OK 07 på skinner

Kommunistisk Politik 17, 2006

Gejsten og kampånden omkring overenskomstfornyelserne har mistet deres glans, efterhånden som LO, Dansk Arbejdsgiverforening og statsmagten har trukket tænderne ud på arbejdernes kampmuligheder. Siden storkonflikten i 1998 er der fra alle tre magtorganers side udfoldet maksimale bestræbelser for, at ”en sådan situation aldrig skulle opstå igen”, som LO-formanden udtrykte det.
Det har virket!

I det kommende forår står hundredtusinder af arbejdere og arbejdsløse over for at få fornyet deres overenskomst, men kun en brøkdel har været eller bliver inddraget i processen. De store forbund og deres med- eller modpart er allerede i stand til at redegøre for, hvilke krav der bliver trukket ud som centrale krav.

Der har således allerede tegnet sig et billede med tre væsentlige punkter:

For det første er der enighed om, at der ikke vil blive tale om lavere arbejdstid! Punktum.

Arbejdsgiverne ønsker det ikke, hvilket ikke er det mindste uventet. Ingen forbund indtil nu har krævet en arbejdstidsreduktion. Det største forbund – 3F – siger NEJ til lavere arbejdstid og begrunder det med kampen mod overarbejde:
– Det er hovedbestyrelsens opfattelse, at det krav lige nu ikke er relevant. Med arbejdskraftmangel visse steder vil det alene betyde krav om overtidsbetaling. Vi får ganske enkelt mere ud af at satse på de øvrige krav , udtrykte 3F’s forbundsformand Poul Erik Skov på 3F’s seneste repræsentantskabsmøde.

3F kan i øvrigt opsummere, at kun 6 ud af 78 afdelinger har indsendt krav om nedsat arbejdstid.
Så meget om 3F’s bekymring om deres medlemmers nedslidning og deraf ret til efterløn. De behøver jo ingen arbejdstidsnedsættelse:
Lad dem dog blive nedslidt, så håber vi, der er en efterløn til dem til den tid.

3F’s forbundsformand kan spørge:
Hvordan kan vi bringe et krav frem, som kun 6 ud af 78 afdelinger har rejst?

Andre kan besvare det med et spørgsmål:
Tror du, Poul Erik, at demokratiet fungerer i forbundet? Er kravene et udtryk for medlemmernes ønske eller fagforeningernes bestyrelsers tænkning? Er de arbejdsløse medlemmer blevet hørt? Er de ikke interesseret i flere arbejdspladser som følge af en arbejdstidsnedsættelse?
­3F finder alt i bedste velgående, og dog. 1. maj og grundlovsdag bør være hele fridage, kræver 3F .

For det andet mener Dansk Industri (DI), at forskellige genetillæg skal afskaffes. Det gælder ikke mindst overarbejdsbetalingen:
– Virksomhederne har brug for, at hele døgnet bliver betragtet som normal arbejdstid, hvor der ikke betales genetillæg , udtaler DI’s administrerende direktør Hans Skov Christensen, der også begrunder kravet med, at mange lønmodtagere i dag vil se det som en fordel, at der i skæve tidspunkter ikke er så lang tid til arbejdet, da man undgår bilkøer.

Modparten CO-Industri er godt klar over, at de ved de sidste tre årtiers overenskomster er gået langt i forhold til fleksibilitet, og prøver at holde igen og ”tage sig betalt”:
– I en situation med stigende produktion, voksende overskud i virksomhederne og mangel på arbejdskraft skal der findes fornuftige løsninger på at fastholde opsvinget , siger Thorkild E. Jensen, formand for CO-Industri.

For det tredje er både 3F og HK enige om, at barselsfonden spiller en vigtig rolle for det næste års overenskomstfornyelse. Mens 3F kræver mere orlov til mænd, så vil HK udvide barselsfonden til at sikre kvinders pensionsindbetalinger.

Dette er et særskilt område, som fra forbund til forbund kan skifte karakter, men muligvis vil barselorlovsproblemstillingen blive den store afledningsmanøvre, der på en og samme tid sikrer industrien mere fleksibilitet, uden der kastes ”lunser” som nedsat arbejdstid som kompensation.

Netavisen 12. september 2006