Hvorfor er der ikke én eneste parlamentariker eller forbundsformand, der stiller som betingelse, at Socialdemokratiet trækker os ud af krigen, EU og det nyliberalistiske korstog?
Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 23, 2004
På det politiske område, der af hensyn til de mennesker, som det vedrører, bør omskrives til levevilkårene, står det ikke – eller rettere: slet ikke – godt til. Tre år efter regeringens tiltræden har den stadig erklæret et land – flere tusinde kilometer fra vores grænse – der aldrig har truet Danmark, dets grænser eller indbyggere, krig!
Ungdommen ofres i en krig, hvis formål hele tiden ændrer karakter. Imens vokser krigsudgifterne, hvilket hentes ind på de offentlige finanser, betalt af de arbejdende og udstødte. Krigsudbytterne tilfalder primært Mærsk og andre multinationale, der stiller sig på USA’s side.
I dette nummer af Kommunistisk Politik afdækkes det, at kommunernes og Bodums misbrug af udstødte, der for et år siden blev dømt ulovligt, i dag i princippet er blevet blåstemplet af Vestre Landsret. Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere kan fremover benyttes som ordinær arbejdskraft til et supplement, der svarer til dækning af transporten. De unge på tekniske skoler er blevet frataget deres løfte om 2.000 flere ordinære praktikpladser, der var et plaster på såret for at fjerne 5-6.000 skolepraktikpladser. Arla kræver, deres ansatte går ned i løn. Hver syvende industriarbejder er i år blevet presset til at afsværge sig en lønstigning.
Udflagning af arbejdspladser er sket hurtigere end, LO kunne hejse den røde fane 1.maj med det resultat, at det såkaldte økonomiske opsving forsvandt uden så meget som én ekstra arbejdsplads. I stedet er EU’s udvidelse blevet et El Dorado for arbejdsgivere med trang til underbetaling af ansatte.
Med regeringens finanslov lægger de ikke skjul på, at valgkampen er skudt i gang, og meget tegner til, at Fogh udskriver valget allerede i starten af næste år, når først SF’s medlemsstemmer, ved hjælp af Holger K’s nye forræderi, er faldet behørigt på plads. Det er dog ingen umulighed, at han skyder sig selv i foden.
De bedst betalte, posterede og tilsandede ledere i fagbevægelsen fungerer op til og under disse parlamentsvalg som træge æsler, der nyder rutiner og sædvaner. Således kværner forbundsbladene jævnligt løs om de borgerliges urimelige politik, mens de rask væk indgår aftaler på stribe med netop disse regeringsbærende partier.
Anderledes forholder det sig med løjtnanterne, der i den venstresocialdemokratiske uniform, benytter sig af kampagnerne og gerne bekender sig til aktivisterne og tillidsmandsmøder; – så længe de retter sig ind efter de nødvendige parlamentariskes illusioners kontrol.
Denne såkaldte venstrebevægelse havde allerede for 2½ år siden travlt med at indgyde tålmodighed i de utilfredses rækker. På daværende tidspunkt fortalte deres krystalkugle dem pudsigt nok, at harmen ville være optimal i efteråret 2005, hvilket belejligt var i sammenfald med Foghs seneste mulighed for at udskrive valg. Indtil da skulle alle forholde sig i rimelig ro, men sørge for at man på arbejdspladserne diskuterede politik! Som lederne sagde:
– Nu skal det igen være tilladt at diskutere politik på arbejdspladsen, hvormed mentes, at ni års socialdemokratisk styre vist havde lagt låg på diskussionerne. Det havde de ingenlunde; men fagbevægelsens top havde i ni år forsøgt at lægge låg på arbejdspladsernes kritik af Nyrups regering; – og det er en ganske anden sag.
Nu er tiden til valg for alvor ved at nærme sig. Det kan være, at det overstået indenfor et kvartal!
De venstresocialdemokratiske kampagnekanoner ikke kørt helt i stilling endnu; men deres organisation Fagligt Ansvar har politikken på plads. Linien kom til udtryk på den afholdte kongres for Træ, Industri og Bygningsarbejdernes Forbund TIB:
“Anders Fogh Rasmussen vil gå over i historien som den statsminister, der ændrede Danmarks politiske landkort på tre afgørende punkter: Danmark går i krig under amerikansk ledelse, Arbejdsmarkedet indfører A, B, og C lønmodtagere samt Velfærden udliciteres”
Så klart er budskabet.
Ringenes Herre er ikke blevet udgivet forgæves: Væk med de onde kræfter og ind med de gode.
Fagligt Ansvar har blot et – hvis ikke tre – problem(er):
* Socialdemokratiet bakker helt op om Bush’, Blairs og Foghs krig i Irak
* Opdelingen af arbejdsmarkedet i flere kategorier blev foretaget allerede under den konservative Schlüterregering, og i den grad videreudviklet af Nyrup med skåne og fleksjobs, samt tvangsaktivering, hvor man blev frataget dagpengeretten ved offentligt støttet arbejde
* Det var ikke mindst den socialdemokratiske regering, der udliciterede velfærden
Hertil kunne man tilføje, at Nyrup i tæt samarbejde med SF fik omstødt det danske befolknings demokratiske afstemning i 1992, der stemte Danmark ud af EU.
I al den tid var Mogens Lykketoft minister af forskellige grader!
Hvordan kan han udgøre nogen forskel? – eller hvorfor er der ikke én eneste parlamentariker eller forbundsformand, der stiller som betingelse, at Socialdemokratiet trækker os ud af krigen, EU og det nyliberalistiske korstog?
Det er jo nok blot en illusion.
Netavisen 21. november 2004
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
