritiker som radioanmelder ved Land&Folk. I dag findes der ingen hverken radio- eller TV-anmeldere. Ingen – og slet ikke journalisterne, som Scherfig behandlede med særlig interesse – bliver stillet til regnskab for, hvad de gør – eller ikke gør. Der findes ingen normer for anstændig journalistik Tilsyneladende er den eneste regulator seertal eller oplagstal. D.v.s. annnoncerne.

’Om pressen’ hed en af Scherfigs skarpe klummer, fra 1976. Den starter sådan:

”En eller anden statsmand skal have sagt, at et land har den presse, det fortjener. Det er en billig talemåde og for øvrigt noget slemt sludder.
Når Danmark blandt de kapitalistiske lande har den dummeste og tarveligste presse, er det hverken noget, vi har fortjent eller kan være tjent med.

Den frie presses afhængighed er naturligvis ikke et særlig dansk fænomen. Det er den givne betingelse under kapitalistiske ejendomsforhold, at papirets ejere bestemmer, hvad der skal trykkes på det. Når pressefriheden er forfatningsmæssigt forbundet med friheden til at eje produktionsmidlerne, kan det ikke være anderledes.
Hverken journalister eller typografer har indflydelse på, hvad der skrives eller trykkes.

Hvis de nægter at medvirke ved udbredelsen af falske efterretninger og løgnagtig propaganda, vil deres strejke med stor alvor blive betegnet som knægtelse af ytringsfriheden. Desuden risikerer de at miste deres arbejde og kan idømmes bøder.
Det er ytringsfrihedens vilkår, at pressen bliver lavet for et flertal i et mindretals interesse.”

Det er ikke bare kloge, men også aktuelle ord, her 30 år senere. Annoncørernes magt og profitinteressen er ikke blevet mindre – og heller ikke de politiske interesser. Der er kommet fler og mer af alle medier, mere tryk på papir, flere gratisaviser, flere TV-kanaler, flere radioer, flere netaviser, flere journalister, flere penge, større omsætning.

Ifølge borgerlig teori skulle det i sig selv føre til større alsidighed, til mere kritik, til mere hæderlig journalistik. Enhver vil kunne overbevise sig om, at det ikke er tilfældet. Det er de samme historier, de samme løgne, den samme propaganda, som sprøjtes ud gennem samtlige reklame- og kapitalfinansierede medier. Med enkelte undtagelser – som den internationale udgave af Al Jazeera-TV (som stort set ingen danskere kan se), eller nettet, hvor det hele findes.

Når det gælder internationale nyheder, kommer de fra de samme få internationale nyhedskilder, ejet af et fåtal mediemoguler og kontrolleret af de samme kræfter, som køber og sælger præsidenter og ministre. Kilderne til de nationale nyheder er i regelen stats- eller monopol-spin.
Det gør det muligt for en George Bush, en Tony Blair og en Anders Fogh at lyve millioner lige op i ansigtet, uden nogensinde at blive grebet i deres løgnes nøgenhed. Der er ingen lille dreng eller pige, uddannet som journalist, som siger: ’Du har ikke noget på!’

Nu har landet med den tarveligste presse så fået en 24-timers TV-nyhedskanal. Den hedder  TV2News. De internationale nyheder, måden de danske serveres på, konceptet, hele outfittet er amerikansk. Det er CNN på dansk.

At det lille Danmark kan lave en nyhedskanal, der virker lige så professionel som de rigtige, har vakt stor selvglæde. Ligesom dansk militær er glade ved at dræbe et halvt hundrede talebanere ad gangen, selvom amerikanske marinere overgår dem mange gange. Og ligesom Fogh er stolt over at være allieret med Blair og ven med Bush og historisk. Men der er ikke noget nyt i TV2News; det er en klon, og det hele fås andetsteds.
Nogle har bekymret sig om, hvorvidt der var nyheder nok i et lille land til at de kværner døgnet rundt. Det er ikke noget problem. Så sender man bare de samme igen. Eller finder på nogle andre.

Det er ikke der, de fremtidige vanskeligheder for TV2News vil være at finde. De ligger et andet sted: i mangelen på relevans, i mangelen på virkelig journalistik. Hvad den vil er at servere nyheder som underholdning. Nu kan man vælge mellem 24 timers sport, 24 timers musik eller 24 timers nyheder. Eller film eller tegneserier. 24 timers ligegyldighed og fordummelse, uanset kanal.
Til glæde for profitten og for den kapitalistiske politiks befæstelse.

Redaktionen 5. december 2006



Netavisen 12. december 2006


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne