Franske slavekontrakter

Af GBe, Kommunistisk Politik 6, 2006

Ungdom og fagforeninger i Frankrig er i oprør over premierminister Villepins forsøg på at fjerne ansættelsessikkerheden for unge under 26. Et angreb, der også beskærer mulighederne for at få en bolig og for at låne og et led i et omfattende angreb på det franske arbejdsmarked. Protesterne øges, og PCOF, Arbejdernes Kommunistparti i Frankrig, maner til kamp.

Midt i februar gik hen ved en halv million franske arbejdere og studerende på gaden i 160 demonstrationer for at protestere mod CPE (Contrat Première Embauche), en lov om ansættelseskontrakter, der giver virksomhederne ret til at fyre unge under 26 uden begrundelse i de første to år af ansættelsen.

Presset af faldende bruttonationalprodukt, stigende underskud på handelsbalancen og en ungdomsarbejdsløshed på 23 % lovede lederen af Frankrigs centrum-højre regering Dominique de Villepin ved sin tiltræden sidste år i juni en ‘social dialog’ som et af midlerne til økonomisk vækst og bekæmpelse af arbejdsløsheden.

Med gennemførelsen af først CNE i august ’05 og CPE i februar ’06 har han ikke just vist nogen tæft for dialog, hverken med ungdomsorganisationer eller fagforeninger, men det kan være, at det, han har lært af den danske regering, er, at det ikke kan betale sig med dialog. Når først loven er vedtaget, skal der ret meget til at ændre den. Villepin skilter med at have lært af ‘det danske arbejdsmarkeds fleksibilitet’.

For at få angrebet på ansættelsessikkerheden – som ellers har været et kardinalpunkt på det franske arbejdsmarked – til at glide ned, startede han forsigtigt med de små virksomheder. Og da det gik, er han nu fortsat med de unge, garneret med et godt tilbud til ‘seniorene’, og planen er så efterfølgende at udvide angrebet til at gælde hele det franske arbejdsmarked. Ja, metoderne kender vi jo desværre alt for godt!

Det er dog ikke sikkert, at det går så nemt. Demonstrationernes omfang har været stigende, siden lovens trådte i kraft. Den franske studenterorganisation UNEF rapporterer 8. marts om 38 universiteter, der stemmer for strejke, den 9. marts om 45 universiteter i strejke og den 13. marts om 50 universiteter (af 88) i strejke og mobilisering på 63 uddannelsessteder. L’Humanité skriver 2. marts, at 63 % af franskmændene ikke tror på, at CPE vil sænke ungdomsarbejdsløsheden, og 67 % vil ikke have den type kontrakter for hele arbejdsmarkedet.

I en meningsmåling 9. marts opfordrer 55 % regeringen til at trække loven tilbage. Efter den 7. marts fik vi endog en flig af historien i de danske aviser. Det ansete universitet Sorbonne var blevet besat, og politiet gik til angreb på besætterne med tåregas. 80 % af de unge erklærer sig nu som modstandere af CPE. At de unge er så aktive, er let at forstå, når reglerne er sådan, at det er umuligt at låne penge i banken eller få underskrevet en huslejekontrakt, hvis man ikke har en sikker ansættelse.

Angreb på det franske arbejdsmarked: 2003 – pensionsalderen sættes op. 2004 – reglerne for 35-timers ugen lempes. 2005 – august: nyansættelseskontrakt, CNE. Virksomheder under 20 ansatte kan fyre uden begrundelse de første to år af ansættelsen. Udvikling i fransk økonomi: Vækst i bruttonationalproduktet:2004: 2,1 % – 2005: 1,4 %. Underskud på handelsbalancen: 2004: ca. 8,5 mia. euro – 2005: 26,4 mia. euro. PCOF, Arbejdernes Kommunistparti i Frankrig, kalder til forøget mobilisering til protesterne den 16.-18. marts og kalder til samling i kamp mod neoliberalismen, som CPE er udtryk for. CPE skal trækkes tilbage.

Vil protesterne blive kædet sammen med antikrigs-demonstrationerne den 18. marts? Vil gløderne tænde et bål?
Under alle omstændigheder er det endnu en pind til imperialismens ligkiste.

——————————–

Udvikling i fransk økonomi:
Vækst i bruttonationalproduktet:2004: 2,1 % – 2005: 1,4 %.
Underskud på handelsbalancen: 2004: ca. 8,5 mia. euro – 2005: 26,4 mia

Angreb på det franske arbejdsmarked:
2003 – pensionsalderen sættes op.
2004 – reglerne for 35-timers ugen lempes.
2005 – august: nyansættelseskontrakt, CNE. Virksomheder under 20 ansatte kan fyre uden begrundelse de første to år af ansættelsen.

Netavisen 16. marts 2006


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne