Stor lønspredning i HK  

Karen, ufaglært kvinde på Bornholm, må stadig tage til takke med 15.000 kr. om måneden, mens Kurt, grafisk ansat i København, oppebærer en bruttoløn på 30.000 kr.
Den ”solidariske lønpolitik”, der er varetaget af socialdemokratiske topforhandlere i årtier, har vist sig alt andet end solidarisk.

Det er en offentlig hemmelighed, at ligelønnen ikke – på trods af lovteksten – er indført i praksis på det danske arbejdsmarked. HK er nok det forbund, der mærker dette tydeligst, men det er ikke det eneste felt, hvor der i HK hersker lønspredning.

Geografien sætter også sit præg på lønnen. Forskellen fra en HK’er bosiddende i Nordsjælland og en HK’er på Bornholm er på mere end 5.000 kr. om måneden. For København gælder en gennemsnitsløn på 25.425 kr. om måneden, mens den tilsvarende løn er 20.375 kr. på Bornholm. Det (bort)forklares med, at leveomkostningerne i Nordsjælland er højere end yderområder som Bornholm og Storstrøms og Ringkjøbings amter.

HK trøster sig med, at de geografiske lønforskelle mindskes, fordi mulighederne for at pendle er blevet bedre og større, hvorfor virksomhederne i yderområderne er tvunget til at betale mere for at holde på arbejdskraften.

HK’s lønstatistik afdækker også, at forbundet er et lønmæssigt meget sammensat forbund af højtlønnede udlærte grupper til de lavestlønnede ufaglærte grupper, hvor den første del tjener omtrent dobbelt så meget som den sidste. Lønstigningerne er således også tilfaldet de højestlønnede.

Mest er lønnen steget i HK/Privat, hvor hvert fjerde medlem i dag tjener mere end 27.573 kroner om måneden. Bagefter følger de statslige HK’ere, hvor hver fjerde modtager over 23.870 kroner om måneden, mens der stadig er langt ned til de HK’ere, der arbejder i detailhandlen. Hver fjerde i HK/Handel tjener under 16.556 kroner om måneden.

Den af fagbevægelsen højt besungne ”solidariske lønudvikling” er gået den stik modsatte retning.

Netavisen 1. april 2005