Tommelen ned for S-politik

Socialdemokraterne viser klør: Efterløns- og folkepensionsalderen skal sættes op. Arbejderne siger NEJ, men fagforeningsaristokraterne si’r JA.

Kommunistisk Politik 18, 2005

Nu skal man som bekendt være varsom med at tage meningsmålinger for alvorligt, men der er noget, der tyder på, at de seneste målinger rammer rigtigt, når de vurderer, at fru Gucci Thorning-Schmidt taber voldsomt terræn.

Man kunne fristes til at spørge, hvordan det kunne gå anderledes, når hun angriber vigtige socialdemokratiske vælgergruppers interesser: efterløn og folkepension. Hvordan kan hun undgå at miste kernevælgere, når det ikke er til at se forskel på VK-regeringens og den socialdemokratiske politik på de mest centrale politiske spørgsmål: EU, Irak-krig, fjernelse af de sidste rester af social sikkerhedsnet.

I den forbindelse tæller det ikke, at hun forsøger at stjæle et gammelt – og beskidt – kneb fra Dansk Folkeparti: En check til førtidspensionister finansieret af de allerringest stillede. Hun trak flere kaniner op af hatten, inden den socialdemokratiske kongres i weekenden, men lige meget hjalp det.

En rundspørge blandt de ufaglærtes forbunds medlemmer ( 3F ) viste, at to ud af tre medlemmer vendte tommelfingeren nedad, når det gjaldt socialdemokraternes forslag om at forringe efterløn og pension. Konkret handlede det om Gucci -Helles forslag om at forhøje efterlønsalderen til 62 år og pensionsalderen til 67 år. Helle Thorning-Schmidt må nøjes med opbakning fra 25 pct. af 3F’s medlemmer, hvilket alt andet lige jo er rigeligt.

Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen forstår godt medlemmernes skepsis:
– Ingen skal være i tvivl om, at vi først og fremmest kæmper for at bevare efterlønnen , konstaterer han, hvorefter han straks giver køb på samme holdning:
– Men jeg bemærker også, at vores medlemmer ikke er i tvivl om, at der på trods af vores holdning vil ske ændringer i fremtiden.

Med andre ord: ‘Vi har en holdning i dag, fordi det er opportunt, men den tæller ikke, da der ”vil ske ændringer i fremtiden”, hvorfor vi slet ikke vil slås for den.’

– I den situation føler jeg et stort ansvar for at være til stede i debatten og påvirke den politiske udvikling, så eventuelle ændringer bliver lempeligere for 3F’s medlemmer , udtaler forbundsformanden til medlemsbladet, hvori han læner sig op af det faktum, at 77 pct. af medlemmerne regner med at blive politisk forrådt i form af forringelser i efterlønsordningen inden for de næste tre år:
-­ Fremover vil man fortsat kunne trække sig tilbage efter mange års slid – selvom det sker med to års forsinkelse , fastslår han for at understrege sin solidariske holdning til Gucci -Helle.

Fagligt Ansvar appellerer

Poul Erik Skov Christensens holdning er jo, hvad man kan forvente af en socialdemokratisk forbundsformand. Det burde kun ryste de mest naive sjæle. Flere vil nok have forventninger til den faglige kreds kaldt Fagligt Ansvar, som er den eneste på landsplan, der giver sig til kende til venstre for Socialdemokraternes partitop.

Fagligt Ansvar har netop begået en appel op til den socialdemokratiske kongres, som i hast er blevet underskrevet af 96 tillidsfolk på landsplan. Disse ”tillidsfolk” er for en meget stor kreds nærmere betegnet for ansatte i fagbevægelsen, hvorimod kun et fåtal er tillidsrepræsentanter fra arbejdspladserne. I appellen hedder det blandt andet:

‘Før valget var der en dialog med jer og de andre arbejderpartier om “faglige krav til en anden politik”. Her ligger der bud, der peger frem mod en mere retfærdig fordeling i et bedre og mere robust velfærds-samfund, hvor solidariteten og sammenhængskraften styrkes.
Det er efter vores mening vigtigt, at vi fortsætter denne dialog …
”Så længe arbejdsmarkedet ikke er til rådighed for de ældre, så længe skal der ikke pilles ved efterlønnen,” blev der sagt under valgkampen – og det er vi stadig enige med jer i.’

Det er her, kæden hopper af. Desværre har 96 venstresocialdemokrater, SF’ere, Enhedslistefolk, KPiD’ere, DKP/ML’ere og enkelte velmenende faglige ”repræsentanter” erklæret sig ”stadig enig” med Gucci-Helle.

Hvordan kan man erklære sig ”stadig enig” med en partiformand, der efter at have betrådt formandsposten straks klart og utvetydigt tager afstand fra den holdning og fyrer arbejdsmarkedsordføreren af samme grund?!

Hvorvidt Lykketofts garantier ville være mere solide end Nyrups, skal være usagt, men at foregøgle fagligt og sociale aktive, at retningen fortsat er at satse på at presse partier, der ser en ære i at forsvare Danmarks medlemskab af EU for hver en pris, Danmarks inddragelse i krig mod andre nationer og egne fattige – det må stå for egen regning.

Netavisen 14. september 2005