Temperaturen er taget på dansk kapitalisme

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 25, 2004

“Det går ufatteligt godt,” udtalte Danmarks daværende statsminister Poul Schlüter i 80’erne.
Vurderingen af nationens økonomiske tilstand gøres med jævnlige mellemrum af såvel interne økonomiprofessorer – kaldet vismænd – og eksterne eksperter, der fortrinsvis har deres baller placeret i OECD. De er som oftest enige med hinanden og regeringen om både tilstanden og midlerne til at fastholde eller forbedre sundhedstilstanden for nationen – eller rettere kapitalen.

Pulsen på kapitalen blev taget for mindre end to uger siden af netop vismænd som OECD, og de var som ganske forventet totalt enige:
Der skal flere folk i arbejde frem mod 2010. Det kræver strukturreformer, hvilket den danske statsminister ikke vil udelukke kommer på tale. Vurderingerne bakkes også op af Finansrådet, der mener, at 2010-planen er blevet en spændetrøje, som afskærer fra de nødvendige reformer.

Det er betegnende, at årstallet 2010 gentages igen og igen i alle rapporter. Årstallet relaterer til det afgørende EU-topmøde i Lissabon i år 2000, hvor planen for at styrke EU’s konkurrenceevne udadtil på bekostning af udbytningsgraden indadtil på et årti blev fastlagt:

“EU skal i 2010 blive verdens mest konkurrencedygtige, vidensbaserede økonomi, i stand til at levere bæredygtig vækst med flere og bedre job og større social samhørighed og respekt for miljøet,” lød den stolte proklamation. Under dække af at skulle skaffe flere arbejdspladser omstruktureres arbejdsmarkedet med konsekvenser af udlicitering, privatisering og drastisk liberalisering.

For at nå målet har de regerende politikere fået forskellige redskaber eller skeer at røre med, om man så må sige:

– Landene skal udarbejde nationale planer.

– Kommissionen bemyndiges til at skælde ud på lande, der sakker agterud eller ikke gennemfører direktiver om et indre marked.

– EU’s budget skal tilpasses, så der sikres flere penge til forskning.

– Medlemslandene skal vedtage direktivet om tjenesteydelser i 2005.

– EU skal indføre mere fri konkurrence på finansmarkederne.

Efterfølgende er alt blevet målt og vejet i forhold til Lissabon-erklæringen. De danske arbejdsmarkedsreformer tager sigte på 2010. OECD og vismændene vurderer delresultaterne i forhold til 2010-målene.

Ifølge den seneste temperaturmåling går det ufatteligt godt for dansk kapitalisme. Udflagningen af tusinder af arbejdspladser er slet ikke et problem. Der nedlægges i alt omkring 260.000 job i Danmark, heriblandt udflagning. Keine problem. Den danske stat giver indirekte tilskud til virksomheder, der flytter produktionen udenlands. I 2003 blev 8.000 arbejdspladser oprettet i Østeuropa og udviklingslande som følge af støtte fra Industrialiseringsfonden for Udviklingslande og Investeringsfonden for Østlande – på bekostning af danske arbejdspladser. Det er kun et lille problem.

Grundlæggende ‘går det godt’: Den procentvise vækst i bruttonationalproduktet vil kun falde fra 2½ til 1,7. Det offentlige overskud og overskuddet på betalingsbalancen vil stige. Arbejdsløsheden vil falde. Privatforbruget vil kun falde svagt, mens væksten i boligbyggeriet trods alt vil falde fra 8 til 3 2 pct. – alt sammen over de næste to år.

Det forholder sig helt anderledes, når man tager temperaturen på flere hundrede slagteriarbejdere, der netop har fået skruet arbejdstiden op til 40 timer om ugen eller er gået 15 pct. ned i løn svarende til 4.000 kroner. Feberkurven er ved at toppe, når pulsen tages på de hundredtusinder kontanthjælpsmodtagere, der fra 1. januar 2004 fik medicinen at smage: nedsat kontanthjælp. Blandt andet denne medicin har medført en fordobling af ansøgere til julehjælp hos landets forskellige hjælpeorganisationer på få år.

Sådan mærkes følgerne af en sund kapitalistisk økonomi så forskelligt: Den enes død – den andens brød, lyder et gammelt ordsprog, der i en anarkistisk jungleøkonomi rummer mere sandt, end godt er.

Netavisen 24. december 2004