Er lønnedgang vejen til bevarelse af arbejdspladser?

I mandags afholdt Tillidsmandsnetværket i København et møde i Jord og Betonarbejdernes Fagforening med titlen:“Kampen for danske arbejdspladser – er lønnedgang vejen frem?”. Det blev startet op af to oplægsholdere: Lisbeth Andersen, tillidsrepræsentant for slagteriarbejderne på Tulip i Ringsted og Karen Sunds, økonom.

Lisbeth Andersen redegjorde for, hvordan arbejdskammeraterne var blevet “taget med bukserne nede”, da ledelsen op til jul lod bomben om lukning springe.
Da slagteriarbejderne i den sidste ende sagde fra overfor presset om at gå 15 pct. ned i løn mod at være lovet et års mere arbejde, besvarede den kyniske ledelse det prompte med at lukke fabrikken til maj. Siden har det vist sig, at ledelsen ikke kan leve op til de ordrer, de har taget ind, hvorfor de har bedt slagteriarbejderne om at tage overarbejde, hvilket naturligvis klart er blevet afvist.

Lisbeth redegjorde klart for, hvordan mange af Tulips produkter allerede i dag bliver fremstillet i udlandet, hvilket sløres ved dårlig mærkning på varerne i kølediskene. Ofte transporteres dele af produkterne til udlandet for at blive færdigbearbejdet, hvorefter det endelige produkt transporteres tilbage til Danmark igen.

Under debatten blev det slået fast, at Tuliparbejdernes afslag til lønnedgang havde haft utrolig stor betydning for resten af arbejderklassen, da det havde bremset andre virksomheder i at benytte samme metode.

Karen Sunds trak sammenhængen mellem globalisering og udflagning af arbejdspladser op. Hun oplyste, at forskellige kilder varierede mellem 200.000 til 375.000 arbejdspladser til udflagning inden år 2010. Dansk Industri har oplyst, at landets største 70-80 virksomheder har flere ansatte i udlandet end i Danmark. Det værste er, at danske skattekroner går til at finansiere udflytningen.

Samlet set er der givet omkring 10 milliarder kroner i støtte fra den danske stat i støtte. I øjeblikket hævdes, at for hver gang udflagningen støttes med 1 krone, så “tjener vi” 1,15 kr. Påstanden forklarer ikke, regnestykket er betinget af, at de fyrede får arbejde umiddelbart efter, samt at 58 øre går til profit!
Karen Sunds mener, at der må rejses politiske krav til staten eller samfundet om statens ansvar for bevarelse eller videreførsel af produktionen.

På trods af blot tyve deltagere udspandt der sig en livlig og god diskussion, herunder om kravene til den kapitalistiske stat. Der blev givet flere bud på umiddelbare kampformer, som eksempelvis strejkevåbenet og fabriksbesættelser: Der var bred tilslutning til, at hvis udflagningen skulle stoppes, så måtte arbejderklassen i bevægelse. Perspektivet om socialisme blev også rejst.
En del mente, at forbrugerne med boykot og pres derved kunne bestemme eller præge præmisserne for vareproduktionen og dets produktionssted. Standpunktet delte deltagerne.

Det udmærkede møde, som havde fortjent betydeligt flere deltagere, sluttede med at vedtage en udtalelse, der tager afstand til udflagningen og lønnedgang som et middel til at forsvare arbejdspladser.

Netavisen 4. februar 2005