A.P. Møller-Mærsk, dens Datterselskaber og Underleverandører i Mellemamerika  

Globalisering Ude af Kontrol

Repræsentanter for amerikanske teamsters har besøgt Danmark og Mærsk (se Teamsters vs. Maersk) – og afleveret en kritisk rapport om virksomheden aktiviteter i Latinamerika til dens aktionærer i forbindelse med generalforsamlingen tidligere i april.

Rapporten er udarbejdet af den amerikanske transportarbejderfagforening Teamsters. Det er sket på baggrund af en factfinding-mission til Mellemamerika i marts hvor følgende organisationer deltog: IT– Det internationale Transportarbejderforbund; – Teamsters – International Brotherhood og Teamsters; MUA – Maritime Union og Australia; – 3F – Fagligt Fælles Forbund, samt AFL-CIO – American Federation of Labor-Congress og Industrial Unions.

Se rapporten i sin helhed her på engelsk hos 3f (pdf):
Globalization Run Amok

Dansk oversættelse af hovedpunkter og konklusioner er vævet ind i pdf-udgaven. Den følger selvstændigt her:

Hovedpunkter

Som mange andre gigantiske virksomheder på det globale marked er virksomheden Mærsk dobbelt moralsk i behandlingen af dens arbejdere.
I Danmark er virksomheden kendt for god behandling af de ansatte, som har råd til at lede en fornuftig tilværelse. Når de ansatte beslutter at danne en fagforening, er virksomheden generelt medgørelig og går ikke imod dem.
Europæiske fagforeninger er generelt i stand til at forhandle gode kontrakter og har et godt sammenarbejde med virksomheden.

I Mellemamerika fremhersker et helt andet sæt regler. Mærsk’s europæiske medarbejdere ville blive chokerede hvis de vidste under hvilke forhold deres mellemamerikanske modparter arbejder.

• Levestandarder for havnearbejdere og lastvognschauffører i Mellemamerika er meget lave. De bliver ofte ansat som selvstændige chauffører eller til tider ansat illegalt af en tredjepart; de får derfor ikke sygesikring, og må betale deres hospitalsregninger med penge fra et allerede utilstrækkeligt privat budget. Disse lastvognschauffører modtager ingen af de ydelser som omfattes af fagforenings aftaler, så som ferier eller betalte fridage.

• De bliver ikke kompenseret for den tid der går med at vente på en ladning, selvom de ikke har noget valg andet end at vente, hvis de vil gøre sig nogen forhåbninger om at fortsætte med at transportere containere for Mærsk.

• De er ofre for korruption og bliver truet groft af havnefogeder og sikkerhedsvagter.

• De arbejder under farlige forhold, hvor de betjener udstyr der ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og transporterer overlæssede containere. Når arbejdere slutter sig sammen for at ændre disse forhold, er virksomheden i de fleste tilfælde gået til aggresivt modangreb.

• De ondskabsfulde angreb som startede i 2001 skaber stadig frygt blandt arbejdere i El Salvador og forhindrer dem i at udøve deres rettigheder, mens de arbejdere som forsøgte at forsvare disse rettigheder er blevet fyret og sat på den sorte liste.

• I Acajutla havnen i El Salvador arbejder både havnearbejdere og lastvognschauffører for Mærsk under farlige forhold. Disse arbejdere blev for nylig nægtet deres ret til at danne en fagforening.

• I Nicaragua forsøger selvstændige Mærsk leverandører at skræmme arbejdere for at forhindre dem i at danne fagforeninger.

Honduras er en betydningsfuld undtagelse i denne trøstesløse sag. Det er lykkes lastvognschauffører i Honduras at danne en fagforening og forhandle forbedringer i hele industrien for bedre lønninger og arbejdsforhold.

Konklusionen for hvert lands afsnit i denne report foreslår specifikke tiltag som Mærsk bør følge for at afhjælpe de uretfærdigheder der bliver forårsaget af deres lokale driftsledere, deres helejede datterselskaber, eller de leverandører og havnefogeder som arbejder under kontrakt for Mærsk.

Mange socialt ansvarlige virksomheder, som trives på det globale marked i dag, forpligter sig ikke alene overfor deres direkte ansatte, men også overfor de arbejdere som er underleverandører til virksomheden. Få af disse ansvarlige virksomheder har de resourcer og den markedsandel som Mærsk har i den internationale shipping industri.

Konklusioner i denne sammenhæng er direkte baserede på forhold afsløret af delegationen som udarbejdede denne report.

Udover specifikke tiltag foreslået i hvert lands sektion i denne report, er det altafgørende at Mærsk inkorporerer ILO’s grundlæggende konventioner i virksomhedens etiske regler og arbejde med fagforeninger og fagforenings federationer der representerer dens ansatte for at opbygge rammerne for en aftale gennem de Internationale Transportarbejderes Federation (ITF) for at føre kontrol med dette værdigrundlag udfærdiget af ledelsen for AP Møller-Mærsk og leverandører til virksomheden i Mellemamerika og i resten af verden.

Generelle Indtryk og Anbefalinger

Mærsk’s lige findes ikke på de syv verdenshave. Mærsk er det største, det rigeste, det mest udbytterige og det dominerende fragtselskab i international shipping.
Efter flere år med stigende overskud, offentligjorde virksomheden sit årsregnskab for Nordamerika i 2004 med et rekord overskud på 4 milliarder dollar.
Mærsk’s dominans i verdenshandlen og i forsendelsen af containere ind og ud af Mellemamerika er unægtelig. Mærsk er nummer ét.

Desværre har Mærsk ikke førstepladsen når det kommer til at forsvare menneske rettigheder og arbejderes rettigheder. I de fleste tilfælde fandt delegationen grufulde eksempler på krænkelser af fagforeningsrettigheder for lastvognschauffører og havnearbejderene som har en vigtig role i at læsse skibene og køre containerne til deres destination på land.

Denne situation er dog ikke trøstesløs. Og i dette tilfælde, som i andre, kan undtagelsen som bekræfter reglen tilvejebringe en mulighed og en model for en mere ansvarlig opførsel.

Mærsk’s afdelings leder i Honduras har etableret et samarbejde og en dialog om forhold til Honduras’ lastvognschauffør- og havnearbejder fagforeninger, hvilket har resulteret i bemærkelsesværdige forbedringer i arbejdsmiljø og lønninger. Endnu vigtigere er at en enkelt driftsleder har skabt et miljø der gør op med tiltag der underminerer fagforeninger og en tradition for at anvende skræmmeteknikker som ellers fremhersker i virksomhedens afdelinger overalt i Mellemamerika.

Denne rapport fremsætter observationer så vel som specifikke og generelle anbefalinger. I denne konklusion stiller denne rapport ydermere et vigtigt spørgsmål til Mærsk’s virksomhedsledere: Hvilken retning vil virksomheden vælge i fremtiden? Vil virksomheden vælge at gå samme vej som deres virksomhedsledere i El Salvador og bruge aggressive midler for repression? Vil de lade deres leverandører fortsætte med at modarbejde fagforeninger som i Nicaragua, eller vil de støtte et samarbejde og indgå i en dialog med arbejdere og ledere som deres virksomhedsledere synes at have gjort i Honduras?

Disse afgørelser sætter Mærsk overfor nogle svære valg. For at kunne bevæge sig i den rigtige retning og virkeliggøre dens målsætning om at være en socialt ansvarlig virksomhed, anbefaler rapporten at virksomheden tilpasser sig følgende punkter:

• Mærsk (A.P. Møller) bør formelt binde sig til et globalt gældende sæt principper for virksomhedens sociale ansvar, der overholder internationale rettigheder for arbejdere, hvilket inkluderer anerkendelse af arbejderes ret til at være repræsenteret af en fagforening og rettigheden til at forhandle med virksomheden. Dette bør indeholde et på virksomheden- og datterselskabernes side et klart løfte om neutralitet med hensyn til medarbejderes ønske om at tilslutte sig en fagforening.

• Disse principper bør også gælde for alle underleverandører til A.P. Møller- Mærsk.

• Disse principper bør indlemmes i en international aftale mellem A.P. Møller-Mærsk og de Internationale Transportarbejderes Union (ITF) med fastsatte procedurer der kan sikre deres fulde og effektive implementation.

Netavisen 25. april 2005