Tørnæs sjofler skolepraktikanter

Flere tusind unge har med indgangen til det nye år været tvunget til at droppe deres uddannelsesforløb på Teknisk Skole og samtidig vinket farvel til mindst et spildt halvår samme sted.

Årsagen er, at private arbejdsgivere i årevis har nægtet at oprette det fornødne antal praktikpladser, hvilket dog ikke har forhindret dem i at klage deres nød over flaskehalsproblemer.

I mange år har tusinder af de unge i stedet gennemført uddannelsen på skolen som skolepraktikanter (SKP’ere). Med en uddannelse på hånden havde de dog en mulighed for at opnå arbejde.
Dette satte undervisningsminister Ulla Tørnæs så en stopper for i sommers. Med løfte om 2.000 yderligere ordinære lærlingepladser på virksomhederne vil hun skære samtlige 6.000 SKP-pladser på skolerne væk. Det skabte harme og frustration hos eleverne, hvilket ikke er blevet mindre, da målstregen er nået, mens ministeren ikke engang har opfyldt 25 pct. af sit løfte. Eleverne havde op til juleferien derfor inviteret ministeren til debatmøde i Arbejdermuseet.

Ministeren undlod på værste arrogante vis at møde op og forklare sig:
– Jeg er så frustreret. Ministeren ønsker ikke at deltage i debatten med de mange elever, som ikke ved, hvad de skal gøre fra nytår. Hun har lovet at skaffe 2.000 praktikpladser, men på nuværende tidspunkt er der kun 479. Hvor er de resterende praktikpladser? spurgte Rasmus Gudmandsen, formand for EEO, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, retorisk.

Derfor fortsatte cirka 120 demonstranter efter mødet i optog til undervisningsministeriet, hvor de håbede at møde ministeren for at overrække en protestskrivelse. Forrest i feltet lyste et stort skilt fra Dansk Metal Ungdom i Østjylland med ordene “Praktikplads Garanti. NU”. Uden for undervisningsministeriets port forsøgte Rasmus Gudmandsen at få ministeren i tale, men blev afvist.

I et interview med Erhvervsbladet bliver Rasmus Gudmandsen spurgt om elevernes reaktion på omlægningen af skolepraktikordningen? Svaret lyder:

– Mange er chokerede over, at de nu ikke længere kan blive håndværkere i dagens Danmark. De forstår det ikke, og de føler sig svigtede af politikerne, fordi de må afbryde deres uddannelser.

Hvem der nu kan forstår det!

Læs hele interviewet i Erhvervsbladet

Netavisen 10. januar 2005