Danske arbejdslejre i 2006?

Ordet arbejdslejr skurer noget i ørene. Det har en fæl klang og smager uhyggeligt i retning af Nazityskland; men døm selv:

250 kommuner benytter såkaldte Aktiveringsfabrikker , hvori de har tvangsudskrevet mindst 7.500 primært unge, der for deres kontanthjælp skal udfylde alle former for samfundsmæssigt arbejde – udelukkende med den fortjeneste, at de ikke bliver frataget deres eksistensgrundlag: Kontanthjælpen. Tyggegummi skal pakkes, skruer, fuglefrø og plasticglas puttes i poser, og stregkoder hæftes på varer til butikkerne – og så skal der repareres legepladser og laves mad til de ældre.

Det er en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI), der har afdækket det voldsomme misbrug, som meget let kan vise sig at være større end undersøgelsen afdækker. Aktiveringsfabrikkerne er nemlig kun en del af et helt sæt af misbrugsordninger. Hertil skal lægges 414 aktiveringsprojekter, der har til formål at vejlede og opkvalificere kontanthjælpsmodtagere; men de 117 aktiveringsprojekter udfører også arbejde for private firmaer.

Det er heller ikke alle kommuner, der har besværet sig med at besvare SFIs spørgeskema, så tallene er absolut minimumscifre. Virkeligheden er helt sikkert værre.

Det springende punkt er konkurrenceforvridning

I 2004 og 2005 førte 3f en række sager mod otte kommuner, der alle betjente Bodumfabrikkerne med flere hundrede arbejdsløse som billig arbejdskraft. Kontanthjælpsmodtagerne samlede og pakkede kaffekanderne for deres kontanthjælp. Projekterne blev stoppet ad retslig vej: Ikke fordi tvangsarbejdet var alt for dårligt lønnet, men fordi Bodum herigennem blev stillet ulige meget bedre end deres konkurrenter. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har i forlængelse af Bodum-sagerne indført nogle beregningsregler, der skulle garantere mod ulovlig prisdumping; men de bliver kun fulgt ud i knap halvdelen af aktiveringsprojekterne – i resten af tilfældene kun delvist eller slet ikke.

Således har kun 158 ud af de 250 aktiveringsfabrikker sikret sig helt eller delvist mod at skabe ulovlig konkurrenceforvridning ved at bruge et sæt beregningsregler, der skal sikre at produktionen udføres på markedsvilkår.

Desuden er det slående, at reglerne kun forholder sig til hensynet til kapitalisterne imellem, mens de groteske forhold for de tvangsaktiverede overhovedet ikke er på banen. Det er ikke kun et spørgsmål om grov underbetaling og dermed også tvangsindlagt i rollen som løntrykker. Det er også et spørgsmål om groteske arbejdsmiljøforhold, ligesom de heller ingen faglige rettigheder har, blandt andet da de ikke er medlem af en fagforening.

Hvad siger myndighederne

Arbejdsmarkedsstyrelsen er yderst afslappet, da de heller ikke tænker på kontanthjælpsmodtagerne; men kun konkurrenceforvridningen.

I et brev til landets kommuner undrestreger direktør for Arbejdsmarkedsstyrelsen Marie Hansen, at det er kommunernes ansvar at loven bliver overholdt; men SFI-rapporten bekymrer hende ikke:
– Jeg kan allerede nu oplyse, at om et halvt år vil samtlige kommuner på ny blive spurgt om, hvorledes de til den tid sikrer, at der ikke sker konkurrenceforvridning i aktiveringsprojekterne.

Det står ikke anderledes til med reaktionerne fra fagbevægelsen. Enten glimrer de ved ”at stikke hovedet i busken” eller også klynger de sig til problemet om konkurrenceforvridning:

– Der er næppe et eneste privat firma i Danmark, der får udført produktion i kommunale aktiveringsfabrikker, med mindre der kan spares penge i forhold til, hvis virksomhederne selv skulle ansætte folk til at udføre opgaverne , siger Poul Hansen, arbejdsmarkedspolitisk sekretær i 3f.

– Den manglende kontrol af på hvilke vilkår produktionen foregår, kræver et lovindgreb. Kommunerne skal tvinges til at følge reglerne til punkt og prikke. Når det ikke sker i dag, er det fordi kommunerne kan se stort på reglerne ganske uden risiko. Men aktiveringsfabrikkerne omsætter for mere end 100 millioner uden ordentlig kontrol med, hvad arbejdet betyder for private virksomheder , fortsætter Poul Hansen.
Han efterlyser bødestraf til kommuner, der bliver afsløret i konkurrenceforvridende aktivering og advarer om, at de nye storkommuner formentlig vil satse endnu mere på produktion udført af ledige i aktiveringsfabrikker, fordi det er en nem og billig måde at aktivere på.

Det bør til Poul Hansens og 3f’s forsvar nævnes, at det jo også er vanskeligt at angribe misbruget af kontanthjælpsmodtagerne i betragtning af, at Socialdemokratiet har været drivende lokalt som centralt på Christiansborg til at gennemføre den eksisterende lovgivning.

___________________

Faktaboks (?)

Fakta om SFI’s undersøgelse
Socialforskningsinstituttets rapport er dannet ud fra spørgeskemaer sendt til samtlige kommuner. Ikke alle har svaret, og derfor er der tale om minimumsstal, der blandt andet viser:

* Ledige på kontanthjælp bliver blandt andet placeret i såkaldte vejlednings- og opkvalificeringsforløb i mindst 414 kommunale aktiveringsprojekter.
* 250 af projekterne er deciderede aktiveringsfabrikker, der producerer for private virksomheder eller kommunerne selv.
* Her arbejder mindst 7.500 ledige på kontanthjælp dagligt med produktions-opgaver.
* 117 af aktiveringsprojekterne udfører arbejdsopgaver, der også udføres på private virksomheder.
* Kun 158 ud af de 250 aktiveringsfabrikker har sikret sig helt eller delvist mod at skabe ulovlig konkurrenceforvridning ved at bruge et sæt beregningsregler, der skal sikre at produktionen udføres på markedsvilkår.
Kilde: Socialforskningsinstituttet

Netavisen 17. marts 2006