Michael Parenti i samtale med Ritt Goldstein
Er USA blevet fascistisk – eller på vej dertil? Fascisme på amerikansk, vel at mærke. Og ‘legal’ fascisme.
Det mener den amerikanske statskundskabsprofessor Michael Parenti.
Offentliggjort på dansk i Kommunistisk Politik 23, 2004
Michael Paranti er amerikaner og professor i statskundskab. Hans kommende bog “Super Patriotism” undersøger, hvordan USA’s patriotiske stolthed og angst er blevet udnyttet.
Parentis hovedtese er, at det ikke er forkert at tale om fascisme for at beskrive Bush og kredsen omkring ham.
Både USA og Italien står gennem en udvidelse af mediekoncentrationen, indskrænkninger i de borgerlige rettigheder og ‘patriotismen’ på kanten af fascisme.
Men det er en fascisme, som adskiller sig fra den ‘historiske’ fascisme.
– Den historiske fascisme var en pseudorevolutionær bevægelse. Den var en metode til på forhånd at forhindre en revolution ved at mobilisere masser af mennesker og give dem et skin af en ‘ny orden’ ved at spille på deres legitime utilfredshed og skyde skylden for denne utilfredshed på irrelevante fjender, indleder Parenti denne samtale.
Kernen i fascismen er dens virkning, mener Parenti. Dens redskab er et system, som systematisk omdistribuerer rigdom fra de mange til de få, og sikrer gigantiske kartellers dominans over hele politikken og økonomien.
– Da den kom til magten i 30’erne, skar fascismen den offentlige sektor ned, privatiserede mange statslige industrier, afskaffede arveskatter og andre skatter, der ramte de rige, afskaffede kommunale skatter, sænkede lønningerne, ødelagde fagforeningerne og saboterede og underminerede oppositionelle partier. Set ud fra dens effekt bliver definition på fascisme, at den simpelthen er et værktøj for en ‘apolitisk’, hensynsløs magtelite. Og det, som disse (den hensynsløse magtelite) har lært i disse mere end 80 år siden fascismens opkomst er, at de kan opnå meget af dette, måske på mere sekulær vis, mens man opretholder en demokratisk facade, fortsætter han.
‘Patriotismen’ og flaget
Parenti gengiver Hermann Görings, chef for Luftwaffe, tilsvarende enkle forklaringer (fra perioden omkring Nürnberg-tribunalet)
– Der viftes med flag i deres ansigter, flagene draperes omkring lederen, som fortæller dem, at de trues af den ene elle anden modstander, uden for landet eller internt.
Parenti fortsætter med at fortælle, hvad USA’s udenrigsminister John Foster Dulles sagde:
– For at få folket til at støtte store militærbudgetter og militære interventioner må man forstørre truslerne og man må skabe et scenario, hvor den ene nation fremstår som helt og den anden nation som skurken. Det må være helten mod skurken.
Alle budskaber indhyldes i det amerikanske flag.
– Hvad de har lært er at de kan gøre dette uden at benytte sig af en masse attributter som hagekors og tilsvarende. De kan benytte den gode gamle amerikanisme og anvende den, som det alter, menneskene samles omkring for at give præsidenten denne ekstraordinære magt, samtidig med at de opgiver deres egen frihed. Den herskende klasse som sådan er ikke interesseret i fascismen. Den er bare et instrument, et middel, som de der reelt styrer landet og besidder dets rigdomme ikke bekender sig til som sådan.
– Fascismen udøves kun af den grund, at de fandt den brugbar. Desuden er fascismen et alt for synligt samtidsfænomen. Man kan ødelægge den frie presse på Mussolinis vis med “Fasci di combatimenti”.
Modsætningen fremtræder på den nye måde, hvor vi har en Berlusconi, som i skræddersyet tøj og på en varm og elskværdig måde stopper oppositionen, helt enkelt ved bogstavelig talt at opkøbe alle medier.
Derpå sørger han for at få sig selv valgt og skaffer sig på denne måde kontrol også over de statslige medier. Han opnår næsten samme effekt som Mussolini – men uden at illusionen om legitimitet, om at du regerer i folkets navn og ikke underkuer vælgerne, ødelægges. Resultatet blive i begge tilfælde det samme!
Berlusconi gav et kontroversielt interview i sommeren 2003, hvor han forsvarede Mussolini. For Michael Parenti er det ikke nogen tilfældighed.
– Berlusconis forsvar af Mussolini bekræfter den analyse, jeg har fremlagt – at han uanset forskelle både m.h.t. fremtræden, partiidentitet og formodet politisk ideologi ser Mussolini som åndsbeslægtet. Så stiller han sig altså frem og forsvarer ham, konstaterer Parenti.
Opnår det samme – med legale midler
Herfra er det nemt at sammenligne med dagens USA og Parenti vender blikket mod en beslutning, truffet af den amerikanske højesteret for ikke så længe siden. Beslutningen tillader vicepræsident Cheney og Bush-administrationen at nægte at fremvise dokumenter omkring Cheneys såkaldte Energy Task Force.
Det er bemærkelsesværdigt at der findes indikationer på, at en oliekrig faktisk blev diskuteret inden for denne gruppe. Parenti imødegår kraftigt domstolens beslutning:
– Højesterets beslutning får som virkning, at den hæver den udøvende magt til en speciel og udemokratisk status, så der ikke findes nogen måde, hvorpå Kongressen eller offentligheden kan holde disse mennesker ansvarlige for, hvad de gør. I realiteten indføres der straffrihed for deres gerninger under skin af immunitet for de udøvende. Så hvad vi får her, er meget af det fascisterne opnåede, samtidig med at den demokratiske facade opretholdes. Disse enorme skattelettelser er for de rige. Der findes nu store virksomheder, som tjener milliarder af dollars i ren profit, og som ikke betaler en øre i skat.
– Vi får også en svækkelse af fagforeningerne ved at underminere dem og lukke fabrikker, som har stærk faglig organisering. Derpå sænkes lønningerne og militærudgifterne vokser. Dette er nøjagtig, hvad fascisterne gjorde, så man opnår en stor del af det samme uden så at sige ‘at gå hele vejen’ og ødelægge hvert eneste lille gram demokrati.
Her findes også en direkte parallel til 1930’ernes italienske ‘korporative stat’, mener Parenti.
– I praksis træffes de store beslutninger, som vedrører den politiske økonomi, af erhvervsfolkene, siger Parenti, men indleder dette med at konstatere at alle grupper inden for den italienske ‘korporative stat’ angiveligt skulle ‘dele’ beslutningsmyndigheden. Han identificerer den store industrigruppe med USA’s nationale producentorganisation (National Association of Manufacturers) ved at sige:
– I praksis var det disse fyre, som for alvor og hele vejen igennem inkorporeredes, mens de fleste blev efterladt ude i kulden som statslige undersåtter.
– Folket bliver altid en del af disse begivenheder. USA’s befolkning kommer til at bære deres part. Italienerne måtte. Deres del er skatterne og blodet. Det er dem, som betaler skatterne, og som sender deres sønner i krig, noterer Parenti.
Netavisen 4. december 2004
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne