Socialdemokratiet og Venstre de store tabere i Odense – men ”Business as usual”

Af Arbejderpartiet Kommunisterne – Odense

Den store vinder blev de Konservative, men også Enhedslisten og SF gik frem i vel nok den mest intetsigende valgkamp i Odense i nyere tid. Uden nogen substans, men styret og domineret af medierne som en præsidentvalgkamp mellem hovedaktørerne Socialdemokraterne og De Konservative. Boye versus Boye – Odense-borgmesteren Anker mod udfordreren Jan, hidtidig fynsk amtsborgmester.

En af odenseanernes talrige protester mod den nu væltede Anker Boyes nedskæringspolitik
Skiltet vil kunne bruges igen!

Skjules skulle det, at Socialdemokratiet, Venstre og Konservative igennem den seneste byrådsperiode har været stort set enige om alt, dvs. at gennemføre en EU liberaliseringspolitik, som har haft store konsekvenser i form af store nedskæringer – især på skolerne, for børnepasning og ældreområdet.

Men ør i hovedet af, at hver 3. odenseaner ved sidste valg stemte på ham, udviklede Anker Boye samtidig en rethaverisk administration og nedskæringspolitik og troede, at han kunne gå på vandet. Odenseanere ville forstå hans nedskæringer, mente han. I stedet fik han tilnavnet “Laktasken”, og ”Teflon-borgmesteren” – øgenavne modstanden imod nedskæringspolitikken har gjort flittig brug af.

Helt galt gik det, da Anker Boye gjorde H.C. Andersen-fejringen til sit domæne – i den hensigt at festivitasen skulle resultere i en ny form for kroning af ham – Anker Boye – ved det netop afholdte valg.

Men skandalerne og underkuddene ved 200-året for den uskyldige eventyrdigter var i stedet med til at sætte en løkke om halsen på Anker Boye og socialdemokratiet, som det ikke lykkedes dem at vriste sig ud af. Resultatet blev et katastrofevalg for Anker Boye, borgmester igennem 12 år og på et tidspunkt omtalt som mulig statsministerkandidat for socialdemokraterne.

For de konservative med deres spidskandidat Jan Boye var spørgsmålet ikke en anden politik. Ord var nok – Odense skulle have ”et nyt ansigt”, ”ny energi”. ”Det er sundt at skifte hvert tiende år”, var et af hovedargumenterne. Mange vælgere er faldet for denne snak..

Samtidig forsøger medierne nu at sælge de konservatives valgsejr og borgmesterskiftet under overskriften ”Systemskifte i Odense”.
Det er en falsk varebetegnelse. Den burde erstattes af ”Business as usual”.

Enhedslisten og SF gik frem ved valget. Enhedslisten havde i valgperioden holdt sig ude af nedskæringsforlig, medens SF havde været involveret i budgetnedskæringsforlig.

For det dominerende regeringsparti Venstre var tilbagegangen ekstra markant og kan slet ikke blot tilskrives ”præsidentvalget”, som de forsøger at forklare valgnederlaget med.

Dansk Folkeparti gik tilbage, men beholdt sit ene mandat. Det tilfaldt deres nye spidskandidat Alex Arentsen. Han har i det seneste år markeret sig med hetz mod udlændinge og muslimer. Den er ikke forskellig fra Louise Freverts tilsvarende kampagne og kulminerede med, at Alex Ahrendsen forud for valget sammenlignede Koranen med Hitlers “Mein Kampf”!

Denne fremmedfjendske person bliver nu Odenses viceborgmester – takket være De Radikales enlige mandat. Det er kommunale rævekager, så det forslår – og sker på trods af, formanden for De Radikale netop på baggrund af fremmedhetzen lige op til valget fastslog, at der ikke kunne gennemføres en konstituering med mandater fra Danske Folkeparti.

Til det sidste forsøgte Anker Boye at holde sig fast i bordkanten ved at tilbyde De Radikale borgmesterposten. Deres enlige byrådsmedlem havde ført sig frem som seriøs borgmesterkandidat. Da han fik stolen tilbudt, betakkede han sig alligevel og satsede på Boye (Jan).

Netavisen 16. november 2005