Arbejdstidens begrænsning fjernet

Kommunistisk Politik 23, 2005

Der lægges op til en længere og mere fleksibel arbejdsuge. Dansk Industri vil have 40 timers uge som norm. EU tillader at der arbejdes mere end 48 timer.

I den forløbne uge har der i al tavshed indsneget sig en markant ændring i dansk EU-politik, der får radikal og mærkbar betydning for danske arbejdsforhold.

Det handler om, at borgfreden mellem de åbent borgerlige og Socialdemokraterne i forhold til Danmarks EU-politik er blevet brudt, idet VK-regeringen har valgt at indgå en snæver aftale med dets støtteparti, Dansk Folkeparti (DF), angående noget så centralt som et nyt arbejdstidsdirektiv fra EU, der åbner for muligheden for at tvinge lønmodtagere til at arbejde mere end 48 timer om ugen.

Det handler om en bestemmelse i EU-direktivet, der kaldes for opt-out, og som giver dispensation til at fjerne den øvre arbejdstidsgrænse på 48 timer ugentligt. England har siden vedtagelsen af arbejdstidsdirektivet gjort brug af denne option . I forbindelse med revision af direktivet vil denne option blive bevaret, hvilket oplagt giver arbejdsgivere i andre lande muligheden for at gøre brug af den.

Franske arbejdere siger Nej til regeringens forsøg på at hæve 35-timers-ugen

Problemet har sin egen parlamentariske vinkel, da Socialdemokraterne med rette kunne erklære, at bruddet på borgfreden kunne løse dem fra bindinger til deres hidtidige unionsliderlige politik. Partiets ordfører på området, Sven Auken, vil tilsyneladende give regeringen lang snor:

– Vi må have svar fra regeringen på, om også europapolitikken skal føres på basis af det yderste højre, eller hvorvidt det var en smutter , udtalte Svend Auken til Ekstra Bladet.

Mens Sven Auken bekymrer sig om de politiske kandestøberier på Christiansborg, så går hundredtusinder af arbejdere nervøse i ring over konsekvenserne af beskæftigelsesministerens vilje til at efterkomme EU-monopolernes krav til lønmodtagerne. Der er heller ikke megen trøst at hente hos LO, der sædvanligvis argumenterer med traditionelle kapitallogiske udsagn:

– Det er en gammeldags opfattelse, at vi skal have ekstremt lange arbejdstider for at kunne klare os i den globale konkurrence. Vi skal ikke arbejde længere, men arbejde mere smart, så vi både kan udvikle vores arbejdsliv, sikre et godt arbejdsmiljø, en stærk konkurrenceevne og en fleksibilitet, der sikrer en god sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv , udtaler næstformand i LO Tine Aurvig-Huggenberger.

Det er da heldigt, at LO mener, at det danske erhvervsliv kan klare sig, selvom danske lønmodtagere ikke arbejder mere end 48 timer ugentligt, men i betragtning af, at LO implementerede netop EU’s arbejdsdirektiv som det sidste, inden de accepterede, at alle senere direktiver skulle gennemføres ved lov, så er det sørgeligt, at der ikke lyder et ramaskrig fra LO’s nye paladser på havnefronten i København.

Det er så meget mere uheldigt i betragtning af, at EU lagde forslaget frem sidste efterår, hvilket af dansk fagtop blev mødt med en arrogant hovedrysten:

– Kommissionens forslag får næppe betydning for Danmark. Vi skal i stedet arbejde mere smart, så vi kan sikre både konkurrenceevne og fleksibilitet, der kan sikre en ordentlig sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv , udtalte samme næstformand i LO. Man kan faktisk se, at pladen kører i same rille, bortset fra at hun nu tydeligt fornemmer, at EU’s virkelighed trænger sig på. Det forholdt sig ikke anderledes med den anden hovedorganisation:
– Vi skal holde fast på de regler, vi har på det danske arbejdsmarked om arbejdstid … Vi ønsker ikke en EU-indblanding , udtalte formanden for FTF, Bente Sorgenfrey.

Kommunistisk Politik skrev den gang i en faglig kommentar til disse to arrogante kommentarer:
”Hvorvidt disse to kransekagefigurer ikke selv er bevidste om EU’s magt over lokale danske bestemmelser, eller om de bevidst forsøger at besnakke og foregøgle deres medlemmer, at der ingen ko på isen er, det skal være op til den enkelte at gisne om, men det er et faktum, at den danske aftalemodel ikke står til troende, når EU dikterer! Det er lige så klart, at også danske arbejdsgivere vil og af konkurrencemæssige årsager skal følge samme spor.”

Netavisen 25. november 2005