A.P. Møller Mærsk scorer kassen  

Danmark 2 år i krig:

Det går ufatteligt godt for A.P. Møller. Den danske gigant scorer kassen på Irak-krigen og skovler statsstøttemidler ind fra højre og venstre. Det går også rigtig godt med at hive penge ud af Den Danske Bank. Men irakerne vil have Mærsk ud …

Det vælter ind med gode nyheder til skibsrederdynastiet. Her er nogle få avisklip fra de seneste måneder.

Godt nyt fra USA:

”A.P. Møller Mærsk får 3 mia. kr. i statsstøtte til Maersk Line fra den amerikanske regering over de næste 10 år.”

” A.P. Møller-koncernen har vundet en langvarig kamp om lavere skatter i USA. Efter flere års intensivt lobbyarbejde fra den danske rederigigant har de amerikanske politikere netop vedtaget nye lempelige skatteregler, der giver det danske rederi markante skattefordele.”

”Maersk Line har netop sikret sig en lukrativ kontrakt med det amerikanske militær om driften af omkring 20 Mærsk-skibe, der skal indgå som en del af et vigtigt amerikansk militærprogram. Kontrakten har en samlet værdi på mellem tre og fire mia. kr. over de næste 10 år. Maersk Line er den største private arbejdsgiver for amerikanske søfolk. Hver eneste dag arbejder flere end 1.000 amerikanere på virksomhedens skibe. Maersk Line driver en flåde på 54 skibe under amerikansk flag, og selskabet er en af det amerikanske forsvars vigtigste samarbejdspartnere. Blandt de 54 skibe er en gruppe af overvågningsfartøjer, der har opnået sikkerhedsgodkendelse på højeste niveau, og militærskibe, som sættes ind som støtteskibe ved militære operationer.”

Godt nyt fra Danmark:

” A.P. Møller-Mærsk A/S, der havde et overskud på 13 milliarder efter skat i 2003, har fra IFU- og IØ-fonden fået investeringer og lån på over en halv milliard til erhvervsprojekter.”
En anden avis:
” I 2003 var A.P. Møller-koncernens overskud på 17 mia. kr. Efter skat. ”

”A.P. Møller har udsigt til at modtage lidt over en milliard kroner den 16. marts, når Danske Bank udbetaler udbytte. Den hovedrige A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal ejer nemlig 20,1 procent af aktierne i Danske Bank, og ledelsen i banken foreslår, at der udbetales i alt 5,3 mia. kr. i udbytte for året 2004. Når A.P. Møller-fonden har fået sin del, må de øvrige 285.000 aktionærer dele den resterende del af kagen, der bliver på 4,2 milliarder kroner. A. P. Møller-fonden ejer også over 40 procent af aktierne i Danmarks største virksomhedsgruppe A..P. Møller-Mærsk, som også ventes at være rundhåndet med udbyttet.
A.P. Møller og Danske Bank har igennem den danske erhvervshistorie altid været tæt knyttet til hinanden. Lige siden Landmandsbankens krak i 1922 har rederiet på Esplanaden stået banken bi. Den Danske Landmandsbank var navnet på Danske Bank i begyndelsen af det forrige århundrede.”

Godt land at være rig i

Mærsk er tæt forbundet med det amerikanske og som her danske militær i Irak, hvor deres containere forsyner besættelsestropperne med alle fornødenheder,våben indbefattet

Vi skal ikke her komme ind på de gode nyheder fra Kina, Indien og de talløse andre lande, hvor det driftige multinationale selskaber ekspanderer og åbner nye terminaler og havne. Mærsks for et udenlandsk firmas exceptionelle forhold til den amerikanske stat og det amerikanske militær har bragt det i en situation, hvor det opererer som en global gigant – verdens største skibsoperatør og førende containertransportvirksomhed, der også opererer med olie, militærteknologi, bankvirksomhed og meget andet.

Strømmen af gode nyheder vil ingen ende tage: 2005 bliver et rekordår for Mærsks omsætning – som for de danske rederier i øvrigt. Der er boom: masser af nybygninger er undervejs. Mærsk har også bestilt fire nye boreplatforme hos Singapore-firmaet Keppel Corp., som er verdens største specialist i borerigge og nu har fået den største ordre nogensinde.

Hvert år offentliggør det amerikanske tidsskrift Forbes en liste over verdens rigeste dollarmilliardærer. Mærsk Mc-Kinney Møller kan glæde sig igen: Han er nr. 90 på listen og ifølge tidsskriftet god for en personlig formue på 5,3 mia. dollars – ca. 30 mia. kr. – en vækst på ca.1,5 mia. kr. siden sidste år.

Der er i øvrigt to andre danskere med på listen: Danfoss-direktøren Jørgen Mads Clausen og Kjeld Kirk Kristiansen, milliardær i legoklodser. Med formuer på 3,5 og 2,5 mia. dollar er Clausen og Kristensen hhv. nummer 156 og 243 på listen over verdens rigeste personer.
Danmark ikke noget dårligt land at være rig i, på grund af lempelige arveregler og fraværet af en formueskat. Denne blev afskaffet ved finanslovsforliget i 1996 under den socialdemokratisk ledede Nyrup-regering. USA er også et godt land for milliardærer. Mærsk forstår at udnytte alle muligheder, skattefordele, tilskudsordninger og ‘lempelige vilkår’ til fulde.

Forgyldt af krig og krigsforbrydelser

Irak-krigen har været den helt store profitleverandør for Mærsk. Både i USA og Danmark støtter virksomheden de siddende krigsførende regeringspartier med klækkelige beløb til deres valgfonde. I forbindelse med Irak-krigen er Mærsks opgaver for amerikansk militær vokset eksplosivt. Fra 2003 til 2004 næsten tredobledes Mærsk omsætning i forhold til det amerikanske ‘forsvarsministerium’ – fra 238,9 millioner dollar i 2003 til 638,7 millioner dollar i 2004.

Ifølge World Policy Institute er Maersk Line Limited det logistikselskab, som har øget samarbejdet med Pentagon mest.
– Vi har et godt samarbejde med det amerikanske forsvarsministerium. Vi hjælper med at sejle gods til og fra Irak, og det er klart, at transporten er øget kraftigt på grund af situationen i landet, siger administrerende direktør John Reinhart fra Maersk Line Limited til Politiken.
Maersk Line Limiteds skibe har ud over at transportere fødevarer og andet almindeligt gods, især til brug for de amerikanske besættelsesstyrker i Irak, også været brugt til omfattende transporter af bl.a. ammunition og kampvogne.

Irakerne derimod er ikke så glade for A.P. Møller Mærsk. Voldsomme demonstrationer ved den A.P. Møller-drevne havn ved Khor Al-Zubayr i det sydøstlige Irak i begyndelsen af marts har tvunget de danske ansatte til at forlade landet. Maersk har kontrakt på at drive havnen indtil 31. marts. Den danske rederikoncern har drevet havnen siden juli 2003. Nu håber Mærsk at vende tilbage, når ‘sikkerheden bliver bedre’.

Havnens årlige kapacitet er på 400.000 containere, og døgnet rundt patruljerede vagter bevæbnet med Kalashnikov-maskinpistoler og håndvåben. A.P. Møller-koncernen har hyret det danske firma Mid-East Security, som er grundlagt af den 38-årige danske politimand Jacob Bentsen, til dette arbejde. Han har sammen med 138 irakiske vagter varetaget sikkerheden. Efter den voldsomme demonstration har også vagtfirmaet forladt Irak.
Havnedrift er fortsat en usikker forretning for Mærsk – i Irak.

Se også
Nr. 1 på Dansktoppen
Kommunistisk Politik 6, 2005

Mærsk: Suverænt Danmarks største forurener
Kommunistisk Politik 6, 2005

Skibsrederen og kupkongen
Kommunistisk Politik 4, 2005

Netavisen 15. marts 2005